Samfund

Ny bevægelse kæmper for overvægtige: Tykke er ikke andenrang

Arkivbillede

Det skal være fedt at være tyk. Sådan lyder det fra den nystiftede bevægelse FedFront.

- Når tykke mennesker bliver behandlet som andenrangspersoner, er det et udtryk for samfundets strukturer og kulturelle kostruktioner, hvor ordet tyk for de fleste gange er lig med doven, dårlig, grim eller dum.

Sådan skriver komiker Sofie Hagen og kropsaktivist Andrea Storgaard Brok i en kronik i Politiken.

I sidste uge lancerede de bevægelsen FedFront, som ifølge organisationens website arbejder for at nedlægge kropshad.

De har fokus på mennesket og vil skabe et netværk og plads i debatten for de overvægtige, som de mener sjældent har lov at være med.

- Vi ser tit tykke kroppe i medierne, men vi hører aldrig tykke stemmer. Tykke kroppe bliver nemlig brugt som baggrundsfoto for diverse statistikker i nyhedsudsendelser, hvor ikke-tykke ’eksperter’ får lov at udtale sig om ’fedmeepidemien’.

Kronikken udkommer præcis samme dag som Kora, Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse, har offentliggjort en ny undersøgelse, der viser, hvor meget overvægt koster sundhedsvæsenet.

Undersøgelsen viser, at en person med et BMI på mellem 30 og 40 koster cirka 10.000 kroner mere om året i sundheds- og plejeudgifter end en gennemsnitlig dansker.

Professorer: Økonomien fjerner fokus fra individet

Thomas Ploug, professor i etik og tidligere medlem af Etisk Råd, fortæller til Kristeligt Dagblad, at det kan være problematisk at gøre overvægten op i kroner og ører.

- Man skal fokusere på BMI som et sundhedsproblem og hjælpe mennesker med et for højt BMI. Hvis man begynder at fokusere på BMI som et økonomisk problem, så er det staten, der er i fokus og ikke individet, siger Thomas Ploug til Kristeligt Dagblad

Det er netop individet, det skal handle om. For selvom der er sundhedsmæssige fordele ved opgørelsen, så kan det gå hen at få konsekvenser for det enkelte menneske, at der bliver sat en pris på deres overvægt, mener Nanna Mik-Meyer, forskningsprofessor ved SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd.

- Isoleret set er det godt, at sundhedsvæsenet ved, hvad en behandling koster i forhold til at prioritere behandlingen. Men omvendt kan det også give bagslag for de mennesker, det vedrører. De har nu et stempel, der siger, at de koster mere end alle andre, siger hun til Kristeligt Dagblad.