Samfund

30 plastikposer dræber sjælden hval - mindst én pose er dansk

En sjælden hvalart måtte tirsdag aflives i Norge. Hvalens mavesæk var proppet med plastikposer. Mindst én pose stammede fra Danmark.

Ved første øjekast var det et glædeligt syn, der mødte nordmændene i de norske farvande ud for Bergens kyst sidste weekend.

Det var nemlig en af de første gange nogensinde, at en hval af arten ’småhovedet hval’, som normalt lever i varmere vande, var strandet på den norske ø Sotra.

Men glæden var kortvarig.

Hvalen var syg og måtte aflives. En obduktion afslørede hurtigt, hvad problemet var.

- I alt var der cirka 30 plastikposer og andre flager af plastik, som hvalen havde spist, forklarer zoolog ved Bergen Universitet Terje Lislevand, som var med under obduktionen.

Inden hvalen blev aflivet tirsdag, var det flere gange blevet forsøgt at jage den tilbage i havet. Men hvalen blev ved med at vende tilbage.

Der ender årligt omkring ti millioner ton plastik i havet. Det svarer til, at der bliver smidt en lastbil i havet i minuttet.

Henrik Beha Pedersen, miljøbiolog og medstifter af Plastic Change

- Jeg tror, hvalen har haft smerter, og det har ikke været rart at have det her i maven. Jeg tror, at det er forklaringen på, hvorfor dyret opførte sig så mærkeligt og strandede på Sotra i weekenden, fortæller Terje Lislevand.

Dansk plastikpose fundet i hvalmave

Hvad den seks meter lange og to tons tunge hval lavede i Norge, kan zoologen ikke svare på med sikkerhed, men årsagen er sandsynligvis, at plastikken gjorde den syg.

- Det var ikke sådan, at det kun var i en del af maven. Det fyldte hele maven, forklarer Terje Lislevand, som uddyber:

- Den længste plastikflage var omkring 2-2,5 meter lang.

Det har ikke været muligt at se, hvor al plastikken stammer fra. Men på flere af poserne står engelske ord, ligesom der blev fundet et norsk isbæger.

Heller ikke Danmark kan se sig fri for at være årsag til hvalens død.

- Vi fandt også dansk tekst på en af poserne, fortæller zoologen, som forklarer, at der var tale om en fireliters pose med de danske ord ’dato’ og ’indhold’ på.

Stort globalt problem

Ligesom plastikposerne stammer fra flere forskellige lande, så kan forurening i havet heller ikke lokaliseres til et enkelt sted i verden, forklarer Terje Lislevand:

- Plastik i havet og havforurening er ikke kun et norsk problem. Det er et stort globalt og internationalt problem.

Det er den danske miljøbiolog og stifter af foreningen Plastic Change, Henrik Beha Pedersen, enig i.

- Der ender årligt omkring ti millioner ton plastik i havet. Det svarer til, at der bliver smidt en lastbil i havet i minuttet, fortæller han til TV 2.

Han har under sit arbejde flere gange været vidne til, at dyr som hvalen i Norge, lider og dør efter at have indtaget plastik.

- Det er helt normalt, at fugle og hvaler bliver fanget i plastik. Sådan er det bare. De kan ikke kende forskel på mad og plastik, og så tager de fejl, siger Henrik Beha Pedersen.

Plastik er en del af vores madvarer

Henrik Beha Pedersen opfordrer alle til at overveje deres brug af plastik i hverdagen. Eksempelvis i form af engangsposer, som bør genbruges i stedet for at smides ud. For det har ikke kun betydning for dyrene, når plastikforbruget går op.

Plastikforureningen spreder sig nemlig hurtigt til vores fødevarer.

- Der er eksempelvis en høj mængde mikroplastik i honning. Det betyder altså, vi får nogle af de her kemikalier i os, og vi ved endnu ikke, hvad det betyder for os, når vi spiser mikroplastik. Det er stadig ubekendt, hvad det har af betydning, forklarer Henrik Beha Pedersen, der understreger, at han ikke tror på, det er sundt.

- Men hvad, vi med sikkerhed ved, er, at naturen bliver forurenet, og dyr dør på bekostning af det her, lyder det fra den danske miljøbiolog.