Samfund

Vi vil ikke melde forældre for vold mod børn

Mange danskere har det svært med at blande myndighederne ind i sager med vold mod børn. Selv om loven klart siger, at man skal.

To ud af tre danskere vil ikke underrette kommunen, hvis de får kendskab til, at et barn bliver slået. Det viser en ny undersøgelse fra Børns Vilkår.

Samtidig viser tallene også, at 40 procent af alle voksne i Danmark ikke kender til underretningspligten, der betyder at hvis man er bekymret for et barns trivsel, skal man underrette kommunen.

- Den pligt, som vi alle har, synes vi er svær, for vi bryder jo ind over den personlige grænse og hjemmets fire vægge. Jeg tror mange vil føle, at de snager.

- Jeg tror også der er en tradition for, at det var noget, som man ikke blandede sig i, siger Isabella Wedendahl, der er generalsekretær i organisationen ”Bryd Tavsheden”, der arbejder med at skabe mere åbenhed omkring vold mod børn.

Underretningspligt

Ifølge loven er der imidlertid ingen tvivl om, at man som almindelig borger har underretningspligt og skal henvende sig til kommunen, hvis man har kendskab til omsorgssvigt.

Vi synes det er svært, for vi bryder jo ind over den personlige grænse og hjemmets fire vægge.

Isabella Wedendahl, generalsekretær i "Bryd Tavsheden"

Hvis man er ansat i offentlig tjeneste, for eksempel som skolelærer eller pædagog, er kravet endnu større. Så skal man ikke bare lave en underretning, hvis man har kendskab til omsorgssvigt, men også hvis man blot har en mistanke om omsorgssvigt.

Kommunen, politiet eller forældre

Ifølge Børns Vilkår kender hver tredje dansker slet ikke til den såkaldte underretningspligt for almindelige borgere.

Der er også stor forskel på, hvordan danskerne ville reagere, hvis de fik kendskab til, at et barn bliver slået. Ifølge den Gallupundersøgelse, som Børns Vilkår har fået foretaget, siger 32 procent, at de ville kontakte kommunen. Andre ville kontakte politiet (10 procent) eller ”fagpersoner” (28 procent).

Den største gruppe (36 procent) svarer dog, at de ville påtale det over for forældrene.

Underretningspligten

Servicelovens § 154 gælder for alle danskere:

”Den, der får kendskab til, at et barn eller en ung under 18 år fra forældres eller opdrageres side udsættes for vanrøgt eller nedværdigende behandling eller lever under forhold, der bringer det sundhed eller udvikling i fare, har pligt til at underrette kommunen”.

§ 153 siger, at denne pligt er udvidet for personer i offentlig tjeneste. For dem gælder pligten ikke kun, hvis de med sikkerhed ved, at der foregår noget. Den gælder også, hvis de har en mistanke om, at der måske foregår noget.

Og en stor gruppe svarer, at de har svært ved at afgøre, hvordan de ville reagere: ”Jeg ville nødig blande mig” (3 procent), ”Jeg ville ikke vide, hvem jeg skulle kontakte” (7 procent), ”Jeg synes, det ville være svært at vide, om det var slemt nok til at der skulle gribes ind” (18 procent) og ”Ved ikke” (4 procent).

(Undersøgelsen er foretaget blandt 1066 danskere over 18 år i august 2016. OBS: Det samlede procenttal er på mere end 100 procent, fordi deltagerne kunne give mere end eet svar. Red).

Tabu skal brydes

- Vi skal have brudt det tabu. Vi skal vænne os til at sige: ”Nej, det der må man ikke”. Når vi står nede i supermarkedet og ser voksne, der rusker deres børn, eller når vi oplever kærester, der ikke er flinke over for hinanden. Vi skal være bedre til at bryde denne barriere og gå ind og sige: ”Hov! Stop! Det er ikke OK”, siger Isabella Wedendahl fra ”Bryd Tavsheden”.

En underretning er ikke farlig

Rasmus Kjeldahl, der er direktør i Børns Vilkår, frygter, at folk lader være med at blande sig og underrette myndighederne, fordi de tror en underretning er mere alvorlig, end den faktisk er.

- De henvendelser, som mange voksne kommer med til os, tyder på det. Folk tror, at hvis man underretter, så bliver børn tvangsfjernet eller der sker noget meget dramatisk. Det er langt fra tilfældet. Der sker det ved en underretning er at kommunen undersøger det, og så vurderer man – sammenholdt med andre oplysninger – om der er grund til at gøre noget, forklarer Rasmus Kjeldahl.

- Systemet er faktisk blevet bedre de seneste år, men det fungerer jo kun, hvis man får underretninger. Så der er behov for at afdramatisere den her underretning. Det er noget man gør for en sikkerheds skyld og så lader man fagfolk i kommunen om at vurdere, hvad er bedst at gøre her. Det kan være en ganske lille indsats der skal til, siger han.