Samfund

Fem ordblinde danskere: Sådan kom vi videre

. TV 2

Her fortæller fem ordblinde, hvordan de - på trods af vanskeligheder med at læse og skrive - tager en uddannelse og hvilke udfordringer, de har mødt.

At være ordblind har i mange år været ensbetydende med, at man stort set var udelukket fra de videregående uddannelser. Men takket være moderne teknologi søger flere ordblinde ind på for eksempel universiteterne. 

Universiteterne opgør ikke, hvor mange ordblinde, der studerer. Men ser man på tallene for, hvor mange, der søger hjælp for læsevanskeligheder, har der været en markant stigning. 

Således bad 1.903 studerende i 2011 om hjælp. I 2016 var det tal steget til 4.387 studerende. Det er en stigning på 130 procent.

TV 2 har talt med fem danskere i forskellige aldre, som her fortæller, hvordan de har valgt at tackle deres ordblindhed og de fordomme, som de har mødt på vejen. 

Ordblinde: Sådan kom vi videre

Her fortæller fem danskere om deres udfordringer med at være ordblind

Rasmus Madsen

Rasmus Madsen er 24 år og studerer natur- og kulturformidling på UCN i Hjørring.

I 2. klasse blev mine forældre og lærere opmærksomme på, at jeg havde problemer med at læse og skrive, hvorefter de søgte muligheden for ordblindhed. Mine forældre har været meget ihærdige, de har presset på og sørget for, at skolen tog hånd om det. Så indtil jeg gik i 7. klasse havde jeg mine egne grammatikøvelser. Men når det kom til at analysere tekst, var jeg på samme vilkår som de andre, fordi mine forældre læste teksten op hjemmefra. Så kunne jeg huske det.

I starten var det svært på universitetet at skulle indgå i gruppearbejdet og det tekstede produkt, som skulle leveres. Inden da tog jeg en HF for ordblinde og der havde skolen sørget for det praktiske, så jeg kun skulle fokusere på det faglige. Men på universitetet skulle jeg selv skaffe bøgerne digitalt og få dem læst.

Jeg var bagud fra begyndelsen på universitet. Men de digitale hjælpemidler har hjulpet mig, lidt som en kørestol hjælper folk, der ikke kan gå. Så der er sket en stor udvikling, siden jeg gik i folkeskole. Jeg bruger computer til at læse op og til at hjælpe med at skrive.

Jeg har været åben med det samme omkring, at jeg er ordblind. Forståelsen har været der, men jeg sørger også for at være aktiv i timerne. Jeg er der ikke bare, men jeg bidrager også med noget. Det er måske i mindre grad skriftligt, men så kan jeg komme med andre input.

Mit råd til andre er, at man skal erkende, at man er ordblind og derfor har problemer med at læse og skrive. Og så gælder det om at finde sin egen metode. Hvis det hjælper at diktere, skal man gøre det. Men hvis man bedre kan lide at skrive og have ordforslag ved siden af i et program, skal man gøre det. Find din egen måde at gøre det lettest for dig. 

Foto: Privat

Rolf Schilling Nielsen

Rolf Schilling Nielsen er 36 år, uddannet it-supporter. Til daglig arbejder han som it-chef på Falkonergården Gymnasium og HF.

Jeg var 10 år, da jeg blev konstateret ordblind og i folkeskolen gik jeg i en specialklasse. Det sværeste har været at skulle lære fremmedsprog. Især det meget tekniske engelske computersprog. Og så var det svært at læse beskeder, men jeg er blevet bedre til at håndtere det med årene. Men der har de digitale hjælpemidler været gode.

Computeren har været min redning og et stort fremskridt fra, da jeg var lille og det hele var skrevet på papir. Jeg er dybt afhængig af, at en computer scanner alt og læser det højt for mig. For eksempel får jeg aldrig tilsendt breve mere, som jeg skal scanne. De bliver i stedet sendt til e-boks, hvor jeg får dem læst højt. Så i store træk klarer jeg mig ret godt, selvom jeg ikke kan læse og skrive manuelt.

Jeg har altid gerne villet arbejde med computere, men har også altid fået at vide, at det ikke lod sig gøre, fordi jeg er ordblind. Og nu er jeg i den heldige situation, at jeg både er tekniker og ordblind. Så nu underviser jeg ordblinde i ordblindeprogrammer.

Mine kollegaer er gode til at huske, at jeg ikke kan læse dumme sedler med kragetæer. I stedet sender de mails til mig, som jeg kan få læst højt på computeren.

Det hårdeste som barn var, at min lillesøster bogligt set rendte fuldstændig fra mig. I dag er hun også bogligt foran, men nu ringer hun til mig, når der er noget galt med computeren.

Mit råd til ordblinde er, at de skal finde ud af, hvad de vil og kaste sig ud i det. Det kan lade sig gøre. Selvom det er hårdt og gør ondt, skal man ikke begrænse sig.

Forældre skal sørge for at screene deres børn tidligt, så de kan få de hjælpemidler, de skal bruge. Sådan kan de blive selvkørende i det lange løb. Jeg har set tilfælde, hvor forældre stadig læser højt for deres børn i gymnasiet, men hvis man kommer tidligere i gang, er det ikke længere nødvendigt. Så får de en større chance for at følge med – også fagligt. 

Foto: Privat

Emma Sabroe

Emma Sabroe, 20 år, HTX-student og bor i Tisvildeleje. Søger snart ind på socialrådgiveruddannelsen.

Jeg havde svært ved at se ordene i skolen. De dansede rundt og jeg kunne ikke koncentrere mig. Mine forældre sørgede for at teste mig i 1. klasse. Min far er ordblind, så jeg har det fra ham. Jeg startede med ekstra undervisning i skolen og i 3. klasse var min mor med som støtte, fordi der var 28 elever i klassen.

Forældre skal ikke se det som verdens undergang, hvis barnet er ordblind. Tingene skal nok lykkes, hvis bare de støtter dem.

Det har taget lang tid for mig at lære at læse og skrive. Jeg støder stadig på ord i dag, som jeg ikke kan stave til eller læse. Så må jeg prøve mig frem med de digitale hjælpemidler. Da jeg var yngre, var jeg ikke så sikker på mig selv og turde ikke fortælle, at jeg var ordblind. Men i dag er jeg helt åben og alle mine venner ved det.

Jeg kæmper hårdt for at få tingene til at lykkes og får rigtig meget opbakning hjemmefra. Jeg bruger længere tid på at lave skriftlige afleveringer og læse tekster igennem. Så i min uddannelse har jeg forsøgt at tage fag, som har haft min interesse og ikke fag, der ville demotivere mig. Det synes jeg også, andre skal huske. Vælg nogle fag, som du synes er sjove.

Jeg har undersøgt, at jeg på socialrådgiveruddannelsen kan få stort set alle bøger læst op i stedet for at skulle læse dem selv. Jeg har kigget efter en uddannelse, som giver mening og hænger sammen for mig. Og så står mine forældre altid til rådighed.

Jeg har øvet mig rigtig meget og kæmpet for min uddannelse. Da jeg startede med at bruge telefon, var der ikke hjælpemidler og stavekontrol, som der er i dag. Så jeg er blevet bedre til at stave, og prøver så vidt som muligt at undgå at bruge hjælpemidler, når jeg skriver sms-beskeder og i stedet kun bruge det til store afleveringer.

Mit råd til andre er, at man skal være åbne omkring det at være ordblind og ikke skjule det. Ellers ender det måske med, at folk hvisker i krogene. Som ordblind skal man huske at spørge om hjælp, når man har behov for det. Prøv dig frem så godt du kan, og husk, at der er et godt netværk derude. 

Foto: Privat

Christian Bock

Christian Bock, 45 år og fra Gråsten. Han er uddannet automekaniker. Til daglig arbejder han med rådgivning og hjælp til ordblinde på skoler.

Jeg har hele tiden vidst, der var noget galt. Men jeg var 35 år, da jeg blev testet og konstateret ordblind. Det er godt at have det på papir. For jeg har altid undret mig over, hvorfor alle andre kunne finde ud af det og ikke jeg.

Jeg ville gerne have været ingeniør, men det kunne ikke lade sig gøre, fordi man skulle skrive så meget. Jeg var nødt til at finde en læreplads, som passede til mig, så jeg kom i lære som automekaniker. 

Jeg blev en form for analfabet, fordi der ikke blev taget hånd om det i folkeskolen. Og fordi jeg skulle gøre så meget for at lære at læse at skrive, gik jeg glip af al anden undervisning. Efterfølgende læste jeg som én i 2. klasse og skrev som én i 3. klasse. Men på grund af it-hjælpemidlerne er jeg i dag blevet langt bedre. Nu læser jeg måske som én i 6. klasse. Men jeg har stadig svært ved at læse længere tekster med fagudtryk, så dem får jeg læst op. Beskeder er jeg tvunget til at diktere.

De sidste fem år har det ændret sig helt vildt for ordblinde. Især smartphonen har hjulpet, så jeg kan skrive næsten fejlfrit. Det giver en kæmpe værdi og en chance for at være en del af samfundet. Det er så vildt, at det ikke kan beskrives med ord. Ordblinde skal tage it til sig og bruge det. Det gør en verden til forskel. Og det samme gør det at turde stå frem. Jo mere åbne vi er, jo mere kan vi hjælpe andre.

For mig har det sværeste været mit selvværd. At jeg ikke har kunnet det, jeg gerne ville. Jeg var bange for, hvad andre tænkte om mig. At jeg ikke kunne få en uddannelse og var dum.

I dag lever jeg af mit eget handicap. Det er lidt sjovt. Jeg kan mærke, at der sker en stor omvæltning i disse år omkring ordblinde.

Ordblinde skal være med i det danske samfund på lige vilkår som alle andre. Det er min største opgave i hverdagen. Nogle af os lærer aldrig at læse og skrive. Men det er alfa omega at være med i samfundet, og det skal vi have mere fokus på end at forsøge at lære folk at læse og skrive, som måske aldrig kommer til det.  

Jeg har selv en datter, som ikke er ordblind. Og det klapper jeg i hænderne over. For jeg har selv været igennem en skolegang, hvor det har været skrækkeligt at være ordblind. Det var ni skoleår med nederlag og sidde og kigge ud af vinduet. 

Støt op og snak med dine børn og sørg for, at de bruger hjælpemidler. Få dem til at føle sig som alle andre. Og vid, at der er hjælpemidler, som kan gøre en masse for ordblinde.  

Foto: Privat

Mikkel Rugholm

Mikkel Rugholm er 22 år, uddannet designingeniør fra DTU og bor i Aarhus. 

Jeg har brugt oceaner af tid på lektierne både i folkeskolen, i gymnasiet og på universitet. Jeg ville gøre det så godt som muligt og forsøgte hele tiden at komme forberedt.

Jeg kunne tudbrøle over lektierne, og det var især svært i engelsk. Men jeg var velforberedt i skolen og på den måde blev det aldrig opdaget, at jeg var ordblind. Jeg brugte meget tid på at skrive noter og hele tiden bidrage i timerne, så jeg ikke kom bagefter i klassen. I læsetests har jeg altid været virkelig ringe, men jeg kom ud af gymnasiet med 12,0 i gennemsnit.

Jeg ville gerne have haft længere tid til eksamenerne og til at læse tingene ordentligt igennem. Jeg har aldrig fået diagnosen ordblindhed. Det er svært at sige, om det ville have hjulpet mig, hvis det var blevet opdaget i skolen. Måske ligger jeg i den lave ende, men jeg har i hvert fald ofret meget tid og mange kræfter på min skolegang.

I dag kan jeg stadig have svært ved at læse ting op, hvis jeg ikke har kigget på det i forvejen. Hver dag går jeg ind på Ordbogens app, og når jeg skal skrive sms’er skal jeg tit slå ting op. Så jeg skal hele tiden sikre mig, at jeg ikke laver fejl.

Mit råd til andre er, at de skal finde noget, der interesserer dem. Selv læste jeg Harry Potter på en færge på vej hjem fra Norge. Jeg slugte bogen og opdagede slet ikke, at det stormede. Og så begyndte jeg at spille skuespil, repetere og lære replikker udenad.

Ordblinde kan krølle ordene, så de får en helt anden betydning. Mange store mennesker var ordblinde. Det gør, at man kan lege med ordene på en helt anden måde. Ordblinde skal tage imod alt den hjælp, de kan få og gå efter de gode karakterer.

Foto: Privat