FAKTA: Nye metoder til at undersøge fostre for downs

* Alle gravide bliver tilbudt en fosterdiagnostisk undersøgelse. Det første trin er en første trimester-skanning. Her er formålet at bekræfte, at der er liv, bestemme antal fostre og fastsætte terminsdatoen.

Hvis den gravide ønsker det, kan der også blive lavet en såkaldt risikovurdering.

Her undersøger man sandsynligheden for, at fostret for eksempel har downssyndrom. Det sker ved at måle nakkefoldens tykkelse.

Hvis der er en øget sandsynlighed for kromosomafvigelser, bliver den gravide så tilbudt yderligere undersøgelser - eksempelvis NIPT.

Dog er det sådan, at hvis den gravide har familiære eller andre risikofaktorer, så drøfter lægen og den gravide behovet for eventuelt genetisk rådgivning tidligere.

* Non-Invasiv Prænatal Test, NIPT:

NIPT undersøger fostret for kromosomafvigelser såsom downssyndrom. Testens store fordel er, at den foretages som en blodprøve fra moren.

NIPT er derfor uden risiko for fostret i modsætning til en fostervands- eller moderkageprøve, som er forbundet med en risiko på 0,5 procent for at abortere.

Det er først cirka fra uge ti i graviditeten, at det er muligt at foretage testen.

* Kromosom mikroarray:

Kromosom mikroarray er en anden undersøgelse, der også fra 1. marts bliver udbredt til hele landet og også undersøger kromosomafvigelser.

Det er en detaljeret kromosomundersøgelse, som er en samlet betegnelse for forskellige teknikker. Undersøgelsen er dna-baseret og kan foretages på eksempelvis blod og fostervæv.

Kilde: Sundhedsstyrelsen.