Samfund

Usikre asylsager knækker børnene: Som en lang glidende tackling

af

Mange flygtningebørn rammes psykisk af usikkerheden for fremtiden. Urimeligt, at der ikke bliver taget større hensyn, mener ordførere.

Frygten lurer konstant under overfladen. Er jeg her stadig i næste måned – eller i morgen?

Tusindvis af flygtninge er kommet til Danmark gennem de sidste mange år. Heriblandt en masse børn. Og imens de voksne søger om asyl, befinder børnene sig i en limbo mellem hjemsendelse og det at skulle fungere i det danske samfund.

En af dem, er 16-årige Rokhsar Sediqi, der for seks år siden kom til fra Afghanistan. Onsdag fortæller hun sin historie i dokumentaren ’Mon de kommer om natten’.

Afslag på familiens asylsag

Udlændingestyrelsen skriver blandt andet i sin afgørelse, at den ikke finder Rokhsar Sediqis fars forklaring troværdig og har udfra sin bevisvurdering ikke fundet, at han ved at vende tilbage til sit hjemland risikerer dødsstraf, tortur eller umenneskelig behandling i henhold til udlændingelovens § 7, stk. 1.

Derudover skriver Udlændingestyrelsen, at den ikke finder ’at de generelle forhold i Afghanistan, herunder den sikkerhedsmæssige situation i landet, i sig selv kan begrunde asyl eller beskyttelsesstatus efter udlændingelovens §7’.

Her ser man, hvordan frygten for at blive sendt hjem, får presset hende så langt ud psykisk, at det ifølge overlæge og professor i indvandrermedicin på Odense Universitetshospital og Syddansk Universitet, Morten Sodemann, minder om tortur.

- Hun oplever en endeløs række af pinsler, som hun ikke kan forsvare sig imod, og det er også et element i tortur. Det er som en lang glidende tackling, siger han.

Nogle gang spørger mine veninder, om jeg vil med til noget om en måned. Men jeg ved jo ikke engang, hvad der sker i morgen.

Rokhsar Sediqi

En verden til forskel

Rokhsar Sediqis hverdag minder på mange måder om så mange danske pigers. Selvom hun ikke har opholdstilladelse, har hun lov til at gå i skole og taler derfor flydende dansk, bruger tid med sine veninder og går til fodbold.

Men der er alligevel en verden til forskel.

- Nogle gang spørger mine veninder, om jeg vil med til noget om en måned. Men jeg ved jo ikke engang, hvad der sker i morgen, siger Rokhsar Sediqi.

De lever i en flugttilstand, hvor de tænker fra time til time.

Morten Sodemann, professor og overlæge

Hun er flygtet fra et krigshærget Afghanistan, men alligevel er det hendes usikre fremtid i Danmark, der endt med at bryde den unge pige ned.

Lever i en flugttilstand

Professoren er ikke overrasket over, at seks år i uvished er endt med et sammenbrud. Han synes derimod, at det er et under, det ikke er sket før.

- Hvis der er noget, der kan få mennesker til at bryde sammen, så er det meningsløshed. Det som Rokhsar og mange andre gennemgår, kan man ikke holde til i længden, siger Morten Sodemann.

Ifølge ham er det virkeligheden for mange flygtningebørn, fordi de i mange år ikke har kunnet mane usikkerheden til jorden. Og det har stor indflydelse på deres evne til at fungere i hverdagen.

- De lever i en flugttilstand, hvor de tænker fra time til time. Når tidsperspektivet reduceres, så bliver motivationen også mindre, fordi det netop virker meningsløst, siger han.

Nåleøjet er for småt

At mange børn hver eneste dag tynges af en skadelig usikkerhed er noget, der rører både socialdemokraterne og Enhedslisten.

- Det er helt uacceptabelt. Jeg mener, at der bør gøres noget – i særdelshed fordi det drejer sig om børn, siger socialdemokraternes udlændingeordfører, Dan Jørgensen.

Og Enhedslisten er enige i, at der skal mere fokus på børnene.

- Der skal i langt højere grad tages hensyn til dem i sådanne sager. Nåleøjet, de skal igennem, er simpelthen for småt, siger udlændingeordfører Johanne Schmidt-Nielsen.

Se dokumentaren om den 16-årige Rokhsar Sediqi onsdag klokken 21.05 på TV 2 eller allerede nu på TV 2 Play