I en ny undersøgelse foretaget af Børnerådet svarer næsten halvdelen af de adspurgte børn, at deres forældre har "rigtig meget travlt".
Spørger man en børnepsykolog, så accepterer børnene, de kommer i anden række hos mor og far – lige i hælene på mobiltelefoner og arbejde.
Selvom rækkefølgen naturligvis er omvendt, hvis man spørger forældrene, så ser det altså anderledes ud, hvis man går ned i børnehøjde.
- Børn kan finde på at sige ’jeg savner dem, men sådan må det jo være’. De forsvarer deres forælde så smukt. Vi skal simpelthen lære at sige tak til børnene, for børnene vil aldrig nogensinde sige, at vi er dårlige forældre. De vænner sig til, at det er livet, forklarer børnepsykolog Margrethe Brun Hansen.
Men når man for længst er nået voksenhøjde, hvilke tegn skal man så lægge mærke til, hvis man falder i kategorien af forældre, der glemmer at være nærværende?
Det giver Margrethe Brun Hansen tre bud på – og et par gode råd, hvis du kan genkende tegnene derhjemme.
Barnet hænger i dine skørter
Bliver du irriteret over, at dit barn er for opmærksomhedskrævende, snakker hele tiden og ikke forstår, når du siger, du ikke har tid til dem, så kan det være, du netop bør finde tiden til dem.
- Et tegn på at du er fraværende, kan være hvis børnene taler utrolig meget og hænger i skørterne på dig og konstant siger ’se mig, se mig, se hvad jeg kan, se her’. Det betyder simpelthen, at de har brug for din opmærksomhed, forklarer børnepsykologen.
Hver gang du afviser barnet i at give dem netop den opmærksomhed, får de kun mere brug for den.
- Børn er som små blomster, når de har fået vand nok, så har de ikke længere brug for os. Så løber de ud og leger, forklarer Margrethe Brun Hansen.
Barnet isolerer sig
Oplever du derimod det modsatte – at dit barn lukker i og slet ikke kontakter dig, kan det også betyde, at du bør give dig ekstra tid til dem. Et isoleret barn kan nemlig meget vel være et barn, der helt har opgivet dit nærvær, forklarer børnepsykologen:
- Det er børn, der trækker sig og ikke orker at tage kontakt, fordi de ikke kan bære afvisningen. De ser triste ud, har intet liv i øjnene og føler sig simpelthen ikke velkomne hos deres forældre.
- Der er ikke en større smerte i et menneskes liv – og især i et barns liv – end hvis man prøver at få kontakt, og man igen og igen bliver diskvalificeret., fordi de voksne ’bare lige skal noget’ eller bare siger ’det er fint nok’ i stedet for at vise interesse, siger Margrethe Brun Hansen.
Det gør ondt i barnet
Det er ikke kun i ordene barnet siger – eller ikke siger, at tegnene kan vise sig. For når det kan være svært at forklare sig verbalt, så kan savnet til forældrene vise sig fysisk.
- Det kan være symptomer som hovedpine eller ondt i maven, eller hvis barnet bider negle. Det er tegn på, at barnet forsøger at fortælle, at ’livet er for hårdt for mig’, lyder det fra Margrethe Brun Hansen.
Er du fraværende som forældre, kan det altså i værste tilfælde gå udover barnets livskvalitet.
- Aflæs deres krop, se og spørg hvordan de har det, for de siger det ikke nødvendigvis selv, forklarer psykologen.
Giv dig selv ti minutter og pust ud
For mange forældre handler fraværet om, at glemmer at finde overskuddet til børnene, når de kommer hjem fra arbejde. Til det, har Margrethe Brun Rasmussen et konkret råd.
- Hold ind til siden, inden du henter børnene efter arbejde. Sid for dig selv i 10-15 minutter, drik noget vand, bid i et æble. Jeg kalder det faldskærmeffekten – du skal lande og finde ro, så du kan omstille dig på, at nu skal du være mor eller far og ikke forretningsmand eller kvinde, råder hun.
Har du overskuddet, men er det i stedet timer i hverdagen, du efterlyser, så er planlægning vejen frem.
- Et godt råd handler om madorgiet hver eneste dag. Vær i stedet på forhånd og brug eksempelvis weekenden på at lave mad, som kan fryses ned til ugen. Så tager du det ud om morgenne, og så skal der ikke bruges tid på det i hverdagen.
