Marsi fik en fartbøde - nu kan han ikke blive dansk statsborger

En bøde på 3.000 kroner kostede drømmen om dansk statsborgerskab og politiuddannelse for Marsi Khaled Elghawi.

I juli 2015 er Nordsjællands Politi på razzia på Helsingørmotorvejen.

Ved et vejarbejde mellem Sandberg og Vedbæk står de klar til at fange fartsyndere - og det lykkedes i den grad. 

Jeg blev rigtig ked af det. Jeg snakkede ikke om det i flere uger.

Marsi Khaled Elghawi

1.600 bilister gik i fartfælden i løbet af bare fem timer. 

En af dem var Marsi Khaled Elghawi, skriver Information.

- Jeg var på arbejde, og jeg skulle levere noget morgenmad og frokost til virksomheder. Jeg var på vej fra Kokkedal i Nordsjælland til mit sidste stop på Østerbro i København, da jeg blev blitzet, fortæller han i 'Go' morgen Danmark'-studiet søndag. 

Med 67 kilometer i timen mod knuste drømme

Marsi Khaled Elghawi kørte 67 kilometer i timen, da han passerede politiets fartmålinger.

Det betød en bøde på 3.000 kroner - og flere andre langt mere vidtrækkende konsekvenser. 

Det er ikke i orden at køre for stærkt, og jeg skal have en bøde ligesom de 1.600 andre fik, men de mister ikke deres statsborgerskab.

Marsi Khaled Elghawi 

Marsi Khaled Elghawi drømte om at blive dansk statsborger og læse på politiskolen, hvilket netop kræver statsborgerskab.

Drømme der nu er knust.

- Jeg blev rigtig ked af det. Jeg snakkede ikke om det i flere uger. De eneste, der fik det at vide, var min familie og min bedste ven. Jeg var bare rigtig ked af det, siger Marsi Khaled Elghawi.

18 år i Danmark uden at være dansk

Marsi Khaled Elghawi kom til Danmark, da han var tre år gammel. I dag er han 21 og snart uddannet markedsføringsøkonom.

Men det er ikke nok til, at han kan få lov at tage indfødsretsprøven og få dansk statsborgerskab. 

Dansk statsborgerskab er noget helt særligt og noget, man skal gøre sig fortjent til. For mig er det ret principielt, at man ved, at man skal holde sig på den helt rigtige side af loven.

Inger Støjberg, Udlændinge- og Integrationsminister

En ansøgning om statsborgerskab bliver annulleret, hvis man får en bøde 3.000 kroner eller derover.

- Det er ikke i orden at køre for stærkt, og jeg skal have en bøde ligesom de 1.600 andre fik, men de mister ikke deres statsborgerskab. Jeg har kaldt mig selv dansker i 18 år, og jeg føler ikke for mit vedkommende, at en fartbøde skal være årsagen til, at jeg ikke skal være dansker, siger Marsi Khaled Elghawi.

Må vente fire et halvt år

Loven, der forhindrer Marsi Khaled Elghawi i at få dansk statsborgerskab, bliver flittigt diskuteret. 

I 2015 blev den lempet under SR-regeringen, så det ikke er alle typer bøder på 3.000 kroner eller over, der automatisk annullerer statsborgerskabsansøgninger.

Men lempelsen gælder ikke færdselsbøder, som myndighederne uddeler flest af.

 - Det er med til at understege, at et dansk statsborgerskab er noget helt særligt, og noget man skal gøre sig fortjent til. For mig er det ret principielt, at man ved, at man skal holde sig på den helt rigtige side af loven. Det er jo ikke fordi, man bliver kylet ud af landet. Man får bare ikke dansk statsborgerskab og så varer det en periode, inden man kan søge igen, sagde Udlændinge- og Integrationsminister Inger Støjberg fra Folketingets talerstol i maj.

Hun henviser til, at Marsi Khaled Elghawi og ligesindede kan ansøge igen, når der er gået fire et halvt år. 

Ministeren har ikke ville udtale sig i denne forbindelse.

Må vente fire et halvt år

Marsi Khaled Elghawi er enig med Inger Støjberg i, at man skal gøre sig fortjent til det danske statsborgerskab. 

Alligevel appellerer han til, at hun ser på loven igen. 

- Når man overskrider loven, så er det selvfølgelig ikke i orden, at man bliver dansk statsborger med det samme. Man skal gøre sig fortjent til det. Men jeg føler, at definitionen på at gøre noget kriminelt er, når man overskrider loven med vilje. En fartbøde kan for eksempel for mit vedkommende skyldes, at man ikke har orienteret sig ordentligt. Derfor skal den her lov revurderes, siger Marsi Khaled Elghawi. 

Han planlægger at ansøge om statsborgerskab igen, når hans fire et halvt år lange karantæne er ovre.