Rykker hurtigere ud end ambulancen: - Uden dem havde jeg nok ikke været her i dag

Bor man på en lille ø, så kan hjælpen fra en kompetent nabo være fremme, længe før en ambulance fra fastlandet. Derfor uddanner man lokale hjælpere.

Det tager mellem 18 og 25 minutter for en ambulance at nå frem til den lille sjællandske ø Orø.

Men en akuthjælper som Jette Porting, der selv bor på øen, kan være fremme på fem minutter.

I situationer, hvor hvert minut tæller, er det vigtigt. Derfor satser Region Sjælland på at uddanne akuthjælpere som Jette Porting de steder, hvor ambulancerne har svært ved at nå hurtigt frem.

Jeg gør en forskel

- Jeg har en fornemmelse af at kunne gøre en stor forskel i lokalsamfundet, af at kunne hjælpe, der hvor der er brug for det, siger Jette Porting, der er en af øens seks akuthjælpere.

Ordningen med akuthjælpere har været afgørende for en beboer som Erik Fuchs, der mere en én gang har haft brug for akut hjælp. Mest alvorligt i sommer, da han pludseligt fik væske i lungerne og både akuthjælpere og ambulance måtte rykke ud.

17 steder i Region Sjælland har man uddannet akuthjælpere, der kan yde hjælp indtil ambulancen når frem. Typisk på små øer eller i yderområder.
17 steder i Region Sjælland har man uddannet akuthjælpere, der kan yde hjælp indtil ambulancen når frem. Typisk på små øer eller i yderområder. Foto: TV 2

For både Erik Fuchs og Jette Porsing var det en dag, der for alvor beviste akuthjælpernes berettigelse.

- Den gang, hvor jeg blev bevidstløs. Hvis ikke de havde været der, så var jeg nok ikke her i dag. Så det har været en virkelig betryggelse og dejligt at vide, at vi har dem på øen og de kan hjælpe os, når det går galt, siger Erik Fuchs.

Frisk og rask

Og Jette Porsing fryder sig over, at hun stadig kan møde Erik Fuchs på øen i levende live. Gennem tiden har hun rykket ud til hans hus som akuthjælper fire gange.

- Jeg kan jo se Erik i dag. Han ser frisk og rask ud, så det er jo dejligt at se, siger hun.

Vigtigt nogen kan starte

Det er Region Sjælland, der har iværksat ordningen med akuthjælpere og har uddannet de frivillige akuthjælpere.

- I og med, at ambulancen har lang responstid til øerne rundt om i vores region, så er det rigtig vigtigt, at der er nogle lokale, der kan starte op med noget førstehjælp, siger Benny Jørgensen, der er præhospital direktør i Region Sjælland.

I dag er der akuthjælpere 17 steder i regionen. Ordningen fungerer på den måde, at når der bliver ringet efter en ambulance, så bliver en lokal akuthjælper samtidigt alarmeret. Den lokale akuthjælper har så let adgang til hjælpemidler som eksempelvis en hjertestarter og iltforsyning.

På Orø har de seks frivillige akuthjælpere været kaldt ud 38 gange i løbet af 2016.

Brug for en ekstra hånd

Spørgsmålet er, om det er en falliterklæring, at frivillige kræfter skal stå for et så centralt element i velfærdsstaten som akut hjælp til de syge.

- Nej, siger Bent Hansen, der er formand for Danske Regioner.

- Uanset hvordan vi gør det med ambulanceberedskabet, så er der brug for, at der er nogen, der er tættere på og giver den livgivende hjælp. Vi skal have et finmasket net med ambulancer, redningshelikoptere og akutbiler, men der er altså nogle steder, hvor der er brug for en ekstra hånd, og der er det godt, at der er frivillige, siger Bent Hansen.

Danske Regioner: Nogle steder er de frivillige en afgørende hjælp

Og det er præhospital direktør Benny Jørgensen helt enig i:

- Alternativet er jo værre. Alternativer er jo, at man ikke får noget hjælp og at ambulancen skal komme langvejs fra. Det ville være helt unaturligt at tro, at man kan ha en ambulance på en ø, hvor der er under 50 udrykninger om året, siger Benny Jørgensen.