Doris mistede sin mand: Ambulancen var en halv time om at komme frem
Ny undersøgelse viser, at det tager ambulancerne op til 20 minutter at nå frem til hjertestop.
Flere steder i landet tager det mellem 13 og 20 minutter for en ambulance at nå frem til hjertestop.
Det viser en undersøgelse foretaget af Ekstra Bladet.
Værst står det til i Nordjylland. Her ligger der ti byer, hvor det i snit tager et kvarter for ambulancerne at komme frem.
En af de byer, hvor det står værst til, er Gedsted i Nordjylland.
Her måtte Doris Lauritzen, der er kommunalbestyrelsesmedlem i Vesthimmerlands Kommune for Socialdemokraterne, vente på ambulancen i en halv time, da hendes mand faldt om med en blodprop. Selvom det var en hasteudrykning.
Hendes mand døde tre dage senere på hospitalet.
- Det er så forfærdelig en oplevelse. Det kan jeg næsten ikke beskrive, siger hun til TV 2 Nyhederne.
19 farlige zoner i Danmark
Ekstra Bladets undersøgelser viser, at ambulancer i gennemsnit er 15 minutter om at nå frem i Gedsted til livstruende situationer, der dermed er en af de såkaldt farlige zoner i Danmark. I alt er der 19 farlige zoner i landet.
Fredrik Folke, der er overlæge og forskningsleder ved Københavns Universitet, forklarer, at tiden er meget afgørende ved hjertestop.
- Vi kan se, at hvis de steder, hvor man har kunnet give hjerte/lungeredning ved at bruge en hjertestarter inden for 4-5 minutter, der er overlevelsen helt oppe på 50 procent, hvorimod hvis der går over 15 minutter, der er vi nede på meget få procent, siger han.
Formand: Udrykningstid kan ikke forbedres
Ulla Astman, der er Formand i Region Nordjylland for Socialdemokraterne, siger, at udrykningstiden ikke kan forbedres.
- Vi har en vidtstrakt region, hvor der er nogle steder, hvor der er lidt langt til nærmeste akutsygehus, hvor der bor meget få mennesker. Og der har vi altså svært ved at levere et akut beredsskab inden for eksempelvis 5-10 minutter hver eneste gang, siger hun og fortsætter.
- Vi kan desværre ikke garantere eksempelvis 15 minutters maksimal responstid over det hele, selvom vi gerne ville. Det vil i givet fald betyde en ekstra udgift på en halv milliard kroner – det er altså 1000 sygeplejersker, vi skulle gå ud at fyre for at vi kunne få råd til et bedre beredskab, siger hun.
Doris Lauritzen er ikke tilfreds med den forklaring.
- Jeg tænker, at nu må de snart tage sig sammen, så vi alle sammen kan få en god behandling for den skat, vi betaler. Det er jo helt urimeligt, at fordi vi vælger at bo herude, så kan vi bare sidde og vente.