Hemmeligt koldkrigsprojekt kan hjælpe forskerne: Hvordan bliver grønlandshajen 392 år gammel?
Radioaktivt affald fra det tophemmelige koldkrigsprojekt "Iceworm" kan blive et problem for miljøet i Grønland. Men det kan også hjælpe forskerne.
Hvordan kan verdens længst levende hvirveldyr, grønlandshajen, blive næsten 400 år gammel?
Det har forskerhold fra hele verden i lang tid prøvet af få et svar på. Forskerne har tidligere fundet et eksemplar af grønlandshajen, som de kunne dokumentere var blevet 272 år. Et nyere dansk forskningsprojekt, som omfattede studier af 28 døde grønlandshajer, viser, at de kan blive endnu ældre - en af dem skønnes ifølge The Guardian at være blevet 392 år gammel - og studiet viser, at grønlandshajen måske kan blive op til 512 år gammel.
Et forskerhold under ledelse af professor John Fleng Steffensen fra Københavns Universitet har desuden fanget, målt og vejet 22 grønlandshajer, som derefter blev sluppet løs igen, mærket med en kode, som gør forskerne i stand til at følge deres udvikling.
Nu viser det sig, at et hemmeligt amerikansk koldkrigsprojekt, "Iceworm" fra 1950'erne, som klimaforandringerne har gjort til en potentiel miljøbombe i Grønland, måske også kan have hjulpet forskerne med at afgøre, præcis hvor gammel grønlandshajen kan blive.
Og projektet kan også have haft indflydelse på de grønlandske hvalers levetid, skriver det amerikanske medie Santa Monica Observer, der henviser til både helt nye geologiske undersøgelser af de mulige konsekvenser af klimaforandringerne i forhold "Iceworm" og til BBC's historie om det nye forskningsprojekt om grønlandshajen.
TV 2 har tidligere skrevet om "Iceworm" og de nye geologiske undersøgelser.
Under det tophemmelige "Iceworm" brugte amerikanske forskere i 1950'erne og begyndelsen af 1960'erne blandt andet hemmelig aktiv atomreaktor under isen i "Camp Century" i nærheden af Thule-basen til at undersøge, om det kunne lade sig gøre at transportere 400 mobile atomsprænghoveder i et tunnelsystem under isen og affyre dem. Projektet blev dog droppet i 1967.
Når "Iceworm" også kan have hjulpet forskerne med at bestemme, hvor gamle grønlandshajerne kan blive, hænger det blandt andet sammen med den metode, forskerne bruger til at aldersbestemme hajerne - den såkaldte Kulstof-14 metode.
Ifølge BBC studerede forskerne linserne i de 28 hajers øjne efter Kulstof 14-metoden for at bestemme deres alder.
Kulstof dannes i atomsfæren, når stoffet rammes af kosmisk stråling fra rummet. Når en organisme dør, får den ikke længere tilført nyt kulstof. Kulstof-14 er ustabilt, og det bliver langsomt omdannet til kvælstof ved radioaktivt henfald.
Sideeffekt
De forskere, der studerede de 28 grønlandshajer, udnyttede blandt andet en sideeffekt af atomprøvesprængningerne i 1950'erne - og altså også en mulig sideeffekt af det lettere radioaktive affald fra "Iceworm".
Ifølge marinebiolog og ph.d Julius Nielsen fra Københavns Universitet, der står bag det danske studie, bidrog atomprøvesprængningerne - og altså muligvis også det lette radioaktive affald fra "Iceworm" - til at indholdet af kulstof-14 i atmosfæren blev stærkt øget i den tid.
Det betød, at man kunne spore en stigning af stoffet i fødekæden i havet i Nordatlanten i begyndelsen af 1960'erne - og det er nyttig viden for forskerne, når de skal afgøre, hvor gamle Grønlandshajerne er, siger Julius Nielsen til The Guardian.
- Jeg vil se efter "bombe-pulsen" i mine hajer, er de 10 år eller er de 50 år - og det her indikerer, at de fleste af dem er ældre end det tidsstempel, altså over 50 år, siger Julius Nielsen.
Ifølge Santa Monica Observer bliver det også undersøgt, om den kendsgerning, at grønlandshajerne har været udsat for radioaktivt affald, kan have indflydelse på deres levetid.