YouSee kører næsten normalt igen: Lover kunderne kompensation
Mange af YouSees kunder har fortsat sort skærm.
1. januar 2017 er hovedparten af YouSees 1,2 millioner kunder over hele landet stået op til en fortsat sort skærm.
Klokken 14.12 søndag kunne TDC oplyse, at 99 procent af kunderne igen kan se YouSee.
- Mere end 99 procent af tv-kunderne har fået signalet tibage. Det har været en hård nat, hvor alt disponibelt mandskab har været på opgaven. Opretningen efter nedbruddet har været en kompleks operation, der har betydet, at teknikerne manuelt skulle ud på vores 33 centraler over hele landet og genstarte instaltionerne, siger kommunikationspartner i YouSee, Nis Peder Kolby.
YouSee oplyser, at DR og TV 2 kører igen, men nogle kan opleve, at nogle få kanaler mangler endnu.
Dog lover TDC en form for kompensation til kunder, som har oplevet nedbrud.
- Vi kommer med en form for kompensation til kunderne, men vi kan ikke sige noget konkret om det endnu, har pressevagten tidligere sagt til TV 2.
Sort skærm for Dronningens nytårstale
Nedbruddet skete på det værst tænkelige tidspunkt. Klokken 17 kort før Dronningens traditionsrige nytårstale den 31. december. Omkring klokken 22 fik København og Viborg signalet tilbage. Men resten af landet er fortsat uden signal.
Klokken 23.30 fik kunder med tv-signal via kabeltv adgang til DR1 og TV 2, mens kunder med tv-signal via IP fik adgang til flere kanaler udover adgang til DR1 og TV 2.
Årsagen til nedbruddet kendes endnu ikke. YouSee har indkaldt hele beredskabet.
En del kunder har fået signalet igen. YouSee kan ikke oplyse, hvordan signalet vender tilbage til alle seere.
- Vi kan ikke garantere noget. Vi arbejder på højtryk. For hver time er der nogle, der vil opleve at få signalet tilbage, siger pressevagten.
Kompleks operation
Når signalet genetableres i etaper, skyldes det ifølge Tine Gutfelt, at teknikere skal ud på hver central for at genstarte systemer.
- Det er en meget kompleks operation, vi er i gang med, siger pressevagten.