Her er den nye Danmarkskanon: Se de 10 værdier, der definerer Danmark

Danskerne har talt. Her er den nye Danmarkskanon.

Først var der hele 2425 forslag. De blev siden kogt ned til 20. Og mandag er den endelige udgave af Danmarkskanonen med 10 værdier klar.

Det er den nu forhenværende kulturminister Bertel Haarder (V), der har stået for projektet, hvor cirka 300.000 danskere har stemt.

Koster over to millioner kroner

Formålet har været at samle de samfundsværdier, traditioner og bevægelser, vi er formet af og fælles om.

Den samlede pris løber op i omkring 2,2 millioner kroner, men de penge er ifølge Bertel Haarder godt givet ud.

- Jeg synes, det er en meget lav pris for den kæmpe øvelse, vi har været igennem, hvor tusindevis af mennesker har budt ind på, hvad der er vigtigst at have med ind i fremtiden, og det har givet en enorm debat, siger Bertel Haarder og uddyber, hvorfor han mener, en Danmarkskanon er nødvendig:

- Det er vigtigt, at vi er mere tydelige med hensyn til værdier. Midt i globaliseringen og internationaliseringen er det vigtigt, at vi hviler trygt i vores egne værdier, så vi kan række ud mod andre. Det er det, det drejer sig om. 

Haarder fik ikke alle sine ønsker opfyldt

Bertel Haarders personlige favorit har været værdien tillid, og den er da også blandt de 10, som danskerne har stemt ind i den nye Danmarkskanon.

- Vi er verdens mest tillidsfulde folk, fordi vi er det mindst korrupte land i verden, og det er vigtigt at få sagt, sagde Bertel Haarder i november om, hvorfor tillid burde komme med.

Til gengæld fik han ikke opfyldt sine ønsker om at få folkeoplysning og håndværk med. Hør Haarder forklare, hvorfor Danmarkskanonen er vigtig i videoklippet herunder:

Forhenværende kulturminister Bertel Haarder (V) forklarer her, hvorfor han mener, den nye Danmarkskanon er vigtig.

Der er også blevet plads til værdier som hygge, frisind, foreningsliv og kønsligestilling.

I listen herunder kan du bliver klogere på alle 10 værdier i den nye Danmarkskanon. 

Her er den nye Danmarkskanon

Frisind

Det danske frisind bygger på en præmis om, at alle mennesker skal have ret til at bestemme over deres eget liv. At udvise frisind betyder at have en fordomsfri og tolerant indstilling og tankegang. Frisindet gælder andre, der ikke ligner en selv, eller som ikke deler ens egne holdninger og normer. Frisindet. Det er beslægtet med frihedsbegrebet og derved en del af demokratiets værdigrundlag.

Kønsligestilling

Det danske samfund bygger på ligeværdighed mellem kønnene, det vil sige, at mænd og kvinder skal have samme rettigheder og muligheder. At gå ind for ligestilling mellem kønnene betyder, at ingen person må nyde særlige privilegier, udsættes for diskrimination eller se sin frihed begrænset på grund af sit køn.

Velfærdssamfundet

I det danske velfærdssamfund nyder borgerne en høj grad af beskyttelse mod sociale og fysiske risici og har gavn af en række offentlige goder. Velfærdsgoderne i Danmark er f.eks. økonomisk støtte i tilfælde af arbejdsløshed, sygdom, forskellige former for handicap og alderdom, til børnepasning, ældreomsorg, pleje af kronisk syge samt ikke mindst offentligt støttet skolegang og uddannelse.

Tillid

Den danske tillidskultur bygger på en forventning om, at ens medborgere og offentlige institutioner er troværdige. Tilliden afhænger af, at der i et samfund findes fælles normer og moralske værdier, samt en forestilling om fælles interesser og offentlige institutioner, der behandler alle borgere ligeligt og er frie for korruption.

Det danske sprog

Det danske sprog er modersmål for mere end 90 procent af befolkningen i Danmark. Sproget er ikke blot et kommunikationsredskab; det er en kulturbærer. Det danske sprog afspejler den danske historie – gennem ordforrådet og udtryk, som fortæller om landets egne traditioner, f.eks. via landbokulturen eller den maritime kulturarv, og gennem de begreber og talemåder, der er kommet til Danmark fra andre lande.

Foreningsliv og frivillighed

Foreninger udgør en grundlæggende måde at organisere fællesskaber på i hele Danmark. Foreninger er ét af de steder i samfundet, hvor mennesker har mulighed for at mødes og få kendskab til hinanden på tværs af sociale forskelle. I foreningslivet kan børn, unge og voksne lære om demokrati og medbestemmelse.

Hygge

Idéen om hygge fylder meget i danskernes selvbevidsthed. Hygge betragtes som en særlig måde at være sammen på under afslappede forhold. Hygge har sit eget ord, og mange siger, at det ikke kan oversættes. Det er ikke mange udlændinge, der besøger Danmark, der ikke straks bliver præsenteret for ordet og for hyggens betydning.

Den kristne kulturarv

Danmark har i over 1000 år været en del af den kristne kulturkreds. Kristendommens begreb om næstekærlighed og de protestantiske tanker om arbejdets vigtige betydning, det personlige ansvar og alle menneskers lighed over for Gud har sat deres spor helt op i det moderne Danmark. Selv om der er megen diskussion om religionens rolle i samfundet i dag, er folkekirken stadig et nationalt symbol for mange mennesker.

Frihed

Frihed er den grundlæggende værdi for det danske demokrati. I den vestlige tradition hænger folkets frihed sammen med den enkelte borgers frihed, fordi folkelig selvbestemmelse anses for at være en forudsætning for, at den enkelte kan udfolde og udtrykke sig frit og leve et lykkeligt liv. Den demokratiske frihed er dog ikke ubegrænset. Man har frihed under ansvar for sine handlinger.

Lighed for loven

Danmark ligger ofte i toppen af internationale målinger om tillid, lav korruption, tryghed og lykke. Det hænger blandt andet sammen med, at de fleste stoler på, at deres grundlæggende rettigheder er sikret, idet retssystemet er uafhængigt, og alle er lige for loven. Det er kernen i retsstatsprincipperne. De foreskriver lighed for loven, og at staten ikke kun skal håndhæve loven men også selv er underlagt den.

Herunder kan du se stemmetallene for alle 20 værdier, der var til afstemning og se, hvor tæt de ti afviste var på at komme med.

Top ti-listen:

  • Velfærdssamfundet 22784
  • Frihed 22089
  • Tillid 21965
  • Lighed for loven 19138
  • Kønsligestilling 18989
  • Det danske sprog 18808
  • Foreningsliv og frivillighed 18108
  • Frisind 17797
  • Hygge 17531
  • Den kristne kulturarv 17113

De ti, der ikke kom med:

  • Deltagende folkestyre 16497
  • Folkeoplysning 16008
  • Medmenneskelighed 15869
  • Plads til forskellighed 15687
  • Danmark i verden 13378
  • Andelstanken 12498
  • Håndværk 11419
  • Kort magtdistance 10740
  • Folkelige bevægelser 10718
  • Landskaber og bygningskultur 9162