60.000 i protest mod nyt lovsforslag: - Uretfærdigt, at man kun må tage én uddannelse

af Maja Kærhus Jørgensen

Regeringen vil afskaffe dobbeltuddannelser, men det håber en hastigt voksende gruppe danskere at sætte en stopper for.

Fanget.

Uden en fremtid og uden muligheder.

Lovforslag mod dobbeltuddannelser

Som udgangspunkt skal det ikke længere være muligt for alle, der har gennemført en videregående uddannelse, at blive optaget på en yderligere fuldt statsfinansieret videregående uddannelse på samme eller lavere niveau.
Det vil betyde, at en uddannet pædagog for eksempel ikke efterfølgende kan læse til sygeplejerske.
Det vil stadig være muligt at tage en dobbeltuddannelse, hvis der er en særlig efterspørgsel på området
Planen er, at forslaget skal træde i kraft efter årsskiftet
Det er regeringen, S og DF, der har indgået aftalen om et uddannelsesloft

Kilde: Uddannelses- og Forskningsministeriet

Sådan lyder nogle af de mange bekymringer, efter at regeringen har foreslået at lukke for muligheden for at tage en ny bachelor, hvis man allerede har færdiggjort én.

- Det er klart, at forslaget begrænser mulighederne for de studerende og samtidig lægger et større pres på dem. Og det kan der være en risiko forbundet med, siger chef for EVA's enhed for videregående uddannelse og voksen- og efteruddannelse, Jakob Rathlev.

Det er vildt frustrerende. Så står jeg der med en fuld uddannelse, men ingen papirer,
Freja Monney

Ødelægger gennemtænkt plan

I skrivende stund har over 60.000 på blot fem døgn støttet op om underskiftsindsamlingen ’Mod lovforslaget om uddannelsesloft’.

En af dem er psykologistuderende Freja Monney. Hun har siden gymnasiet haft en plan om at blive mediepsykolog. Men da der ikke er nogen uddannelse, der tilbyder det, besluttede hun sig allerede dengang for at konstruere sin egen ved både at tage en bachelor i psykologi og i medier.

Hun skal snart i gang med psykologi, men nu er hun kommet i tvivl om, hvorvidt hun skal aflevere bacheloren.

- Jeg har ikke på noget tidspunkt tænkt, at jeg skulle være psykolog. Det er ikke der, mit hjerte er, og det er uretfærdigt overfor de mennesker, jeg skulle hjælpe, siger hun.

Kommer lovforslaget igennem, er hun nødt til at vælge mellem psykologi eller mediestudiet.

- Det er vildt frustrerende, at jeg ikke kan aflevere min bachelor i psykologi, hvis jeg skal have en i medier. Så står jeg der med en fuld uddannelse, men ingen papirer, siger Freja Monney.

Uddannelsessystemet skal reguleres

På den anden side sidder dem, der synes, at man bare skal glæde sig over, at man som dansker får lov til at tage én uddannelse, og så er den oveni købet gratis.

Og selvom chefen for EVA's enhed for videregående uddannelse og voksen- og efteruddannelse godt kan se ulemperne, så ser han dem ikke som et springende punkt i forhold til det nye lovforslag.

- Det er klogt, at samfundet altid tager stilling til, hvordan vi bruger pengene bedst muligt i uddannelsessystemet. Det er et meget stort og dyrt system, men også godt, og det er klart, at der er krav til brugen af det, når man som samfund investerer så meget, siger han.

Ikke ren luksus

Den psykologistuderende køber dog hverken præmissen om, at det er ren luksus, eller at det er i orden, at det nye lovforslag stiller den form for krav. Ifølge hende er det ikke det, det handler om.

Freja Monney mener, at regeringen presser de unge mere og mere, og det hæmmer den kreativitet, som Danmark skal være konkurrencedygtig på.

- Jeg synes, hverken det er luksus eller forkælelse, men blot at vi er konkurrencelystne. Det er også det, politikerne hele tiden snakker om, at vi skal være, siger hun og fortsætter:

Jeg ser det som noget, der er lavet for, at det skal passe til en besparelse. Det er meget svært at sige noget pænt til det.
Julie Aasland Hansen

- Det, vi kan i Danmark, det er at have kreative hjerner, der tænker anderledes og sammensætter nye ideer. Hvordan skal vi sammensætte sådan nogle mennesker, når vi ikke kan sammensætte vores uddannelse, så man får de kompetencer?

Jakob Rathlev er ikke enig i, at lovforslaget går ind og fratager de studerende muligheden for at sammesætte deres uddannelser.

- Der er stadig en lang række tilbud for videreuddannelse, så det er ikke sådan, at man får smækket uddannelsesdøren i hovedet, siger han.

Alternativet er udlandet

Det er ikke kun dem, der som Freja gerne vil sammensætte sin egen uddannelse, lovforslaget kommer til at skabe problemer for.

Julie Aasland Hansen blev i 2014 færdiguddannet om lingvist, og det har endnu ikke resulteret i et fast job. Derfor vil hun gerne læse datalogi, men det vil lovforslaget spænde ben for.

Jule Aasland er en af dem, der vil blive ramt af regeringens nye lovforslag, der vil fjerne muligheden for dobbeltuddannelser. Hun er lige nu en arbejdsløs lingvist, og forslaget vil fratge hende muligheden for at blive datalog - hvor der er jobs.

- Det kan potentielt tvinge mig til at være ledig i længere tid. Jeg ser et af mine mest reelle alternativer er at overveje at rykke teltpælene op og rykke til udlandet, for jeg ved, at der findes uddannelser i datalogi andre steder, siger hun.

Lingvisten føler sig fanget i en situation, som hun efter eget udsagn efterhånden har gjort alt for at komme ud af. Hun mener heller ikke, at man som dansker er forkælet, fordi muligheden for dobbeltuddannelser er der.

- Jeg synes, at samfundet får rigtig meget igen. Om ikke andet skal man huske på, at der er noget, der hedder livskvalitet, og det hele er ikke kun et regneark, siger hun og fortsætter:

- Jeg ser det som noget, der er lavet for, at det skal passe til en besparelse. Det er meget svært at sige noget pænt til det.