Blev mødt af en tom seng på mors plejehjem: Personalet havde en overraskelse, de ikke regnede med
Den 86-årige plejehjemsbeboer Gerda Møller blev for to år siden erklæret terminal. Men ingenting skete, og så tog sagen en uventet drejning.
Gerda Møller havde i mange år været i direkte karambolage med sit helbred. Hjerteproblemer, tidligere brystkræft, gigtlidelser og en mulig alzheimers.
Blot for at nævne nogle af diagnoserne.
Derfor kom det heller ikke som det helt store chok, da den dengang 86-årige plejehjemsbeboer i januar 2015 blev erklæret terminal af sin praktiserende læge. Julen havde ifølge Gerda Møllers datter, Lis Fisker Knudsen, været drøj at komme igennem. Gerda Møller havde haft svært ved at spise og drikke. Efterfølgende havde hun ligget i sengen med muskelsitren.
Det var et spørgsmål om tid, lød det.
Datteren undrer sig
Så Lis Fisker Knudsen satte sig ved sin mors side. Ventede og forberedte sig på at sige farvel.
Men Lis Fisker Knudsen kom til at vente længe, og efter nogle måneder begynder hun at undre sig.
- Hvorfor døde min mor ikke? Jeg spurgte på plejecentret og fik at vide, at det kunne tage kort tid, det kunne tage lang tid. Det var umuligt at sige noget om, og det var helt normalt, sagde de, fortæller Lis Fisker Knudsen.
Gerda Møller havde sine få, gode dage, fortæller datteren. Men hun svækkedes mere og mere, og efter et halvt år havde Gerda Møller ifølge datteren stort set ikke noget sprog. Gerda Møller svandt ind. Bortset fra en enkelt gang i februar kom hun ikke ud af sin seng og op i sin kørestol, noterede datteren sig.
Afføring på dynen
Hun noterede sig også, at Gerda Møller på et tidspunkt fik en to centimeter stor svamp på sine gummer. Hun observerede også, at moren ofte lå i sin seng med gennemblødt ble og våd op ad ryggen. At der kunne være frisk afføring på dynen, uden at det blev vasket af. At bækkenet med tis og afføring flere gange ikke blev tømt efterfølgende.
Alt det ikke bare noterede og observerede Lis Fisker Knudsen. Hun begyndte også at dokumentere det med billeder.
- Det var nødvendigt. På plejecentret påstod de, at jeg talte usandt. Så derfor tog jeg billeder og skrev ned. Så kunne vi diskutere fakta i stedet for at diskutere, hvad vi troede, der var sket, siger Gerda Møllers datter.
Kontakter sin egen læge
Alt imens svækkedes Gerda Møller mere og mere. Ifølge datteren fik hun minimalt med væske og kun et par mundfulde yoghurt eller øllebrød i ny og næ. Men hun døde ikke. Og sådan gik adskillige måneder.
Lis Fisker Knudsen har i sine egne notater skrevet, at hun en dag i slutningen af august 2015 havde en god kontakt med sin mor. Hun skrev: ”Spørger om GM (Gerda Møller, red.) er sulten og tørstig, men bare ikke tør synke selv – GM svarer ja og kigger insisterende”.
Det fik Lis Fisker Knudsen til at kontakte sin egen praktiserende læge, uden om plejehjemmet. Til sin læge skrev hun:
”Mener, at min mor lider nu. Hun ”sulter”, og det skal hun ikke. Hun er sulten/tørstig, men tør ikke indtage begge på grund af fejlsynkning/dysfagi. Derfor har jeg behov for at tale med dig om ernæringssonde. Ved, at du har sagt, at vi skulle forsøge at undgå det, det kan vi ikke længere,” står der i e-konsultationen.
Skæld ud af sygehuset
Lægen lavede derefter en henvisning til en nasal sonde på OUH i Svendborg. Tre dage efter blev den lagt på Gerda Møller. En oplevelse, der fik Lis Fisker Knudsen til at skrive til sin praktiserende læge endnu engang:
”Jeg fik skæld ud over, at vi kom akut. Ikke på grund af manglende behov/etik, men fordi det var kørt for langt inden, og at du og plejehjemmet skulle have grebet ind tidligere. Min mor har lidt. Han sagde, det var unfair af jer at efterlade os alene i den situation/uacceptabelt. Så jeg er vred og har givet leder på plejehjem samme besked”.
Til det skrev lægen samme dag tilbage til Lis Fisker Knudsen:
”Det er jeg ked af at høre. Jeg var ikke bevidst om, at fødeindtaget var så knapt, før din kontakt i sidste uge. Personalet har ej heller informeret herom (…) Jeg ved ikke, hvordan jeg skulle have grebet ind tidligere, da det ville have krævet, at jeg havde siddet bed-side hos din mor...”
Bebrejder plejehjemmet
I dag bebrejder Lis Fisker Knudsen da heller ikke lægen. Men hun mener derimod, at plejecentret burde have reageret.
- Da der var gået to måneder, tre måneder. På et eller andet tidspunkt skulle plejehjemmet have taget kontakt til lægen, så det ikke var trukket så langt ud, siger Lis Fisker Knudsen med stålsatte øjne.
Tilbage til august sidste år:
Den nasale sonde generede Gerda Møller, og Lis Fisker Knudsen kontaktede igen sin praktiserende læge. Hun bad om et møde sammen med plejecentrets sygeplejerske for at tage stilling til, om moren, i sin meget svækkede tilstand, skulle have indopereret en sonde med de risici, der ville følge med. Eller ”… om hun kan få lov til at få fred nu (og blive lagt til at sove)”.
Den praktiserende læge skrev tilbage et par timer efter:
”… Muligheden for at lægge din mor til at sove eksisterer ikke, da vi ikke har aktiv dødshjælp i DK. Vi skal sørge for, at din mor ikke lider…”
Fulgte lægens råd
Efter svaret diskuterede Lis Fisker Knudsen situationen med sine brødre. De blev herefter enige om at følge lægens råd.
- Forsøgte du så ikke bare at holde din mor krampagtigt i live?
- Nej! De lidelser, hun har været igennem, kunne jeg godt ønske, at hun havde været sparet for. Min mor var ikke klar til at dø, og hun var ikke klar til at gå bort, og derfor skulle hun også have lov til at leve, lyder det i dag fra Lis Fisker Knudsen.
Det betød, at Gerda Møller den 2. september 2015 fik opereret en sonde i sin mave.
Ikke længere terminal
I første omgang førte det ikke til en forbedring af Gerda Møllers helbredstilstand. Tværtimod forsøgte Lis Fisker Knudsen at få sin mor på hospice måneden efter. Forgæves, for kort efter fik hun at vide, at moren ikke længere kunne betragtes som terminal.
For Lis Fisker Knudsen føltes situationen håbløs. Hun fortsatte med at besøge sin mor dagligt og blev ved med at finde sin mor i våde bleer og gennemtissede lagner. Samtidig oplevede hun en kulde fra personalet i det, hun i dag selv kalder en ”tilspidset situation”.
For ifølge Lis Fisker Knudsen blev hun beskyldt for at fylde for meget og vanskeliggøre personalets arbejde.
Fra tillid til mistillid
- Hvad pokker skulle jeg ellers gøre? Jeg har bare prøvet på at trænge igennem på, at den pleje min mor fik, den var utilstedelig og det var svigtende, siger Gerda Møllers datter i dag og konstaterer:
- Det var et dårligt samarbejde. Til sidst blev det helt umuligt. Det startede med tillid, og så blev det til mistillid. Det har jeg helt sikkert også del i, lyder det.
Ifølge Lis Fisker Knudsen glemte plejepersonalet også at øge mængden af sondemad i månederne efter, sonden blev anlagt på Gerda Møller. På grund af det knappe fødeindtag begyndte mængden på et minimum. Det fortsatte ifølge datteren, indtil en blodprøve viste, at Gerda Møller havde væskemangel.
- Det er i mine øjne endnu et omsorgssvigt. Det var som om, at fejlene aldrig stoppede, siger Lis fisker Knudsen i dag.
Møder med forvaltningen
De mange klager til plejehjemmet og en optræden på TV 2 Nyhederne om det, hun betegnede som omsorgssvigt, førte også til møder med forvaltningen i kommunen. Men for Lis Fisker Knudsen løste det ingenting, snarere tværtimod:
Mistilliden mellem plejehjemmet og Gerda Møllers datter blev så markant, at Lis Fisker Knudsen sidst på året forsøgte at få sin mor flyttet væk fra plejecentret og ind på et andet. Ifølge datteren var også plejecentret enige i, at det var bedst for alle parter, hvis moren kunne finde et andet sted.
Men her mødte Lis Fisker Knudsen igen modstand.
Flytter plejehjem
På grund af sin svækkede tilstand kunne Gerda Møller ikke give sit samtykke til en flytning, og dermed ifølge kommunen og Statsforvaltningen ikke flyttes, til trods for at datteren havde en fuldmagt.
Først flere måneder efter, da sagen endte i Ankestyrelsen, fik plejehjemsbeboeren lov at skifte bopæl. Og Gerda Møller, der nu havde fået lidt flere kræfter, flyttede ind på et andet kommunalt plejecenter i Nyborg den 1. april 2016.
- Det var en lettelse. Det nye plejecenter insisterede på at begynde på en frisk og se på mor med nye øjne. Og for første gang i lang tid følte jeg, at nogen lyttede til mig, siger Lis Fisker Knudsen.
Kørestolen parkeret
Gerda Møller fik ikke sin kørestol med, da hun flyttede. På det tidspunkt havde hun ikke været ude af sin seng og oppe at sidde i sin kørestol i over et år. Lis Fisker Knudsen fortæller, at hun derfor fik at vide af det gamle plejecenter, at moren ikke skulle have stolen med.
- Men her blev jeg så første gang overrasket over mors nye plejecenter. De insisterede på at få kørestolen med, fortæller hun.
Den anden overraskelse fik Lis Fisker Knudsen tre uger efter, på morens 88-årige fødselsdag.
Fødselsdagsoverraskelse
- Hele familien kom ind på stuen, og vi blev mødt af en tom, men redt seng. Det gav et gib – var min mor nu pludselig død? siger Lis Fisker Knudsen.
Men det viste sig, at der var sket noget helt andet. For Gerda Møller sad nu oppe i sin kørestol – for første gang i 14 måneder. Plejepersonalet havde skubbet Gerda Møller over i et hjørne. Det skulle være en overraskelse for familien, at hun igen kunne sidde oppe.
- De kunne næsten ikke vente med at vise, hvad mor kunne. Mor gav sig selv, og os, den største fødselsdagsgave af dem alle, smiler datteren i dag.
Sproget er tilbage
For nu er vi nemlig fremme ved i dag. Ved november 2016. Her bor Gerda Møller stadig i Nyborg. Hun har fået sit sprog tilbage og replicerer til TV 2, da vi besøger henne igen.
- Jeg har det godt. Jeg har det altså godt! fastslår den nu 88-årige plejehjemsbeboer.
Det kan hendes datter kun bekræfte. For Gerda Møller nægtede at dø, dér tilbage for to år siden, da alle regnede med, hun skulle herfra.
- Hun har sine trætte dage, men ellers har hun det godt. Og jeg har ikke set nogen våde bleer, mor er tør og fin, og de passer godt på hende. Klæder hende ordentligt på. Det er klart, at jeg i starten har tjekket det, fordi jeg jo var skadet på sjælen, mener hun.
Kan slutte værdigt
I dag er Lis Fisker Knudsen lykkelig for den afslutning, som hendes mor nu kan få på livet. Uanset, hvornår det bliver:
- Jeg er så glad for, at min mor og jeg når at få den her del med, hvor min mor er glad og har det godt. Hvis det havde sluttet dengang, så havde det martret mig resten af mit liv. Nu slutter det hele på en værdig måde, fastslår Gerda Møllers datter.
Lis Fisker Knudsen har i dag lagt sag an mod plejecentret i Styrelsen for Patientsikkerhed. Den sag er endnu ikke afsluttet.
TV 2 har været i kontakt med den praktiserende læge, der bekræfter forløbet. Hun ønsker dog ikke at lade sig interviewe. Heller ikke de to plejehjemsledere på de to kommunale plejehjem har ønsket at stille op til interviews.