Før kæmpede han imod - nu skal Pape selv stå for nye regler om masseovervågning

Den nye regering arbejder på nye regler om såkaldt logning - registrering - af vores alle sammens aktivitet på internettet.

Fra første dag i arbejdstøjet kommer den nyudnævnte justitsminister Søren Pape Poulsen (K) til at arbejde mod sin egen politik.

For når det fremgår af regeringsgrundlaget, at den nye VLAK-regering vil arbejde på at indføre nye regler for den såkaldte logning af danskernes aktivitet på nettet, stemmer det ikke overens med den holdning, Søren Pape Poulsen har haft som formand for Det Konservative Folkeparti.

Han har nemlig før udtrykt sin modstand af logning. I en pressemeddelelse fra februar i år skriver Søren Pape Poulsen således:

Kampen mod enkelte menneskers dumhed retfærdiggør ikke, at vi alle skal registreres

Søren Pape Poulsen i februar 2016

- Vi skal målrettet og med alle midler gå efter alle, der udgør en potentiel trussel mod danskerne - om nødvendigt også med øget overvågning - men det skal være målrettet og efter dommerkendelse (...) Kampen mod enkelte menneskers dumhed retfærdiggør ikke, at vi alle skal registreres.

På side 47 i det nye regeringsgrundlag står der imidlertid følgende:

- Politiet skal have effektive og moderne efterforskningsredskaber, så den kan bekæmpe kriminalitet og beskytte os alle. Regeringen vil derfor i begyndelsen af 2017 fremlægge nye regler om logning, der målrettet skal styrke politiets muligheder for at opklare kriminalitet, og som ikke vil pålægge telebranchen for mange byrder.

Det arbejde bliver nu pålagt den nye justitsminister.

TV 2 har forsøgt at få en kommentar fra Søren Pape Poulsen, men det har endnu ikke været muligt.

EL: Logning er penge ud af vinduet

Logning har før været på ministerbordet, og politiet fik i 2007 også mulighed for at masseovervåge danskerne. Det satte EU-domstolen dog en stopper for i 2014, da den erklærede det europæiske - og dermed også danske - logningsdirektiv for ulovligt.

- Teleselskaberne har vurderet, at det fra 2007 til 2014 har kostet dem 500 millioner kroner, uden det har været et værktøj, politiet har kunne bruge, så det er penge ud af vinduet, siger Enhedslistens retsordfører, Rune Lund.

Det er en overvågning, som er dybt ubehagelig og i strid med vores grundlæggende frihedsrettigheder

Rune Lund, retsordfører, Enhedslisten

Han mener, det kun bør være muligt for politiet at få adgang til danskernes oplysninger, når der foreligger en konkret mistanke.

- Selve ideen om den logning regeringen vil indføre nu - på trods af det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance har været store modstandere af masseovervågning - er en overvågning, som er dybt ubehagelig og i strid med vores grundlæggende frihedsrettigheder.

Direktør i tænketanken Justitia, Jacob Mchangama, mener, logning i Danmark kun bør ramme folk, der er mistænkt for at gøre noget ulovligt.

Direktør for tænketanken Justitia, Jacob Mchangama, følger også lovforberedelser tæt. Han mener, masseovervågning sjældent er det mest effektive skridt at tage.

- Vi foreslår, man laver en model, hvor man kun logger data om personer, som man mener er radikaliserede eller med i terrormiljøer og give adgang til det, fremfor man kan få tele- og internetdata om alle danskere inklusiv børn på otte og ti år, der bruger deres telefoner, siger han til TV 2.

En hel række af indgreb i danskernes frihedsrettigheder

Det er ikke kun overvågning, skiftende regeringer har indført for at komme terroren til livs.

Flere andre lovændringer har ifølge en opgørelse fra tænketanken Justitia gjort indgreb i vores grundlovssikrede rettigheder. Få hele overblikket i tidslinjen herunder. 

Liste over lovændringer med indgreb i din personlige frihed
2002
31. maj
Terrorpakke I vedtages
Baggrunden for indførelsen af loven var terrorangrebet mod USA d. 11. september 2001.
Hensigten med lovforslaget var at sikre en effektiv indsats mod terrorisme. Man indførte blandt andet en definition af terrorisme under straffelovens §114, ligesom det blev gjort strafbart at yde eller formidle støtte til en terrororganisation.
Terrorpakke 1 medførte også en ændring af retsplejeloven, så det blev pålagt teleselskaber og internetudbydere at opbevare oplysninger, der mentes at være til gavn for en kriminel efterforskning.
2006
2. maj
Lov om religiøse forkyndere vedtages
En stramning af udlændingeloven i 2006 har gjort det muligt at udvise religiøse forkyndere, hvis de har modtaget en bødestraf. Loven gør især indgreb i religionsfriheden.
2. juni
Terrorpakke II vedtages
Flere love blev taget under kærlig behandling, da Anders Fogh Rasmussens VK-regering i sommeren 2006 vedtog terrorpakke 2. Her blev der gjort yderligere indgreb i den såkaldte meddelelseshemmelighed - altså blev det nemmere for efterretningstjenesten af få adgang til vores opkald og breve.
Offentlige myndigheder fik ligeledes adgang til at overvåge individer samt mulighed for at afbryde radio- eller telekommunikation i særlige tilfælde.
2009
28. maj
Skærpede udvisningsregler
Loven gør det muligt at udvide udlændinge, som har opfordret til forbrydelser eller offentlig billiger terrorhandlinger mod Danmark. De kan udvises, hvis de er blevet idømt en ubetinget fængselsstraf.
2011
17. december
Ændring af toldloven
Loven udvider anmeldelsespligten i forbindelse med indførelse af kontanter til en værdi på mindst 10.000 euro til Danmark.
Derudover får SKAT mulighed for at tilbageholde såkaldt likvide midler (hurtigt tilgængelige midler, som ikke er bundet i fx fast ejendom, red.) i 72 timer, hvis det frygtes, at midlerne kan sættes i forbindelse med strafbare aktiviteter.
2015
19. februar
Indførelse af pasloven
Loven gør det blandt andet muligt for politiet at nægte at udstede pas eller inddrage et allerede udstedt pas og samtidig give danske statsborgere udrejseforbud, hvis de har givet udtryk for, at de havde tænkt sig at deltage i en væbnet konflikt i udlandet.
10. december
Ændring af lov om FE
I slutningen af 2015 vælger Folketinget at vedtage en lov, der gør det muligt for Forsvarets Efterretningstjeneste, FE, at sætte ind mod de såkaldte foreign fighters. FE får i denne forbindelse nu mulighed for at foretage en målrettet elektronisk indhentning af oplysninger om personer, der hører hjemme i Danmark, men som udgør en terrortrussel og opholder sig udlandet.
15. december
Ændring af straffeloven
Med vedtagelsen af denne lov, blev der indført en bestemmelse i straffeloven, der gjorde det kriminelt for en dansk statsborger eller en herboende udlænding at tilslutte sig en fjendtlig væbnet styrke, som kæmper mod den danske stat.
21. december
Ændring af PET-loven og toldloven
Ændringen indebærer, at Politiets Efterretningstjeneste, PET, får adgang til de oplysninger, som luftfartsselskaber registrerer om danske passagerer og flyselskabernes besætningsmedlemmer - det såkaldte PNR-register.
Derudover giver loven også PET mulighed for at få udleveret oplysninger fra told- og skattemyndighederne, hvis PET vurderer, at oplysningerne kan have betydning for varetagelse af efterretningstjenestens opgaver vedr. forebyggelse af blandt andet terrorisme og og spionage.
2016
2. juni
Indrejseforbud i særlige områder
Straffen for at deltage i en væbnet konflikt forhøjes, ligesom det bliver forbudt at at rejse ind eller opholde sig i særlige konfliktområder uden forudgående tilladelse.
Man behøver desuden ikke længere kunne føre bevis for, at der er sket en overtrædelse af straffelovens terrorbestemmelser. Det er nu tilstrækkeligt, hvis det kan bevises, at en person er rejst til en konfliktzone uden tilladelse.
2017
Endnu ikke vedtaget
Udover de oplistede lovændringer, har den nuværende regering flere lovforslag på bedding. Blandt andet vil man stramme både straffeloven og udlændingeloven i kampen mod hadprædikanter, ligesom forhenværende justitsminister Søren Pind gerne ville revidere retsplejeloven og igen pålægge internet- og teleudbydere at logge kundernes oplysninger til brug i efterforskningsarbejde.

Se med onsdag eftermiddag klokken 14.30 på TV 2 NEWS, hvor Jens Gaardbo tager 'Tilbage til breaking NEWS' og ser på den danske terrorbekæmpelse.