Fødslen var frygtelig, men den blide stemme hjalp mig - nu er han væk

At jeg kom fysisk og psykisk igennem min søn Adams for tidlige fødsel for to år siden var i den grad takket være en bestemt mand.

BLOG: Der var selvfølgelig de dygtige læger på hospitalet i Tel Aviv. Min støttende mand der var ved min side. Og venner og familie der på afstand sendte god energi. Men der var også en blid mandestemme, der var i min telefon næsten dagligt. Både i de tre uger inden fødslen, hvor frygten for at føde for tidligt fyldte mine tanker, og i to måneder efter fødslen hvor frygten for at miste Adam slog mig ud.

Det var en mild stemme, der støttede, forklarede og lyttede. En tålmodig stemme, der trøstede, beroligede og gav mig styrke. Det var Morten Hedegaards stemme. Klinikchef på Rigshospitalet. Min livline. Manden, der talte med de israelske læger og udlagde teksten for mig, når jeg blev forvirret over lægetermer på engelsk. Manden, der satte min behandling i kontekst, så jeg følte mig tryg. En mand jeg aldrig havde mødt. Så da jeg mødte ham efter hjemkomsten i Danmark, fældede jeg en tåre.

Jeg tog et billede af ham med Adam i armene. En mand jeg vil være evigt taknemmelig. Morten Hedegaard har nu har opsagt sin stilling i protest. I afmagt og frustration over at hans stab på fødegangen er så underdrejet, at han ikke længere kan stå inde for de dårlige forhold, fødende kvinder møder. Der er for lidt tid til de fødende. Der er for få hænder.

Det er tankevækkende, at i en tid hvor vi stadig føder for få børn, og hvor vi kommer til at mangle hænder i fremtiden, at fødeafdelinger af alle steder er så pressede, at en af landets bedste fødselslæger føler sig nødsaget til at gå i protest. At hans dårlige samvittighed over de ringe forhold nager så meget, at han har søvnløse nætter. Manden der har været fødselslæge for kronprinsesse Mary og prinsesse Marie – og som i 14 år har stået i spidsen for Rigshospitalets fødeafdeling.

Det er ikke alene et stort tab for Riget, at Morten Hedegaard går, men endnu et opråb i rækken af mange om at der er noget helt og aldeles galt i den del af vores sundhedsvæsen, der skal sørge for, at hjulene i vores samfund holdes i gang. Der skal fremtidssikre vores velfærdssamfund. Vi kan ikke opretholde vores høje levestandard og uddannelse og tage os af de ældre, hvis vi ikke reproducerer os selv.

Dét er mange eksperter enige om. Og nej, det er ikke fordi fødegangen er presset, at kvinder som mig vælger at få børn i en sen alder eller helt fravælger børn. Der er mange årsager til, at gennemsnitsalderen for førstegangsfødende i Danmark er 29 år.

Det er en anden diskussion. Men jeg synes at Morten Hedegaards afgang er et opråb til os alle. Som samfund. At der her er en problematik, vi er nødt til at tage alvorligt. Og gøre noget ved. Både for de ansatte og for de fødende. Men ikke mindst for samfundet. Vores børn er vores fremtid.

I artiklen herunder fortæller Simi Jan historien om sin søn Adam, der blev født 2,5 måned for tidligt under frygtelige forhold.