News 10 år

Stormflod fra øst kan koste Danmark 80 milliarder

Hverken grundejere eller kommunalbestyrelser vil lægge ud, men hvis ikke Danmark sikrer kysten mod øst, kan det blive dyrt, viser rapporter.

Vi kender det alle – når dagene bliver kortere og lidt mere mørke, tager vinden ofte til, og én eller flere vinterstorme rusker op i Danmark.

Om kystsikring i Danmark

Med digeloven i 1874 blev det besluttet, at det i udgangspunktet er grundejerne selv, der skal beskytte deres ejendom mod havet.

Kommunerne kan deltage i finansieringen, hvis de vurderer, der er større almene interesser på spil, men reglerne om blandt andet ansvarsfordeling er meget uklare.

Kystdirektoratet, som administrerer kystsikringen, ønsker en mere helhedsorienteret løsning, da mange lokale tiltag ofte skubber problemet videre - eller i værste fald ikke virker.

Kilde: Retsinformation, kystdirektoratet, KL

For at stå imod sådan en storm, kræver det blandt andet, at den danske kyst er sikret ordentligt, og digerne ved Vesterhavet vidner da også om, at vi beskytter landet mod de brusende bølger.

Anderledes fladt ser det ud langs den tæt befolkede Køge Bugt-strækning, og her kan den manglende kystsikring blive dyr for det danske samfund – rigtig dyr.

- Kommer den værst tænkelige stormflod, kan det få uoverskuelige konsekvenser for de indre farvande, forklarer Peter Tanev, metereolog og vært på TV 2 Vejret.

Tre meter vand er en regning på 80 milliarder

TV 2 VEJRET har foretaget en gennemgang af de østlige kystkommuners klimatilpasningsplaner samt set nærmere på en risikovurdering fra Naturstyrelsen, og gennemgangen viser, at en stormflod fra Østersøen vil koste vil koste Danmark mindst 80 milliarder kroner, hvis vandstanden stiger med mere end 2,8 meter.

Herunder en grafik, der viser, hvor i landet en stormflod fra øst vil ramme:

Næsten tre meter. Det lyder ret voldsomt, så hvor stor sandsynlighed er der for, det sker?

I kommunernes klimatilpasningsplaner taler man om 1000 års-hændelser, men faktum er faktisk, at stormfloder fra øst med store vandstigninger til følge sker væsentligt oftere end det.

- Det er kun et spørgsmål om tid, før Danmark bliver ramt af en ekstrem stormflod, siger Peter Tanev.

Stormfloder på mindst 2,9 meter

Herunder en opgørelse fra TV 2 VEJRET over de stormfloder, der har ramt Danmark fra øst de sidste 1000 år samt den højest målte vandstigning.

  • År 1044 – stormflod over tre meter
  • 1. november 1304 – stormflod over tre meter
  • 30. november 1320 – stormflod på 3,2 meter
  • 15. oktober 1449 – stormflod på over tre meter
  • 10. februar 1625 – stormflod på 3,15 meter
  • 10. januar 1694 – stormflod på 2,9 meter
  • 13. oktober 1760 – stormflod på 3,7 meter
  • 13. november 1872 – stormflod på 3,6 meter

Kilde: TV 2 VEJRET

TV 2 Vejret har været i arkiverne og fundet alle stormfloder fra Østersøen frem siden år 1.000. Ser man udelukkende på stormfloder med en vandstigning på over 2,9 meter, er vi oppe på otte hændelser de sidste 1.000 år.

En stormflod hver 125. år

Det lyder ikke af meget, men i gennemsnit bliver Danmark ramt af sådan en voldsom stormflod en gang hver 125. år.

Læg dertil klimaforandringerne, der også vil føre generelle vandstigninger med sig i større eller mindre omfang. Den sidste stormflod af så stort et omfang skete for 144 år siden.

- Udfordringerne vil kun blive større de næste år, blandt andet fordi flere og flere danskere bosætter sig tæt på vand, fortæller Peter Tanev.

Nu skal man selvfølgelig heller ikke male fanden på væggen, men da Bodil ramte Danmark i 2013 viste den efterfølgende stormflod i de indre danske farvande, hvor omkostningsfuldt det kan blive, hvis man ikke har sikret sig mod vandstigningen.

Hvad bliver der så gjort?

Borgmestre har brug for statens hjælp til kystsikring

TV 2 har taget kontakt til de 24 kommuner, der ville blive ramt af en stormflod fra øst, og der er udpræget enighed om, at opgaven er svær at løfte alene.

For lige meget hvor dystre udsigterne så end må være, er lovgivningen på området ifølge kommunerne så snørklet indrettet, at det er svært at sætte de store anlægsprojekter i søen.

- Den nuværende lovgivning slår fast, at kystsikringen som udgangspunkt skal betales af de grundejere, der har gavn af sikringen. I København vil det være en helt umulig opgave at afgøre, hvilke grundejere der skal bidrage, og med hvor meget. Det skyldes blandt andet, at der er stor forskel på, hvor udsatte grundejerne er, siger teknik- og miljøborgmester Morten Kabell (EL) i et skriftligt svar til TV 2.

Staten skal påtage sig et større ansvar for at sikre den nødvendige kystsikring, hvis to kommuner ikke kan blive enige om at løfte opgaven

Morten Kabell, teknik- og miljøborgmester (EL)

I Københavns Kommune fortæller teknik- og miljøborgmesteren, at det i det værst tænkelige scenarie kan koste hovedstaden 19 milliarder kroner i skadesomkostninger, hvis en voldsom stormflod indtræffer.

- Vi skal derfor have en ny lovgivning, der slår fast, at det er en fælles opgave at beskytte vores kyststrækninger mod oversvømmelser. Og så skal staten påtage sig et større ansvar for at sikre den nødvendige kystsikring, hvis to kommuner ikke kan blive enige om at løfte opgaven, siger Morten Kabell.

V: Lovændring skal gøre livet nemmere for kommuner

I regeringspartiet Venstre forstår man godt kommunernes frustration. Miljøordfører Erling Bonnesen (V) fortæller TV 2, at der i øjeblikket arbejdes på at føre en lovændring gennem Folketinget, som skal gøre det nemmere for kommunerne at 'facilitere en helhedsløsning', som ordføreren kalder det.

- Nogle steder kan det så være, projekterne er af et omfang, hvor man selv kan klare det, andre steder er det oplagt, at staten må på banen i et eller andet omfang, siger Erling Bonnesen. Han uddyber:

- Det er vigtigt, at kommunerne tager en debat med borgerne, så vi kan få en tegning af, hvor mange kystsikringsprojekter, der er i antal og omfang.

Se TV 2 NEWS klokken 14.30, hvor Jens Gaardbo sætter fokus på det vilde vejr i Danmark i programmet 'Tilbage til breaking NEWS'.