Ekspert om Tøndersagen: Zandras far stjal hendes identitet
Seksuelle overgreb svarer til tyveri af et barns identitet, og det følger børnene ind i voksenlivet, siger førende chefpsykolog.
- Når børn bliver udsat for så voldsomme seksuelle overgreb som Zandra Berthelsen, så svarer det til et tyveri af barnets identitet.
Sådan lyder det fra Lars J. Sørensen, som i mere end 25 år har været chefpsykolog på Nykøbing Sjællands psykiatriske hospital.
Han har i 43 år arbejdet i psykiatrien, han har skrevet bøger om traumer, og han haft flere hundrede patienter, som har været traumatiseret som børn.
- Du bliver som helt lille oplært i at udholde absurde situationer. Din krop får at vide, hvordan den skal reagere, når voksne mænd voldtager dig. Du lærer at lade være med at stille spørgsmål, der gør din far vred, siger Lars J. Sørensen og fortsætter:
- På den måde kan et lille barns krop, nervesystem og sanser blive trænet til at udholde overgreb og smerter. Og så har du ikke en jordisk chance for at bygge din egen identitet op.
Et voldsomt helvede med konsekvenser
Lars J. Sørensen har set Station 2's program om pigen fra Tøndersagen, og hans diagnose er klar. De psykiske problemer, Zandra Berthelsen har i dag, skyldes det massive misbrug, hun blev udsat for som barn.
- Zandras far stjal hendes identitet. For seksuelle overgreb svarer til tyveri af et barns identitet. Og Zandra Berthelsen kæmper hver dag for at få den tilbage igen, siger psykologen.
Zandra Berthelsen, som i 2005 blev kendt som pigen fra Tøndersagen, blev udsat for seksuelle overgreb fra hun var to, til hun var 11 år. Sagen, som er en af landets største, sendte rystelser over hele Danmark, da det kom frem, at faren i årevis havde forgrebet sig på Zandra og i mindre grad på hendes søster.
Til sidst endte han med at leje hende ud til sex med en lang række fremmede mænd. Fremmede mænd, der betalte med pizza og småpenge for at voldtage en pige på 10-11 år.
- Hendes symptomer er så tydelige. Og de skyldes helt klart, at hun har en ekstremt traumatiseret barndom. Ingen mennesker kan gennemleve så voldsomt et helvede uden, at det får konsekvenser senere i livet, siger Lars J. Sørensen.
Lyde og dufte trigger minderne
Ifølge chefpsykologen husker kroppen de traumer, man bliver udsat for som barn. Men ofte er bevidstheden ikke klar over, hvad der sker. Og så sker der det, at en personlighed bliver spaltet - kroppen reagerer på forskellige oplevelser, uden at patienten selv forstår, hvad der sker.
- Når hun i dag reagerer voldsomt og har svært ved at få sit liv til at hænge sammen, så handler det blandt andet om, at de dele af hendes personlighed, der blev indlejret i barndommen, pludselig bliver vakt til live. Hun bliver ramt af flash backs og genoplever overgrebene, siger Lars J. Sørensen.
I perioder er Zandra langt nede og depressiv, og flere gange har hun været indlagt på psykiatriske afdelinger. Men selv om op- og nedturene ligger tæt, så kæmper hun for at komme videre.
Det er bare ikke let.
- Minderne kan blive aktiveret af en person, der kommer gående forbi. Det kan være lugten af en bestemt deodorant eller aftershave. Det kan være en læge med en særlig frisure. Så genoplever kroppen den smerte, som blev indlejret i barndommen, siger Lars J. Sørensen.
- På den måde befinder Zandra Berthelsen og mange andre ofre for seksuelt misbrug sig i et konstant smertehelvede. De oplever en uudholdelig indre smerte, og de hader sig selv for det. De kæmper imod smerten, men den bliver ved med at dukke op.
Kærlighed opleves som overgreb
Lars J. Sørensen henviser ofte til et citat fra en schweizisk psykolog, som fortæller, hvorfor der skal meget mere end bare omsorg til for at hjælpe en patient som Zandra Berthelsen:
"Man kan have fået så lidt kærlighed, at man oplever nærhed som overgreb. Og man kan have fået så lidt nærhed, at man oplever overgreb som kærlighed", lyder citatet.
- Det fortæller noget om, hvor svært det er for personer som Zandra Berthelsen at mærke sig selv. Og hvor forvirrede, de ofte er over deres egne reaktioner, siger psykologen og fortsætter:
- Personer som Zandra Berthelsen har svært ved at være sammen med andre mennesker, fordi de til enhver tid kan aktivere flash backs. Derfor har hun svært ved at tage imod omsorg. Også når folk møder hende med kærlighed.
Flot og modigt at stå frem
For udenforstående kan det virke, som om Zandra Berthelsen har svært ved at holde fast i en bestemt retning for sit liv. Hvad kan forklaringen være på det?
- Det er helt naturligt. Hun har jo en oplevelse af, at forskellige sider af hendes personlighed hele tiden bliver aktiveret. Så får hun flash backs, og så er hun nødt til at reagere, siger chefpsykologen:
- Egentligt vil hun jo helst være en sammenhængende person, der har styr på sit liv. Men faktum er, at hun konstant bliver trukket i en ny retning, som virker livsvigtig for hende. Og det kan godt være, at det ser lidt overfladisk ud, men det kan ikke være anderledes. For hun har ikke kroppen med. Hun kan ikke stole på, hvad hendes krop fortæller hende, fordi den er så ødelagt af at udholde de overgreb, som den blev udsat for i hendes barndom.
Hvad har Zandra Berthelsen brug for?
- Hun har brug for en langvarig psykoterapi. Og det skal være en kompetent behandler, som kender til traumebehandling. Men det kan være meget svært at finde den rigtige, og det koster mange penge.
Så bliver det nok svært for Zandra Berthelsen, for hun lever af kontanthjælp. Hvad kan hun gøre?
- Hun kan faktisk ikke gøre andet, end det hun gør. Jeg synes, det er meget flot og modigt, at hun kæmper så hårdt for at komme videre i livet.
De sidste mange år har Zandra Berthelsen levet en turbulent tilværelse. Men siden maj er de hårde stoffer forsvundet, og nye drømme og mål dukker op i hurtigt tempo.
Blandt andet har Zandra Berthelsen gennemført det militære forhindringsløb Nordic Race, og så er hun konverteret til islam - for at have noget at leve op til og leve efter. For at få en identitet.
- Faktisk betyder det ikke så meget, om hun træner, eller om hun bliver meget troende muslim. Det vigtigste er, at hun fortsat kæmper for at holde fast i noget, der kan stive hende af og hjælpe hende med at mærke sig selv og blive en sammenhængende person, siger Lars J. Sørensen.