Kommuner vil anbringe børn hos familie for at spare penge

Flere kommuners tilgang til anbringelse af udsatte børn kan være på kant med loven, mener professor.

Flere kommuner er begyndt at fokusere mere på økonomi, når de planlægger, hvordan udsatte børn skal anbringes.

I budgetdokumenter, som Jyllands-Posten har gennemgået, lyder mantraet, at flere børn og unge skal anbringes i deres netværk - hos eksempelvis bedsteforældre.

Det gælder blandt andre Syddjurs Kommune. Her er der fokus på "øget brug af netværkspleje med henblik på, at reducere udgifterne til anbringelser."

I Næstved lyder det, at "billige anbringelsesformer som netværkspleje" skulle bidrage til at holde budgettet i 2015.

Udgifterne ved at anbringe i netværksfamilier, der er ulønnede, er typisk under 200.000 kroner om året. Prisen i en almindelig plejefamilie er cirka det dobbelte.

Selv om det er bredt anerkendt, at det er bedst for nogle børn at være anbragt i netværket, balancerer kommunerne på kanten af loven.

Det mener Inge Bryderup, der er professor ved Institut for sociologi og socialt arbejde på Aalborg Universitet.

- Ifølge loven skal man altid anbringe ud fra en undersøgelse af det enkelte barns behov. Man gør det stik modsatte, hvis man af princip anvender familie- eller netværkspleje, siger hun til Jyllands-Posten.

Også Anne-Dorthe Hestbæk, der er forskningschef for Børn og Familie i SFI, finder kommunernes praksis betænkelig.

I Syddjurs Kommune fastholder Per Ziedler (LA), der er formand i udvalget for Familier og Institutioner, at barnets tarv altid kommer først.

- Ellers får forvaltningen med mig at bestille, lyder det fra formanden.