TV 2's brugere i ophedet debat om abort: Man smider da ikke et barn ud

Skal man have lov at fjerne et af fostrene, hvis man er gravid med tvillinger? Det spørgsmål har sat gang i en ophedet debat.

Skal gravide med tvillinger have lov til at fÃ¥ fjernet det ene foster, hvis de ikke ønsker at bringe to børn i verden?

I en afstemning på tv2.dk - som du kan deltage i her - har TV 2's brugere sagt et klart nej til at gøre det lovligt at abortere et af to raske tvillingefostre.

Og i en ophedet debat på TV 2 Nyhedernes Facebookside, som har optaget mange læsere siden i morges, argumenterer flere for deres stemme.

- Nej! Tvillinger har et helt specielt bÃ¥nd, allerede i livmoderen! Enten aborterer man dem begge, eller ogsÃ¥ føder man dem begge!, skriver Mette Kirstine Tensø og høster over 100 likes for den kommentar.

Etisk RÃ¥d er splittet

Baggrunden for afstemningen er, at Etisk Råd i dag kom med deres vurdering i sagen. Og i rådet er splittelsen total: 9 er imod at gøre det lovligt, mens 8 er for.

I dag er det lovligt at få foretaget en fosterantalsreduktion inden 12. uge, hvis der er sundhedsfaglige begrundelser.

Det betyder, at det som udgangspunkt ikke er tilladt at fjerne et af fostrene i en tvillingegraviditet.

Forældre, der har udsigt til trillinger, får dog altid mulighed for at få fjernet et af fostrene, fordi den type graviditet medfører store risici for spontan abort af fostre og for tidlig fødsel.

Spørgsmålet deler vandene

Lise von Seelen, der er næstformand for Det Etiske Råd, går ind for det frie valg.

- I dag har de valget mellem enten at give sig i kast med en opgave, de ikke mener, de magter, eller at abortere begge fostre, siger hun Kristeligt Dagblad.

Mens næstformanden mener, at en fosterantalsreduktion bør være lovlig, er holdningen modsat hos formand for Jordemoderforeningen, Lillian Bondo.

- Det er barskt at skulle vælge mellem to fostre i en graviditet. Det sekund, du siger, at det er en mulighed at reducere antallet af fostre, har man plantet tvivlen hos kvinden: 'Kan jeg tillade mig at fÃ¥ tvillinger, har vi økonomi til det, har vi hænder til det'?, siger hun til Kristeligt Dagblad.

Afstemning

Skal det gøres lovligt at abortere et rask foster ved tvillingegraviditet?

Sammenlignes med fri abort

Økonomien er også et emne, der optager Facebook-debattørerne.

Men afgørende for de fleste er det, at man aldrig bør adskille to tvillinger for evigt ved at abortere den ene.

- Selvfølgelig må man ikke bare smide det ene barn ud til højre, fordi man vil 'nøjes' med et. Kan man ikke glædes over en ekstra baby, må man lade være med, at tage chancen, skriver Jeanette Schnedler Jensen og modtager 30 likes som opbakning.

Men det er langt fra alle, der er enige i den betragtning. 

For selv om langt de fleste er imod fosterreduktion ved graviditet med tvillinger, argumenterer en del omvendt med, at Danmark har fri abort, og at denne afgørelse derfor har hjemme i netop den boldgade

- Selvfølgelig. Det gør da absolut ingen forskel, om der er et eller to fostre. Ingen børn skal fødes i en verden, hvor de ikke er ønsket, skriver Frank Steven Dahl Andersen.

Du kan stadig deltage i debatten her og stemme her.