Samfund

Dette kan blive alternativet til antibiotika

En særlig slags bakteriedræbende vira kaldet bakteriofager giver håb i en tid, hvor antibiotikaresistens truer vores sundhed.

Nogle ufatteligt små partikler kan blive en stor hjælp i kampen mod antiresistente bakterier.

Partiklerne er vira kaldet bakteriofager eller bare fager. De lever og formerer sig blandt andet i vores tarme, på vores hud, i havet, i skoven, på vores møbler og alle andre steder, hvor der er bakterier.

Fagerne formerer sig ved at dræbe bakterier. De sætter sig på bakterierne og skyder deres arvemasse ind i dem. Bakterierne dør, men fagerne lever videre.

Selv antibiotikaresistente bakterier kan blive nedlagt af bakteriofager og i de senere år, hvor antibiotikaresistens har spredt sig på tværs af landegrænser, har forskere genoptaget en hengemt interesse for de små viruspartikler. Det skriver Videnskab.dk.

Blev glemt, da vi fik øjenene op for penicillin

- Vi har brug for antibakterielle lægemidler, som bakterier ikke har udviklet resistens imod - midler, som er billige og ikke er giftige. Bakteriofager har disse karakteristika og nu, hundrede år efter de blev opdaget, er det på tide at overveje, hvordan fager kan blive integreret i vores antibakterielle arsenal, skriver amerikanske forskere i en artikel bragt i tidsskriftet Future Medicin i 2015.

Bakteriofagernes bakteriedræbende egenskaber blev første gang beskrevet af den fransk-canadiske mikrobiolog Félix d’Herelle i 1920. I årene efter eksperimenterede man med at bruge bakteriofagterapi mod infektionssygdomme.

Men fagerne var besværlige at arbejde med, de videnskabelige resultater var blandede, og i den vestlige del af verden gik bakteriofagterapi stort set i glemmebogen, da penicillin og siden andre typer antibiotiske lægemidler blev udviklet fra 1939.

Østeuropa har gode resultater

I Østeuropa fortsatte man dog med at behandle infektioner med fager. På Eliava Instituttet i Georgiens hovedstad Tbilisi har man forsket i fager siden 1923, og på en tilhørende klinik bruger læger bakteriofagterapi mod hudinfektioner, akne, sår, øjen- og mave-tarm-infektioner og betændte operationssår hos patienter, der er smittet med antibiotikaresistente bakterier som MRSA.

- Fager kan være et alternativ til antibiotika. De kan hjælpe, selv når intet andet synes at virke. Disse vira er bakteriernes naturlige fjender,« siger Dr. Mzia Kutateladze, leder af forskningsinstituttet Eliava, til Omeda og fortsætter:

- Desuden giver behandlingen stort set ingen bivirkninger.

Fremtidens alternativ?

I Danmark er der også forskere, som tror på, at bakteriofagterapi i fremtiden kan blive et alternativ eller et supplement til antibiotika.

- Fager har et kæmpestort potentiale, som man ikke helt har forstået endnu, men de er ikke så nemme at arbejde med som antibiotika, der jo bare er kemi, man kan producere i store mængder, siger Henrik Bjørn Nielsen, videnskabelig leder i virksomheden Clinical-Microbiomics.