Samfund

Henriks kamp for faderskab: Jeg er magtesløs og fremmed for min datter

52-årige Henrik Smit har i syv år kæmpet for at blive dna-testet. Han glæder sig over regeringens forslag om at sikre biologiske fædre bedre vilkår.

- Min datter er syv år og går i 1. klasse, men jeg kender hende ikke.

Sådan konstaterer 52-årige Henrik Smit, der i syv år har forsøgt at få lov til at blive dna-testet for at bevise, at han er biologisk far til den pige, som Henriks ekskæreste fødte tilbage i 2009.

- Jeg tænker på hende (datteren, red.) hver dag, savner hende og vil rigtig gerne give hende kærlighed, understreger Henrik Smit, som står frem i kølvandet på, at regeringen i sin skilsmissepakke lægger op til at give mænd bedre mulighed for at teste faderskab.

Fik besked over telefonen

Henrik Smit blev selv ringet op af sin gravide ekskæreste kort før terminen i 2009 og modtog beskeden om, at han ikke skulle være far for den lille, kommende pige.

Et par måneder inden opkaldet var parret gået fra hinanden. På det tidspunkt var ekskæresten cirka seks måneder henne i sin graviditet, og Henrik havde været med til scanninger og stod noteret som faren i lægejournaler, fortæller han.

- Jeg gik fuldstændig i panik. Så kontaktede jeg statsforvaltningen og sagde, at det var mig, der var faren til barnet. De kunne fortælle mig, at der var indsendt en ansvars- og omsorgserklæring, som gjorde, at jeg ikke kunne blive far til mit barn, siger Henrik Smit til TV 2. 

Biologiske fædre er skrevet ud

Erklæringen var underskrevet af Henriks ekskærestes nye kæreste, som med underskriften påtager sig ansvar og omsorg for barnet.

- Så bliver han en slags ’social’ far for barnet, men med lovgivningen, som den er i dag, er en social far egentligt hævet over den biologiske far. Og det er ikke i orden, understreger Henrik Smit.

Helt konkret vil social- og indenrigsminister Karen Ellemann (V) nu ændre på reglerne, så en biologisk far inden for barnets første leveår kan få prøvet sit faderskab. I dag har en biologisk far ikke muligheden for at blive registreret som far, hvis en anden far allerede står registreret.

- Det er rimeligt, at den sociale far står registreret, men det er uhensigtsmæssigt, at man skriver en biologisk far ud af historien. En mand, som gerne vil være far for barnet. En far, som gerne vil yde omsorg og tage ansvar, give kærlighed og bidrage til livet, tilføjer Henrik Smit.

Fik afslag i landsretten

Han gik derfor rettens vej og vandt i byretten retten til at anlægge en faderskabssag. Men afgørelsen blev ændret i landsretten med den begrundelse, at ansvarserklæringen, som ekskærestens nye kæreste havde underskrevet, står over alt andet, fortæller Henrik Smit. 

Ifølge Henrik Smit, som har to sønner, er det på høje tide, at systemet bliver ændret.

- Da jeg startede på det her, da regnede jeg med, at jeg som biologisk far havde nogle rettigheder. Men jeg fandt ud af, at jeg ingen rettigheder har. Jeg er magtesløs og skrevet ud af historien, siger han og uddyber: 

- Så det er dejligt, at man ser på problemstillingerne og vil ændre på det, så mænd får samme rettigheder, som kvinder har i dag.

Du kan høre Henrik Smit uddybe sin historie i klippet nedenfor: 

Henrik Smit mener, det er godt, at regeringen vil sikre bedre vilkår for biologiske fædre.