Isabella redder 'Moffe' fra en skæbne som tusinder af ældre rammes af
Mange rammes af ensomhed i livets efterår. Derfor var Isabellas valg afgørende. - Den eneste kur mod ensomhed er venskaber, siger Ældre Sagen.
Det har varmet hjerter hos mange danskere weekenden over, at 25-årige Isabella Alberte Hedeager valgte at flytte sammen med sin "moffe" i hans hus i Højbjerg ved Aarhus, da tomheden bankede på hans dør efter hustruens død.
Og det kan ske, at hendes valg har gjort mere end at varme hjerter.
For med sit valg, kan Alberte have reddet sin 91-årige morfar Svend Aage Jensen fra at havne i den ensomhed, der rammer mange ældre mennesker.
Specielt dem som har mistet deres livsledsager. Det mener ensomhedskonsulent i Ældre Sagen, David Vincent Nielsen.
- Det er en fantastisk historie. Det fjerner jo ikke sorgen og savnet af hans hustru, at barnebarnet flytter ind, men det kan sagtens forhindre, at han havner i ensomhed, siger han til TV 2.
Ensomhed er livsfarligt
Og ensomheden kan ende med at koste en enkemand livet.
Alene de fysiske mén af ensomhed er alvorlige. Kredsløbssygdomme, hjertekarsygdomme og problemer med kolesteroltallet. Men de pyskiske mén er også alvorlige. For uden relationer, hvor man kan snakke om sorger og glæder, ender mange ensomme ældre med at begå selvmord.
Risikoen for tidlig død stiger med 50 procent, hvis man er ensom og ikke har social kontakt med andre mennesker, viser tal fra Ældre Sagen.
- Svend Aage er et klassisk eksempel på en mand, der kunne havne i ensomhed. Det er et meget stort tab at miste sin ægtefælle, og især mænd er lang tid om at komme sig over det. Hvis de overhovedet kommer sig, forklarer David Vincent Nielsen fra Ældre Sagen.
Men her smed hans barnebarn ham en redningskrans ved at flytte sammen med ham - og opleve ny mad, se film og tage ud at rejse sammen.
- Der er ingen tvivl om, at den eneste kur mod ensomhed er venskaber. Isabella siger det bedst selv: "Moffe er en af mine bedste venner". Og det er det, der skal til, forklarer David Vincent Nielsen.
Derfor er det ikke en god idé at pakke flyttekasserne og smutte dem over til morfar, hvis man føler sig presset af forpligtelser. Det skal ske, som Isabella gjorde det: fordi man ser morfar som en ven.
Bedste venner er svaret
Men hvad gør man så, hvis man ikke har en som Isabella i sit liv?
Da er det om at komme ud at skabe egne venskaber, og det gerne før ensomheden begynder at snige sig op på én.
- Det handler om at tage aktivt del i foreninger og lokalsamfund. Og om at dyrke gamle venskaber - selv dem man er bange for, det er for sent at genbesøge. Det er aldrig for sent, siger ensomhedskonsulent i Ældre Sagen, David Vincent Nielsen.
Men man skal ikke sparke sig selv - eller sin ensomme morfar - ud af døren bare for at gøre det.
- Det er ingen gevinst ved at tage del i aktiviteter, hvis det ikke fører til venskaber. Derfor er det godt at have nogen med de første gange. En besøgsven, et familiemedlem eller sin kone, før det er for sent, siger David Vincent Nielsen
- Det er den slags, der gør, at man har det godt til det sidste.
Forleden bragte TV 2 en artikel om et hjem for ældre, hvor medicinen blev taget fra dem og erstattet med omsorg. Forvandlingen var fantastisk. Læs historien her.