Samfund

Ferietrafikken står for døren: Sådan slipper du for kø på motorvejen

Efterårsferien giver to travle lørdage på motorvejene. Kør de andre dage og undgå at holde i kø, lyder rådet.

I uge 42 er det skolernes efterårsferie. Det betyder sædvanligvis flere biler mod feriedestinationer, familiearrangementer og forlystelser.

Seks råd til at komme godt igennem ferietrafikken

Den travle ferietrafik begynder allerede fredag 14. oktober med myldretidstrafikken og kulminerer med to store rejsedage lørdag 15. oktober og lørdag 22. oktober. Man kan forvente kø og længere rejsetid.

1. Kør om muligt uden for de mest belastede tidsrum for at opnå en hurtigere tur med roligere kørsel.

2. Kør i god tid, hvis du skal nå noget.

3. Hav solbriller, mad og drikkevarer i bilen.

4. Vær opmærksom på midlertidige hastighedsnedsættelser for eksempel i forbindelse med vejarbejde.

5. Hold til højre for at sikre god fremkommelighed.

6. Hold afstand til forankørende.

Kilde: Vejdirektoratet

Det er særligt den første fredag og de to lørdage, at trafikken på vejene kulminerer og bliver meget tæt.

Det oplyser Brit Osted Nielsen, som er vagthavende i Vejdirektoratet.

- Ferietrafikken begynder allerede om fredagen fra klokken 15, når man kører hjem fra arbejde og møder myldretidstrafikken. Det vil kunne mærkes på de store veje på vej ud af de store byer.

- De fleste rejser mod vest, altså mod Jylland. Så det er især på Køge Bugt Motorvejen, at der vil være store problemer med tæt trafik og kødannelser, siger hun.

Den forlængede rejsetid fredag forventes ifølge Vejdirektoratet at vare frem til klokken 19.

Den forventede trafik for efterårsferien.

Vejarbejde kan give kø

I de sene aftentimer fredag kan der være risiko for forlænget rejsetid og kødannelser på Køge Bugt Motorvejen i begge retninger pga. vejarbejde.

Lørdag d. 15. oktober og lørdag d. 22. oktober vil vejarbejdet først og fremmest påvirke trafikken fra klokken 15 og frem til de sene aftentimer. 

Vejarbejderne er dog vejrbestemte, og man skal derfor være opmærksom på, at de kan blive aflyst, hvis vejret er dårligt. I tilfælde af, at vejarbejderne skulle blive aflyst, vil det straks fremgå her på trafikinfo.dk. 

Kør tidlig morgen eller sen aften

De to lørdage er efterårsferiens helt store rejsedage. Det vil især kunne mærkes på vejene i dagtimerne. Så vil man undgå at sidde i kø, så skal man ifølge Brit Osted Nielsen undgå at køre på en lørdag.

- Den bedste dag at køre på, hvis man skal afsted tidligt, er søndag. Der regner vi kun med, at trafikken bliver tæt.

Skulle man alligevel vælge at køre på de to store rejsedage, så råder Vejdirektoratet til, man enten kører meget tidligt eller sent på aftenen.

- Man bør være godt på vej inden den store udrejsetrafik, og ellers skal man vente med at køre til efter aftensmaden, siger Brit Osted Nielsen.

Strækninger med meget trafik

Se mere på Vejdirektoratets hjemmeside.

Værst fra formiddag til klokken 19

Lørdag 15. oktober forventes udrejsetrafikken at være værst mellem klokken 9 og klokken 19, mens den lørdag 22. oktober forventes at være værst mellem klokken 10 og klokken 19.

Ved feriens begyndelse vil trafikken primært bevæge sig fra hovedstadsområdet og vestpå over Sjælland og Fyn. Også i Jylland vil der være tæt trafik syd på ad E45 mod den tyske grænse samt på E20 Esbjergmotorvejen mod den jyske vestkyst. Da lørdag ofte er skiftedag i sommerhusene, vil der også traditionen tro være meget tæt trafik i dagstimerne i og omkring de mange sommerhusområder i landet. 

Også i Jylland vil der være tæt trafik sydpå ad Motorvej E45 mod den tyske grænse samt på E20 Esbjergmotorvejen mod den jyske vestkyst.

I slutningen af uge 42 vil trafikbilledet være omvendt.