Sådan vil Københavns Lufthavn undgå, at du misser dit fly
Københavns lufthavn har de seneste tre måneder haft store problemer med lange køer. Nu er der sat en masse nye initiativer igang.
Flyforsinkelser og passagerer, der har misset deres fly. Det har været konsekvenserne af den underbemanding, der har været i Københavns lufthavn henover sommeren og efteråret.
- Vi er klar over, at der har været nogle rigtig dårlige dage i løbet af højsæsonen, men vi er simpelthen blevet overrumplede af det øgede antal passagerer, der flyver fra vores lufthavn, siger
Københavns Lufthavne har åbnet op for en del nye ruter i 2016. Især nye ruter med lavprisselskaber som Ryan Air og EasyJet. De nye ruter har øget antallet af passagerer i lufthavnen med 11 procent alene i år. Det set i forhold til en fremgang sidste år på tre procent.
- En af udfordringerne har også været fremgangen hos lavprisselskaberne. Her skal man betale et ekstra gebyr for at tjekke sin bagage ind, og det har betydet, at mange flere har større håndbagage med. Derfor tager sikkerhedskontrollen længere tid, end vi havde regnet med, siger pressechef i Københavns Lufthavn Kasper Hyllested.
Derfor har Københavns Lufthavne taget en række initiativer, der skal afhjælpe problemerne.