Choktal: 8.400 danske børn på sovemedicin
Forbruget af sovemedicin til børn under 18 år er på blot fem år steget med 81 procent. Sundhedsminister Sophie Løhde vil nu gøre noget ved problemet.
Sophie Løhde (V) fremlægger tirsdag en ny rapport, der viser, at 8.400 børn i 2015 brugte sovemedicin. Det er en stigning på hele 81 procent på bare fem år.
Sovemidler med stoffet melatonin er sat i forbindelse med flere tilfælde af alvorlige bivirkninger hos personer under 18 år, herunder et tragisk dødsfald. Sådan lyder det i et samrådsspørgsmål stillet af socialdemokraternes Flemming Møller Mortensen.
Han har tirsdag kaldt sundhedsministeren i samråd for at få svar på, hvordan hun vil knække kurven.
Sundhedsministeriet har skrevet ud til Danske Regioner for at gøre opmærksom på, at lægemidler ikke er førstevalg i behandlingen af børn og unge med psykiske lidelser.
- Vi skal gerne have knækket den stigende kurve, og jeg har en klar forventning om, at regionerne aktivt vil bruge de alternative muligheder, der er, så børn og unge ikke får unødvendig medicin, siger Sophie Løhde til Berlingske.
Lægerne har for travlt
Blandt børnelæger og psykiatere er der en stigende frygt for, at sovemedicinen bliver brugt som den lette løsning.
- Det kan være enormt tidskrævende at udrede et barn for en søvnforstyrrelse. Og vi oplever et stigende pres fra forældre og sågar pædagoger, der ønsker at give børn sovemedicin, fordi de har hørt, det har virket for andre, siger børnelæge Jesper Brandt Andersen.
Han forklarer, at der findes to præparater med melatonin, der er godkendt i Danmark. Det ene er godkendt til børn. Men for at kunne udskrive det, skal man sende en ansøgning til Lægemiddelstyrelsen.
- Det er ret bøvlet, så jeg tror simpelthen, at mange læger udskriver det andet præparat i stedet, fordi det er nemmere, siger Jesper Brandt Andersen.
Kan måske fremprovokere tidlig pubertet
I en anden rapport, Lægemiddelstyrelsen udgiver tirsdag, står der, at stoffet melatonin muligvis kan fremprovokere tidlig pubertet. Rapportens konklusioner er dog for usikre til at sige noget uden yderligere undersøgelser.
- Vi ved faktisk ingenting om bivirkningerne, siger børnelæge Jesper Brandt Andersen.
- Hvis melatonin for eksempel påvirker indlæringen eller hukommelsen, så ser man måske ikke bivirkningerne før 10-15 år efter. Og så er det jo ikke sikkert, at man tilskriver bivirkningerne en sovemedicin, man tog for så lang tid siden, forklarer Jesper Brandt Andersen.
Ifølge børnelægen viser et omfattende studie, han har gennemlæst, at næsten halvdelen af alle søvnforstyrrelser ville kunne behandles med andre metoder end medicin.
Folketingets sundhedsudvalg mødes tirsdag kl. 17 i et åbent samråd med sundhedsminister Sophie Løhde for at diskutere problemet.
