Hun er mor og har aldrig haft lyst til sex: - Kan han ikke bare blive færdig?
En artikel om aseksuelle har skabt stor debat blandt TV 2-læsere. Her får du nogle svar på, hvad det betyder.
Marianne Bolding er 48 år, mor til to børn på 14 og 17 år og har for nylig erkendt, at hun er aseksuel. Hun har aldrig følt sig seksuelt tiltrukket af nogen, alligevel har hun været gift i 13 år med børnenes far og er for et par år siden kommet ud af et forhold på syv år. Hun er siden blevet medlem af Foreningen for Aseksuelle.
- For mig var det vigtigt at falde ind i en kasse, og det var den mest nærliggende og den mest kendte for mig, så jeg måtte æde den del af mig selv og sige, at ’det kan jeg vel også leve med’, og så har jeg i mange år håbet og bedt til, at det ville forandre sig, siger hun.
Kan han ikke bare blive færdig?
Men det forandrede sig ikke - og den seksuelle del af Marianne Boldings forhold blev aldrig en fornøjelse for hende.
- Det har været irriterende. Jeg har virkelig været irriteret over det og tænkt, om han da for fanden ikke bare kunne blive færdig, for hvor lang tid skal det tage. Det er så forfærdeligt, men sådan har det virkelig været.
Marianne Bolding hører til den del på én til to procent af verdens befolkning, som er aseksuelle.
- Det er meget ærgelse, man har brugt på det. Meget irritation og egentlig lidt krænkelse af sig selv, fordi man har udsat sig selv for det uden at have lyst, fortæller hun.
I dag er Marianne Bolding single, og hun tænker ikke længere, at det er forfærdeligt at være aseksuel.
- Jeg er faktisk super glad for at have fundet ud af, at der findes den her gruppe (Foreningen for Aseksuelle, red.), og det er der, jeg hører hjemme, for det giver sådan en ro og lettelse. Men jeg er ked af, at jeg ser det som en forhindring for at være i et forhold. Så det kan da godt være, at det bare er mig alene resten af livet, siger hun.
Tvivl hos læserne
TV 2 har også fortalt historien om 19-årige Clara Sofie Elfving, som er aseksuel. De to kvinders historier har skabt stor debat på TV 2 Nyhedernes Facebookside. Nogle har forståelse for situationen som aseksuel - andre er mistroiske eller har spørgsmål til emnet.
Derfor har TV 2 talt med ledende overlæge på sexologisk center på Aalborg Universitet Astrid Højgaard for at få svar på nogle af de spørgsmål, som læserne har.
Hvordan kan man vide, at man er aseksuel, og at det ikke bare handler om at møde den rette?
Det er svært at svare på. Det må være tiden, der afgør det. I udgangspunktet er der jo en til os alle. Men hvis det ikke sker, så kan det være, at det ikke siger én tilstrækkeligt meget til, at man finder vedkommende. Jeg tror ikke på begrebet, at man ikke har mødt den rigtige i forhold til aseksuelle. For man ser jo ikke den rigtige, hvis man ikke er interesseret i det. Hvis man i en alder af 40 år aldrig har fundet seksualitet interessant, så kan det jo ikke være, fordi man ikke har mødt den rette.
Kan man som 19-årig med sikkerhed vide, at man er aseksuel?
Det vil jeg godt tro, nogle kan. Fordi et menneskes personlighed er grundlagt på det tidspunkt i tilværelsen.
Hvordan bør vi se på behovspyramiden i forhold til sex?
Det er ikke et behov hos de her mennesker, så det er slet ikke med i deres pyramide.
Kan aseksuelle stadig godt nyde sex?
Der er nogle, som godt kan få udløsning eller orgasme. Men det er ikke en særlig nydelsesfuld process. Det er mere mekanisk. Især nogle aseksuelle mænd føler behov for det, men de kan lige så godt - undskyld udtrykket - skide.
Er antallet af aseksuelle stigende, faldende eller konstant i samfundet?
Det er utroligt svært at svare på. For samfundet ændrer sig meget. Selvom der i øjeblikket er en stigning i henvendelser fra transkønnede, er det ikke nødvendigvis udtryk for det. Men måske snarere et udtryk for, at det bliver mere i orden. I gamle dage blev man også presset ind i arrangerede ægteskab. Så levede man i det og var ulykkelig. Jeg tror fænomenet altid har været til stede. Men i og med, at der kommer flere oplysninger, bliver det også mere acceptabelt og mere okay.
Kan det ud fra et evolutionært synspunkt beskrives som en defekt at være aseksuel?
Man kan godt formere sig som menneske, uden at være tændt af seksualitet. Dyr får heller ikke noget ud af at dyrke sex. Jeg har haft mange patienter, som har været aseksuelle, men gerne vil have et barn. Og det kan jo godt lade sig gøre via sex. Det er en anden drift at få et barn. For mange er det en drift på lige fod med alle andre drifter. Så voldsom kan den være. Selv hvis vi alle var aseksuelle, ville der stadig blive født børn. Måske ville der bare være knap så mange hovsa-børn.
Er der flere aseksuelle kvinder end mænd?
Ja. Der er nok ca. tre aseksuelle kvinder for hver aseksuelle mand.
Kan man få aseksualitet som en diagnose?
Nej, men man kan godt få en diagnose, som hedder manglende lyst eller en diagnose, som hedder aversioner, eller man føler lede ved seksualitet. Men disse omfatter mere end kun seksualitet.
Kan aseksualitet behandles?
Man kan godt hjælpe mennesker, som har en lav lyst til at finde glæde i det. Men hvis man slet ikke har det på sit tapet, kan man også diskutere, hvor etisk det er at behandle det. Hvis det er et menneske, der lever godt, hvorfor skal man så behandle det?
Varer aseksualitet hele livet eller kan det vare i perioder?
De rene aseksuelle er det altid. Alle mennesker har svingende lyst hele livet igennem. Der er perioder, hvor den er påtrængende og andre, hvor det ikke er. Men de aseksuelle har aldrig lyst, uanset hvor sjovt de har det, og hvor lykkelige de ellers er.
Har aseksuelle større problemer i livet end resten af befolkningen?
Det er svært at sige. Det er vigtigt at skelne mellem aseksualitet og andre problemer. Der er folk, som har forskellige diagnoser, som viser sig blandt andet ved, at deres lyst er meget lille. For eksempel folk med alvorlige psykiske lidelser. Men de er ikke aseksuelle. Det er vigtigt at fastslå, at man kan have et fuldstændigt lykkeligt liv, selv med lav seksuel lyst. Man behøver ikke gå ud og teste sig for noget. Man kan acceptere situationen og se, om den ændrer sig.
Har aseksuelle mennesker også mindre behov for anden fysisk kontakt som for eksempl knus og andre kærtegn?
Man er personlighedsforstyret, hvis man føler ubehag ved at være tæt på andre mennesker. Og det er noget andet. Men aseksuelle kan i lige så høj grad nyde knus og kærtegn som andre. De kan også føle en romantisk tiltrækning, men det seksuelle er bare ikke med i det. Jeg havde besøg af et par, som havde det sjovt sammen og havde fælles interesser. Men det seksuelle sagde dem ingenting, og alligevel ville de gerne have et barn. Men de kunne sagtens give hinanden et knus, og det ville de også kunne med et barn. Det hører med til at være et menneske sammen med et andet menneske.
Bør aseksuelle mennesker, på trods af, at de ikke kan diagnostiseres, have ret til at få hjælp til at få børn?
Det er umuligt at kontrollere, hvor meget folk har sex. Og det skal vi heller ikke. Det er rent dyneløfteri. Man har ret til at sige: Det seksuelle volder os store kvaler. Vi har levet sammen i flere år, og vi har ikke oplevet at få vores barn. Hjælp os med det. Det mener jeg virkelig, vi har lov til. Aseksuelle er en ekstremt lille gruppe. Det ville aldrig vælte noget sundhedsbudget. Der er ingen grund til at gøre folk mere mærkelige, end de i forvejen behøver føle sig.
Kan aseksualitet være arveligt?
Jeg kan ikke sige, at det er arveligt. Men der er mønstre i familier, der gentager sig. Hvis man vokser op i et miljø, hvor moren siger, sex er svineri, og det er mænd også. Så betyder det noget for, hvilket billede man selv får. Men decideret aseksualitet har jeg svært ved at forestille mig er en social frembragt tilstand. Det er der intet belæg for, men der er heller ikke lavet mange studier på det.