Samfund

Potentiel miljøbombe, men Grønland kan tjene milliarder på uran-eventyr

Udvinding af blandt andet uran fra Kvanefjeld-minen i det sydlige Grønland kan skaffe vigtige arbejdspladser. Men radioaktivt affald truer miljøet.

Udvinding af sjældne jordarter og uran fra Kvanefjeld i det sydlige Grønland kan skaffe masser af arbejdspladser og en milliardfortjeneste til det grønlandske samfund. Men det kan også blive en miljøkatastrofe for hele området.

Så når det Grønlandske Landsstyre på mandag skal diskutere sikkerhedszoner ved Kvanefjeld-minen i det sydlige Grønland, hvor sjældne jordarter og uran som grønlandsk eksportvare efter planen skal udvindes i en nær fremtid, er der masser på spil for det grønlandske samfund.

-  Det vil skabe arbejdspladser på Grønland. Lokaliteten er fordelagtig. Udgangspunktet er godt, siger Sven Poul Nielsen, seniorforsker på DTU's Center for Nukleare Teknologier.

- Der er en meget stor forekomst af uran med lav lødighed. Det vil give rester af radioaktive elementer, og det forestiller man sig deponeret i en sø (Taseq-søen ved Kvanefjeldet red.), siger Palle Bendsen fra den danske miljøgruppe Noah.

Han påpeger at Kvanefjeld-projektets affaldshåndtering ifølge eksperter ikke er i overensstemmelse med EU-reglerne på området.

- Men Grønland er ikke medlem af EU, erkender han.

Uran-udvinding er ikke hovedformålet med Kvanefjeld-projektet, det er udvindingen af sjældne jordarter - uran er kun et biprodukt.

- Sjældne jordarters metaller er de primære produkter. Uranen, der er bundet i de samme mineraler, skal fjernes, før man kan fremstille et kommercielt REE-produkt. Den potentielle årlige produktion af sjældne jordarter (REE) er mere end 23.000 tons, og den bliver 40 gange større end produktionen af biproduktet uranoxid, som vil være op til 500 tons om året, skriver ejeren af Kvanefjelds-projektet, det australske selskab Greenland Minerals & Energy A/S på sin hjemmeside.

Men Palle Bendsen påpeger, at det er svært at adskille de sjældne jordarter og uran under udvindingen.

Grønland en del af uran-industri

Den australske investor-hjemmeside Proactiveinvestors.au, skitserede fredag indtjeningsmulighederne ved projektet, som er rykket nærmere start efter at både den grønlandske regering og den danske regering har givet grønt lys for uran-eksport fra Grønland. Desuden har Grønland nu underskrevet de internationale konventioner, der tillader, at Grønland bliver en del af uran-industrien.

Ifølge en opdateret undersøgelse af projektets indtjenings-potentiale er det ifølge investor-hjemmesiden på 1,59 mia dollars (cirka 10,56 milliarder kroner, red.). Det skal holdes op imod omkostningerne, der ifølge hjemmesiden er på 831,9 millioner dollars (cirka 5,5 milliarder kroner, red.).

Men kilder med kendskab til projektet påpeger overfor TV 2 på, at forventningerne til den mulige indtjening tidligere har været sat langt højere, omkring 100 milliarder kroner, og at råstofpriserne og priserne på uran i øjeblikket er i bund.

Og der er stadig lang vej til start for projektet, der blandt andet skal aflevere rapporter om miljøpåvirkninger og projektets sociale bæredygtighed til det grønlandske landsstyre inden det australske selskab kan få licens til at begynde udvindingen.

På mandag skal det Grønlandske Landsstyre diskutere sikkerhedszoner - Kvanefjeld-minen ligger blot seks kilometer fra den nærmeste by, Narsaq, en idyllisk by med cirka 1600 indbyggere.