Striden om borrelia: Den norske historie, den danske lĂŠge - og de uenige eksperter

En norsk historie og en dansk lĂŠge har vĂŠret med til at skabe myter - og selv eksperterne er uenige. SĂ„ hvad er egentlig op og ned i borrelia-striden?

Den syner ikke af meget - faktisk mÄler den kun et par millimeter, men det Êndrer ikke pÄ det faktum, at den potentielt er meget farlig. Og netop derfor er den blevet centrum for en masssiv strid mellem ikke bare lÊger og de mennesker, der pÄ egen krop har oplevet, hvor farlig den kan vÊre, men ogsÄ mellem de personer, der i virkeligheden burde sidde med alle svarene; nemlig eksperterne.

Vi taler om flĂ„ten – den lille mide med otte ben, der ligner en bille og ikke mĂ„ forveksles med insektet tĂŠgen. I modsĂŠtning til tĂŠgen lever flĂ„ten nemlig af at suge blod fra stĂžrre dyr. Og mennesker.

For ofte forvilder den sig nemlig over pÄ mennesker, hvor den kan smitte med flere farlige bakterier, herunder borrelia, som kan fÞre til sygdommen borreliose, der igen kan fÞre til alvorlig sygdom i blandt andet centralnervesystemet.

Men eksperterne har ikke alle svarene, som du kan lĂŠse mere om senere.

For fĂžrst skal det understreges, at selv om der er tale om en farlig bakterie, som man skal tage alvorlig, sĂ„ er det ikke alle flĂ„ter, der er bĂŠrere af borrelia-bakterier – faktisk langt fra.

Her er der stÞrst risiko for at blive bidt af en skovflÄt

IfÞlge en undersÞgelse af flÄter i 24 danske skove foretaget af DTU VeterinÊrinstitut i samarbejde med FÞdevarestyrelsen er nemlig kun 13,9 procent af alle skovflÄter inficerede med Borrelia, ligesom der kun er to procents risiko for at blive syg, selv om man bliver bidt af en inficeret flÄt.

Kortet her viser udbredelsen af bakterien Borrelia Garinii i Danmark. Her ses det blandt andet, at forekomsten er sÊrligt hÞj pÄ Bornholm og i SÞnderjylland.
Kortet her viser udbredelsen af bakterien Borrelia Garinii i Danmark. Her ses det blandt andet, at forekomsten er sÊrligt hÞj pÄ Bornholm og i SÞnderjylland. Foto: VeterinÊrinstituttet

Alt dette betyder imidlertid ikke, at uheldet ikke kan vére ude 


Tysk klinik har testet flere tusinde danskere

I TV 2’s dokumentar ”Snyd eller Borrelia,” som bliver sendt torsdag klokken 20, afslĂžrer TV 2, hvordan fem raske personer bliver diagnosticeret med borrelia efter at have sendt deres blodprĂžver til to laboratorier i Tyskland, BCA Clinic i Augsborg og Armin Labs. Du kan allerede nu se dokumentaren pĂ„ TV 2 Play:

TV 2’s testpersoner er ikke de eneste danskere, der har ladet sig teste pĂ„ de to laboratorier. Mange syge danskere har nemlig efter negative tests foretaget af de danske lĂŠger og sundhedsmyndigheder ladet sig teste pĂ„ blandt andet de samme to laboratorier i Tyskland. Og mange har ogsĂ„ ladet sig behandle pĂ„ blandt andet BCA Clinic i Tyskland efter at have fĂ„et konstateret borrelia pĂ„ klinikkens laboratorie. IfĂžlge BCA Clinic har de testet flere tusinde danskere for Borrelia og behandlet omkring 800.

Hukommelsen kan, som alle ved, variere lidt

Sigurdur Skarphédinsson, overlÊge

Patienterne er nemlig pĂ„ trods af testresultatet fra Danmark sikre pĂ„, at deres sygdomssymptomer skyldes smitte med borrelia-bakterier – og ikke en anden alvorlig sygdom som ALS eller Parkinson, som Tabitha Nielsen og BĂžrge Nielsen i dokumentaren er blevet diagnosticeret med af de danske lĂŠger.

 Det er kroppens immunforsvar, der skal give svarene

Der er flere mĂ„der at teste for, om en person er blevet smittet med borrealia – nogen er veldokumenterede andre er ikke. Det er for eksempel tilfĂŠldet med EliSpot-testen, som bliver benyttet pĂ„ de tyske privatlaboratorier, der ejes af de tyske lĂŠger Dr. Armin Schwarzbach og Dr. Carsten Nicolaus. IfĂžlge mange eksperter finder EliSpot nemlig alt for mange falsk positive borrelia-smittede.

Vigtigt er det imidlertid at holde for Ăžje, at der i dag ikke findes en test for borrelia – veldokumenteret eller ej - der er 100 procent sikker. Det er stort set alle eksperter pĂ„ tvĂŠrs af landegrĂŠnser enige om.

IfÞlge Sigurdur Skarphédinsson, der er overlÊge pÄ infektionsmedicinsk afdeling pÄ Odense Universitetshospital, ville det bedste af alle scenarier vÊre, hvis man kunne dyrke borrelia-bakterierne i et laboratorie. Det nÊstbedste er at teste for mikroorganismer i blodet, altsÄ at finde borrelia-bakteriernes dna i det testede blod.

Ingen af delene er i dag en mulighed, men det er den tredjebedste i rĂŠkken af muligheder, nemlig at teste blodet for antistoffer mod borrelia. Det er samme metode, som man bruger i diagnosticeringen af en lang rĂŠkke andre sygdomme som for eksempel mononukleose (kendt som kyssesyge) og parvovirus (kendt som lussingesyge).

FlÄten er en mide med otte ben og skal ikke forveksles med en tÊge, der har seks ben og ligner en edderkop.
FlÄten er en mide med otte ben og skal ikke forveksles med en tÊge, der har seks ben og ligner en edderkop. Foto: TV 2

- NÄr man kigger pÄ antistoffer mod bakterier, sÄ sker det ved, at man spÞrger sit eget immunforsvar: Kan du huske, at du er stÞdt pÄ sÄdan en, som den her, pÄ et eller andet tidspunkt, siger Sigurdur Skarphédinsson.

Test bruges ogsÄ til kyssesyge

PÄ den baggrund er de to mest anvendte metoder blandt sundhedsmyndighederne i Europa og USA den sÄkaldte ELISA-test og Western Blot. Begge metoder tester blodet for forskellige antistoffer mod borrelia.

ELISA-testen bruges blandt andet ogsĂ„ til at diagnosticere kyssesyge og lussingesyge og er – ligesom Western Blot - ikke udviklet til specifikt at diagnosticere borrelia, men bruges i mange sammenhĂŠnge indenfor forskning, sundhed, industri, fĂždevarer og landbrug med mere.

Den overordnede svaghed ved begge test er, at ingen af dem er 100 procent sikre, nÄr det gÊlder borrelia. IfÞlge Sigurdur Skarphédinsson vil 50 procent med ELISA-testen teste negativt for borrelia kort efter smitte med bakterierne, selv hvis de havde et af de mest sikre tegn pÄ en borrelia-infektion: Den rÞde ring.

Det skyldes den simple Ärsag, at kroppen endnu ikke har dannet nok antistoffer til, at nogen af de eksisterende testmetoder ville kunne pÄvise en borrelia-infektion med sikkerhed. Usikkerheden skyldes derfor ikke teknikken, men den menneskelige biologi, siger Sigurdur Skarphédinsson:

- Hukommelse kan, som alle ved, variere lidt, sÄ der kan vÊre falsk positive resultater (personer testes positiv for borrelia uden at have bakterierne, red.), ligesom vi ogsÄ kan opleve falsk negative (personer testes negativ for borrelia, men er smittede, red.). Det er fordi, det er vores egen neurologiske hukommelse, vi spÞrger.

Den karakteristiske rÞde ring efter bid fra en inficeret skovflÄt. Det er dog ikke alle, der fÄr den rÞde ring.
Den karakteristiske rÞde ring efter bid fra en inficeret skovflÄt. Det er dog ikke alle, der fÄr den rÞde ring. Foto: Statens Serum Institut

Og netop af den grund skal diagnosen borreliose ifÞlge Ram Dessau, der er overlÊge pÄ klinisk mikrobiologisk afdeling pÄ Slagelse Sygehus, stilles ved en kombination af en klinisk undersÞgelse af symptomerne hos egen lÊge og en test:

- Borrelia-diagnosen stilles ud fra den samlede vurdering af sygehistorie, kliniske fund og en vifte af forskellige laboratorieanalyser og ikke udelukkende pÄ baggrund af en Elisa-test, forklarer han.

SÄ langt sÄ godt, MEN


Tyske lĂŠger er uenige med de danske lĂŠger

Andre lĂŠger har en anden opfattelse af ELISA-testen, herunder Armin Schwarzbach, Carsten Nicolaus fra BCA Clinic i Tyskland samt en gruppe lĂŠger i sammenslutningen International Lyme and Associated Diseases Society (ILADS).

LĂŠgen Carsten Nicolaus fra den tyske privatklinik BCA Carsten Nicolaus
LĂŠgen Carsten Nicolaus fra den tyske privatklinik BCA Carsten Nicolaus Foto: TV 2
Dr. Armin Schwarzbach er tidligere medejer af BCA Clinic og nuvĂŠrende ejer af ArminLabs.
Dr. Armin Schwarzbach er tidligere medejer af BCA Clinic og nuvĂŠrende ejer af ArminLabs. Foto: TV 2
Dr. Yusuf GĂŒnes, der ved hjĂŠlp af en drĂ„be blod og et mikroskop pĂ„viser borrelia-bakterier i Poul Erik Skammelsens blod
Dr. Yusuf GĂŒnes, der ved hjĂŠlp af en drĂ„be blod og et mikroskop pĂ„viser borrelia-bakterier i Poul Erik Skammelsens blod Foto: TV 2

For mens mange af de fÞrende eksperter i verden er enige om, at EliSpot-testen finder en alt for stor gruppe falsk positive borrelia-smittede, svÊrger isÊr ILADS-lÊger til EliSpot-metoden, fordi de mener, at ELISA-testen finder en alt for stor gruppe falsk negative. Det sker uagtet, at EliSpot ikke er internationalt anerkendt eller dokumenteret rent videnskabeligt, nÄr det gÊlder diagnosticering af borrelia.

Og her kommer den anden testmetode Western Blot pĂ„ banen. Western Blot er nemlig bĂ„de af kritikere af ELISA-testen herhjemme, men ogsĂ„ i udlandet, i Ă„revis blevet fremfĂžrt som vĂŠrende en bedre test end ELISA-testen, nĂ„r det gĂŠlder diagnosticeringen af borreliose.

Mange lande bruger to test til borrelia-diagnose

Herhjemme bliver det isÊr af patientgrupper fremfÞrt, at sundhedsmyndighederne i mange andre lande bruger bÄde ELISA- og Western Blot-testen til at diagnosticere borreliose.

TV 2 har med hjélp fra Ram Dessau forsþgt at kortlégge, hvilke européiske lande der bruger hvilken test, og det er rigtigt, at sundhedsmyndighederne i lande som Tyskland, Holland, England og Frankrig bruger ”to trins”-metoden.

Metoden er ikke sĂŠrlig velundersĂžgt eller -dokumenteret

Ram Dessau, overlĂŠge

Det vil sige, at man udover ELISA-testen ogsĂ„ bruger en immunoblot (en test for flere specifikke proteiner, red.) ofte en sĂ„kaldt Western blot, for - ifĂžlge Ram Dessau - at nedsĂŠtte antallet af falsk positive, men den bliver ikke brugt til at nedsĂŠtte antallet af falsk negative. Hvis Western Blot blev indfĂžrt i Danmark, ville det, ifĂžlge Ram Dessau, betyde, at fĂŠrre ville blive diagnosticeret med borrelia.

 Af samme grund er to trins-metoden ikke standardtest i alle lande, men en anbefaling, hvis ELISA-testen har givet et positivt udfald.

Uenighed blandt selv de danske eksperter

Ingen af delene er dog tilfĂŠldet i Danmark, Norge og Sverige. Og det skyldes flere Ă„rsager, forklarer Ram Dessau – blandt andet er anbefalingen med to trins-metoden en ĂŠldre anbefaling, lyder det:

- Og metoden er ikke sérlig velundersþgt eller –dokumenteret, ligesom en nylig systematisk gennemgang af litteraturen vedrþrende européiske data ikke har fundet, at to trins-metoden var mere précis i forhold til kun at bruge en test.

Men selv blandt de danske lĂŠger er der uenighed, for mens bĂ„de Jens Lundgren, der er overlĂŠge pĂ„ Rigshospitalet og professor i infektionssygdomme, og Sigurdur SkarphĂ©dinsson fremhĂŠver, at ELISA-testen ikke er skudsikker, sĂ„ fremhĂŠver Ram Dessau, at de nyere ELISA-metoder har en hĂžj nĂžjagtighed pĂ„ 100 procent, nĂ„r det gĂŠlder en borrelia-infektion efter seks til otte uger:

- Derfor diskuteres det ogsÄ i de lande, der bruger to trins-metoden, om to trins-metoden skal bruges fremover, siger han.

BÞrge Nielsen er en af de danskere, der har fÄet behandling mod borrelia pÄ tyske privatklinikker. EfterfÞlgende fik han en diagnose med Parkinson i Danmark
BÞrge Nielsen er en af de danskere, der har fÄet behandling mod borrelia pÄ tyske privatklinikker. EfterfÞlgende fik han en diagnose med Parkinson i Danmark Foto: TV 2
Tabitha Nielsen er fortsat i behandling for borreliose pÄ den tyske klinik BCA. Hun blev i Danmark diagnosticeret med ALS
Tabitha Nielsen er fortsat i behandling for borreliose pÄ den tyske klinik BCA. Hun blev i Danmark diagnosticeret med ALS Foto: TV 2
Karina Lykke er mor til treÄrige Elvira, der af den tyske klinik blev sat i antibiotikakur i mÄneder. Elvira er blevet diagnosticeret og behandlet for borrelia i Danmark, men forsatte med at have symptomer pÄ det, som hendes mor tror er borrelia.
Karina Lykke er mor til treÄrige Elvira, der af den tyske klinik blev sat i antibiotikakur i mÄneder. Elvira er blevet diagnosticeret og behandlet for borrelia i Danmark, men forsatte med at have symptomer pÄ det, som hendes mor tror er borrelia. Foto: TV 2

PÄ spÞrgsmÄlet om, hvorvidt Danmark bruger de nye ELISA-metoder, lyder svaret:

- Danmark var det fĂžrste land til at udvikle og introducere effektive ELISA-metoder, derfor var der ikke brug for at introducere to trins-metoden i Danmark. Danmark er et foregangsland, og vi kommer nĂŠppe til at se revolutionerende nye tests, da det er biologien og ikke teknikken, der sĂŠtter begrĂŠnsningerne.

Han pÄpeger desuden, at for eksempel Western Blot slet ikke er godkendt til at blive brugt som fÞrste trin i to trins-metoden, da den ikke er dokumenteret til dette og, ifÞlge Ram Dessau, giver for mange falsk positive, hvis den bliver brugt alene.

Men hvorfor er sĂ„ mange danskere alligevel overbevist om, at de – trods en negativ ELISA-test – har borreliose? Og hvorfor er der blandt danske patienter massiv kritik af det, der af kritikkere i Danmark kaldes den danske testmetode ELISA?

I dokumentaren ”Snyd eller Borrelia” forklarer BĂžrge Nielsen, Tabitha Nielsen og moderen til den treĂ„rige Elvira Lykke, der alle har vĂŠret – og for Tabitha Nielsens vedkommende stadig er - i behandling pĂ„ de tyske privatklinikker, hvorfor de tog til Tyskland for at fĂ„ behandling.

Dansk lĂŠge udviklede test - men oplyste ikke om Ăžkonomiske interesser

Kritikken af ”den danske metode” bunder blandt andet i, at den danske overlĂŠge pĂ„ Rigshospitalet Klaus Hansen, der er en af de fĂžrende danske eksperter pĂ„ omrĂ„det, har vĂŠret med til at udvikle den ELISA-test, som han samtidig i 2006 har anbefalet Sundhedsstyrelsen at bruge fremfor den anden test, Western blot.

Samme konklusion fremgĂ„r af den sĂ„kaldte klaringsrapport i 2006, som Klaus Hansen er medfatter pĂ„. Han er blevet kritiseret for, at han ikke havde oplyst, at han har Ăžkonomiske interesser, idet han fik – og stadig fĂ„r - royalties for den pĂ„gĂŠldende ELISA-test. Det er siden blevet tilfĂžjet rapporten.

Jens Lundgren er overlÊge pÄ Rigshospitalet og professor i infektionssygdomme
Jens Lundgren er overlÊge pÄ Rigshospitalet og professor i infektionssygdomme Foto: TV 2
Sigurdur Skarphédinsson er overlÊge pÄ infektionsmedicinsk afdeling pÄ Odense Universitetshospital.
Sigurdur Skarphédinsson er overlÊge pÄ infektionsmedicinsk afdeling pÄ Odense Universitetshospital. Foto: TV 2
Ram Dessau er overlÊge pÄ klinisk mikrobiologisk afdeling pÄ Slagelse Sygehus
Ram Dessau er overlÊge pÄ klinisk mikrobiologisk afdeling pÄ Slagelse Sygehus Foto: TV 2

Klaus Hansen oplyser til TV 2, at han i 2015 tjente i ”omegnen af 60.000 kroner pĂ„ royalties fra ELISA-testen” IDEIA produceret af Oxoid – tallet gĂŠlder bĂ„de blodprĂžve- og spinaltest. Han tilfĂžjer, at stĂžrstedelen af belĂžbet pĂ„ cirka 60.000 kroner stammer fra salg i udlandet.

Klaus Hansen har over for TV 2 ikke Ăžnsket at dokumentere sin indtjening.

12 procent bliver testet med Klaus Hansens ELISA-test

Det er imidlertid vigtigt at holde for Ăžje, at der er flere varianter af ELISA-testen, hvoraf mindst tre bliver brugt til at teste for borrelia i Danmark. Det gĂŠlder Enzygnost produceret af Siemens, Liaison produceret af Diasorin og IDEIA produceret af Oxoid, men udviklet af Klaus Hansen.

TV 2 har derudover foretaget en rundspĂžrge til landets fem regioner for at fĂ„ opklaret, hvilke ELISA-test, der bliver brugt i Danmark. Resultaterne kan du se nedenfor – der bliver brugt flere forskellige test i hele landet. Kun pĂ„ Slagelse Sygehus bliver blodprĂžver taget med den ELISA-test, som i sin tid er udviklet af Klaus Hansen.

Sygehuse bruger forskellige ELISA-test

I alt er der blevet taget 34.462 blodprĂžve-test for borrelia i 2015 – 12 procent af disse blev pĂ„ Slagelse Sygehus taget med ELISA-testen IDEIA produceret af Oxoid. Til gengĂŠld er ELISA-testen IDEIA blevet brugt til samtlige af de rygmarvsprĂžver for borrelia, der blev taget pĂ„ alle landets sygehuse i 2015.

For at gĂžre forvirringen total - dansk lĂŠge nĂŠvner anden test som bedre ...

Men hvordan hÊnger det sÄ sammen med, at overlÊge og afdelingschef for infektionsepidemiologi ved Statens Serum Institut, KÄre MÞlbak, i en artikel om borrelia i Information i 2010 blev citeret for at sige, at Western Blot er den bedste testmetode?

TV 2 har talt med KĂ„re MĂžlbak, og han afviser i dag, at han i 2010 er citeret korrekt.

Hvordan kan vi fortsÊtte med sÄdan en vildfarelse?

Christian Perronne, fransk professor

BÄde Western Blot og ELISA bruges i mange sammenhÊnge, herunder ogsÄ i forskningsÞjemed, og er ikke udviklet specifikt til at teste det menneskelige blod for antistoffer mod borrelia.

IfÞlge KÄre MÞlbak gik hans svar dengang pÄ, at Western Blot i forskningsÞjemed i bred forstand ofte var en bedre test end ELISA.

SĂ„ vil jeg gerne spĂžrge dig igen: Hvilken test er den bedste i forhold til at diagnosticere en infektion med borrealia:

- ELISA-metoden – i hvert fald den (variant af ELISA, red.), vi bruger i Danmark – er den bedste, lyder svaret.

Det er en fransk professor dog langt fra enig i.

Udenlandske eksperter kritiserer ogsÄ ELISA-metoden

I juli kom den franske professor og chef for afdelingen for infektionsepidemiologi pĂ„ Universitetshospitalet Raymond-PoincarĂ© i Garches i Frankrig, Christian Perronne, sammen med 100 andre franske lĂŠger med et oprĂ„b til den franske sundhedsminister i det ugentlige og anerkendte franske magasin L’Obs.

Har skovflÄet fÞrst bidt sig fast, sÄ brug en speciel flÄttang, en pincet eller lignende. SmÞr, olie og at brÊnde flÄten af virker ikke, siger lÊgerne
Har skovflÄet fÞrst bidt sig fast, sÄ brug en speciel flÄttang, en pincet eller lignende. SmÞr, olie og at brÊnde flÄten af virker ikke, siger lÊgerne Foto: Shutterstock / Shutterstock

IfÞlge Christian Perronne er antallet af borrelia-inficerede nemlig eksploderet i en sÄdan grad, at det ifÞlge ham tangerer en fransk sundhedsskandale.

Det skyldes, at myndighederne - ifÞlge ham - har lukket Þjnene for de i hans Þjne ineffektive diagnose-metoder, nÄr det gÊlder patienter, der trods endt antibiotika-behandling og efterfÞlgende negativ ELISA-test viser symptomer pÄ vedvarende borrelia-infektion. Det, som han kalder kronisk Lyme sygdom, som en borrelia-infektion bliver kaldt i udlandet.

- Centeret for borreliose i Strasbourg i Frankrig siger, at denne test er 100 procent korrekt, mens alle udgivelser viser det modsatte. Hvordan kan vi fortsĂŠtte med en sĂ„dan vildfarelse? IsĂŠr, da det for lang tid siden er bevist – det blev offentliggjort i store videnskabelige tidsskrifter - at serologi (test, der anvendes til at pĂ„vise antistoffer i blodet, red.) kan vĂŠre negativ pĂ„ trods af tilstedevĂŠrelsen af bakterien borrelia, siger Christian Peronne ifĂžlge L’Obs.

OverlĂŠge Jens Lundgren og Ăžvrige infektionslĂŠger kender til kritikken af ELISA-testen - og ved, at den fylder meget i debatten

Han fremhĂŠver, at det i Frankrig ikke er tilladt for franske lĂŠger at fĂžlge op pĂ„ en negativ ELISA-test med ”en mere specifik test, som Western Blot,” selv hvis patienterne har tydelige kliniske tegn pĂ„ borreliose.

Opfordrer til international debat og omfattende forskning

Christian Perronne er desuden sammen med professorer pĂ„ universiteter og hospitaler i Belgien (Liesbeth Borgermans), Israel (Ran Balicer), Kroatien (Ozren Polasek) og Skotland (Valerie Obsomer) medforfatter pĂ„ en leder i BMJ – British Medical Journal, der er et af de ĂŠldste lĂŠgetidsskrifter i verden.

Meget fÄ lÊger har efter min erfaring nok viden om Lyme sygdom

Liesbeth Borgermans, professor

I artiklen stiller de fem professorer spÞrgsmÄlstegn ved, om det er tid til en ny fremgangsmÄde, nÄr det gÊlder diagnosticeringen af borreliose:

- NÄr det bliver behandlet pÄ et tidligt stadie med en forholdsmÊssig kort periode med antibiotika, har de fleste patienter et godt udfald. Men de to standardtest for Lyme er unÞjagtige i de tidlige stadier (
) Patienter med de senere stadier af sygdommen bliver ogsÄ let afvist (af lÊger, red.), fordi de to testmetoder mangler sensitivitet og ikke kan skelne mellem nuvÊrende og tidligere infektion, skriver de fire eksperter i lederen i BMJ.

De understreger alle, at det er nÞdvendigt med en international debat om borrelia-infektion - og at debatten skal ledsages af omfattende forskning med fokus pÄ de nyeste biologiske teknikker.

- Det er en af de stÞrste misforstÄelser

Liesbeth Borgermans, der er professor ved afdelingen for familier og kronisk pleje ved det medicinske fakultet pĂ„ Vrije Universitet i Bruxelles i Belgien, skriver i en mail til TV 2, at ”ELISA-testen helt sikkert ikke er pĂ„lidelig” i forhold til at opdage Lyme sygdom.

Hvis man kan noget, som vi andre ikke kan,sÄ mÄ man spille sig selv ind pÄ den videnskabelige bane, siger den danske ekspert i infektionssygdomme, Jens Lundgren

Hun fremhĂŠver, at de to testmetoder – bĂ„de ELISA og Western Blot - tilsammen giver bedre resultater, end de to tests gĂžr hver for sig, men at sikkerheden stadig ikke er 100 procent.

- Det betyder, at det ikke udelukker en borrelia-diagnose, nÄr en person bliver testet negativ med enten ELISA og/eller Western Blot. Det er en af de stÞrste misforstÄelse i forhold til diagnosticeringen af Lyme sygdom, skriver professoren og fortsÊtter:

- Meget fÄ lÊger (bÄde praktiserende og specialister i infektionssygdomme) i Europa har efter min erfaring nok viden om Lyme sygdom. Lyme sygdom fÄr meget lidt opmÊrksom i medicinuddannelsen, og det virker som om kun fÄ lÊger har tilstrÊkkelig viden om den seneste videnskab. Det sidste er et kÊmpe problem i den nuvÊrende videnskabelige debat og skaber nogle gange unÞdige kontroverser.

- Nyeste forskning kan mÄske give en forklaring

Den nyeste forskning peger ifÞlge Lisbeth Borgermans pÄ, at borrelia-bakterier skaber en sÄkaldt biofilm (bakterierne formerer sig og danner et fÊllesskab, der virker som en slags fÊstning, red.). Det giver ifÞlge hende muligvis forklaringen pÄ, hvorfor borrelia-bakterier, hvis de ikke bliver behandlet i det tidligere stadie, er meget modstandsdygtige over for antibiotika.

Det er grundlÊrdom pÄ medicinstudiet

Ram Dessau

Direkte adspurgt afviser hun desuden, at hun selv eller hendes fire medskribenter er medlemmer af ILADS.

- Personligt vil jeg altid afvise at blive medlem af bÄde ILADS og IDSA (Infectious Diseases Society of America, red.), da det vil ÞdelÊgge min egen uafhÊngige forskning af Lyme sygdom, skriver Lisbeth Borgermans.

Dansk ekspert: Det er vÄs

Ram Dessau – der er bekendt med de to artikler - er ikke enig med de pĂ„gĂŠldende eksperter og kalder deres argumentation ”fagligt mangelfuld og usammenhĂŠngende.”

- Jeg kan ikke finde nogen faglig velbegrundet argumentation, og jeg mener, der er mangel pÄ grundlÊggende naturvidenskabelig forstÄelse af sygdomsprocesser.

Ifþlge ham er ELISA-teknikken meget fþlsom, har en hþj nþjagtighed, ligesom teknikken bruges ”vidt og bredt,” lyder det.

- Vores immunsystem er meget fÞlsomt og reagerer pÄ indtrÊngende mikroorganismer. Og borrelia-infektion udlÞser et klart immunsvar. NÄr man har en borrelia-infektion danner kroppen antistoffer, som kan mÄles i lÞbet af fÄ uger og hÞjst 6-8 uger efter, sygdommen er begyndt.

Han pÄpeger samtidig, at Lyme sygdom er almindelig lÊrebogsstof pÄ linje med alle andre infektionssygdomme.

- Det er grundlÊrdom pÄ medicinstudiet, og det er vÄs, at lÊger ikke er bekendt med den seneste evidens.

Han afviser desuden slet og ret pĂ„stande om sĂŠrlige former for kronisk Lyme sygdom, som ifĂžlge ham heller ikke bliver underbygget rent videnskabeligt.

Patienter fÄr antibiotika-behandlinger i mÄneder

BĂ„de ILADS, IDSA og de tyske klinikker bliver desuden kritiseret internationalt for at give alt for at give alt for lange og hĂ„rde antibiotikabehandlinger til de patienter, som ifĂžlge deres tests har en borrelia-infektion. Nogle fĂ„r behandlinger, der varer i flere mĂ„neder, sĂ„dan som det er tilfĂŠldet med tre-Ă„rige Elvira Lykke i TV 2’s dokumentar.

Det er et svindelnummer - snyd og bedrag

Jens Lundgren, overlĂŠge

Behandlingsmetoden fÄr ogsÄ en hÄrd medfart af 14 lÊger fra blandt andet de prestigefyldte universiteter Harvard og Yale i USA i det anerkendte og prestigefyldte britiske medicintidsskrift The Lancet, hvor der direkte bliver advaret om, at de alternative og udokumenterede metoder udgÞr en trussel mod den offentlige sundhed.

- OgsÄ i Europa er der et stigende pres til at sanktionere grupper som de tyske og hollandske borrelioseforeninger (German Borreliosis Society og Dutch Lyme Association) for at anbefale lange antibiotikakure til patienter uden trovÊrdige beviser for Lyme Sygdom, skriver lÊgerne i en artikel i The Lancet fra 2011.

Samtidig er det ikke videnskabelig bevist at lange antibiotikabehandlinger har en stĂžrre effekt end korte behandlinger.

LĂŠgerne fremhĂŠver ogsĂ„ i artiklen, at adskillige lĂŠger, der er medlemmer af ILADS – bĂ„de tidligere og nuvĂŠrende medlemmer – af nationale lĂŠgeforeninger blevet frataget retten til at virke som lĂŠge, ligesom andre har fĂ„et pĂ„taler fra retsinstanser for alternative behandlingsformer for borreliose.

Derudover har den norske Helsestyrelse - de norske sundhedsmyndigheder - frataget en lĂŠge hans autorisation og lukket en borreliaklinik  i Oslo i 2013 for at udskrive antibiotika i strid med de norske regler.

OverlÊge Jens Lundgren og de Þvrige eksperter, som TV 2 har talt med, finder antibiotikabehandlinger pÄ mÄneder meget problematisk

OgsĂ„ de danske lĂŠger Jens Lundgren, Ram Dessau og Sigurdur SkarphĂ©dinsson stiller sig bĂ„de kritiske og bekymrede i forhold til de lange antibiotikabehandlinger. I Danmark behandles borrelia-patienter med antibiotika i to uger og i tilfĂŠlde af en sĂŠrlig aggressiv infektion i yderligere en uge eller to uger, herunder ogsĂ„ muligvis intravenĂžst.

IfÞlge lÊgerne i The Lancet er de internationale anbefalinger antibiotikabehandlinger pÄ mellem 10 og 28 dage.

De flere mÄneder lange behandlinger med antibiotika er imidlertid ikke det eneste, der mÞder voldsom kritik.

Det startede med en berĂžmt historie fra Norge ...

For der bliver ogsĂ„ brugt en anden metode pĂ„ nogle privatklinikker til at teste for borrelia.

Metoden bliver kaldt for mĂžrkefelts mikroskopi, men heller ikke denne metode er videnskabelig funderet, og mange eksperter afviser den direkte som brugbar til at diagnosticere for borrelia sĂ„dan som Dr. Yusuf GĂŒnes gĂžr i TV 2’s dokumentar.  

IfĂžlge den tyske lĂŠge Dr. Yusuf GĂŒnes er denne
IfĂžlge den tyske lĂŠge Dr. Yusuf GĂŒnes er denne "hale" pĂ„ en celle beviset pĂ„, at Poul Erik Skammelsen er smittet med borrelia Foto: TV 2

OgsĂ„ de to danske eksperter, Sigurdur SkarphĂ©dinsson og Jens Lundgren afviser desuden begge teknikken.

- Det et svindelnummer – det er snyd og bedrag, siger Jens Lundgren.

Han siger videre:

- Det er en berĂžmt historie fra Norge, hvor der var nogen pĂ„ universitetet i Oslo, som pĂ„stod, at de kunne gĂžre det her (pĂ„vise borrealia-infektion ved hjĂŠlp af mikroskopi). Det skabte jo virkelig et stort folkeligt rĂžre – helt naturligt, fordi alle eksisterende diagnostiske test jo sĂ„ ikke virkede.

Det svarer til, at man ud fra skyggen af en bil pÄ en vÊg siger, at bilen er gul

Sigurdur Skarphédinsson

Han forklarer, at man derfor fra de norske myndighedernes side blev nĂždt til at undersĂžge metoden:

- Og sÄ udarbejdede man et ordentligt videnskabeligt studie, og det viste sig at vÊre et falsum. Det passede ikke (at man kunne pÄvise borrelia-infektion ved at kigge pÄ en drÄbe blod i et mikroskop, red.).

Fra Sigurdur Skarphédinsson lyder det:

- Hvis det var sÄ nemt som bare at kigge pÄ en drÄbe blod, sÄ havde vi faktisk allerede lÞst problemerne, for sÄ ville det vÊre nemt i samme bloddrÄbe at pÄvise borrelia-bakteriernes dna. Men det kan man ikke, siger han og fortsÊtter:

- Det svarer til, at man ud fra skyggen af en bil pĂ„ en vĂŠg siger, at bilen er gul.  

IfÞlge den danske ekspert i infektionssygdomme Jens Lundgren kan man ikke se borrelia-bakterier i en drÄbe blod

Han understreger samtidig, at forskerne dyrker borrealia-bakterierne i laboratorier i forskningsĂžjemed.

- Derfor ved vi ogsĂ„, hvordan borrelia kan se ud. Og det her er ikke borrelia. MĂŠngden af borrelia-bakterier i blodet hos mennesker er desuden sĂ„ lav, at man ikke kan finde bakterierne i en drĂ„be blod.

 - ELISA-testen er den bedste, der findes i Ăžjeblikket 

TV 2’s dokumentar ”Snyd eller Borrelia” mþdte - allerede uger inden dokumentaren blev vist - massiv kritik fra grupper af syge danskere, der enten er blevet diagnosticeret med borrelia-infektion i udlandet efter en negativ test i Danmark, eller er overbevidste om, at deres sygdomssymptomer skyldes en infektion med borreliose.

Hvis der var andre test, sÄ vi ville vi vÊre lynhurtige til at tage dem i brug

Sigurdur Skarphédinsson

Sigurdur SkarphĂ©dinsson og Jens Lundgren har fuld forstĂ„else for frustrationen hos de patienter – og at frustrationen fĂ„r mange danskere til at sĂžge til udlandet for at fĂ„ en diagnose, herunder de tyske privatklinikker. IsĂŠr, hvis patienterne, som det er tilfĂŠldet med for eksempel BĂžrge Nielsen, bliver diagnosticeret med en alvorlig og dĂždelige sygdom.

- Men jeg frygter, at vi har patienter, som ender i en blindgyde med mĂ„nedlange behandlinger for noget, de ikke fejler – nĂ„r de mĂ„ske fejler noget, som vi godt kan behandle og hjĂŠlpe dem hurtigt igennem, siger Sigurdur SkarphĂ©dinsson.

- Det, mener jeg, er det vérste – og det mest alvorlige i forbindelse med det, som I har afslþret med jeres dokumentar.

FlÄten har otte ben og er en bille - og mÄ ikke forveksles med den harmlÞse tÊge med seks ben, der minder om en edderkop
FlÄten har otte ben og er en bille - og mÄ ikke forveksles med den harmlÞse tÊge med seks ben, der minder om en edderkop Foto: TV 2

BÄde Jens Lundgren og Sigurdur Skarphédinsson fremhÊver imidlertid samtidig, at hvis de metoder, som blandt andet de tyske privatklinikker bruger til at diagnosticere en borrelia-infektion, og som TV 2 omtaler i dokumentaren, var bedre og ikke mindst videnskabeligt funderet, sÄ ville de danske lÊger Þjeblikkeligt begynde at bruge metoderne, lyder det blandt andet fra Sigurdur Skarphédinsson:

- Det ville da vĂŠre dejligt, hvis vi havde en test, som bare altid var et sikkert ja eller nej, men sĂ„dan er det ikke. Det er et meget mere kompleks billede. Hvis der var andre test, sĂ„ vi ville vi vĂŠre lynhurtige til at tage dem i brug – den ville blive indfĂžrt med det samme, men ELISA-testen er den bedste, der findes i Ăžjeblikket.