Samfund

19-årige Natalia troede hele livet, hun var dansk: Nu har hun intet statsborgerskab

Natalia Aguirre-Kristensens mor er spansk og faderen dansk, men en registreringsfejl betyder, at ingen af landene anerkender hende som statsborger.

Natalia Aguirre-Kristensen

  • 1997: Natalia Aguirre-Kristensen fødes i Danmark. Moderen er fra Spanien, og faderen er fra Danmark. Hun bliver fejlagtigt indskrevet i faderens danske pas, og får pas, hvori der står, at hun er dansk statsborger. 
  • 2002: Familien bosætter sig i Spanien. 
  • 2016: Natalia forlader famillien i Spanien for at studere i Danmark. Hun bliver optaget på VUC i Svendborg. 
  • 2016: En måned efter at være ankommet til Danmark inddrages hendes pas af de danske myndigheder, med besked om, at hun aldrig har været dansk statsborger.
  • I Spanien nægter man, at hun er spansk statsborger. 
  • Natalia står nu uden ID.

En mærkværdig sag udspiller sig i øjeblikket i Svendborg, hvor en 19-årig dansk-spansk pige står uden gyldigt pas, da det er blevet inddraget af de danske myndigheder, som påstår, at hun er spansk statsborger, men det afviser de spanske myndigheder. 

Natalia Aguirre-Kristensen er født i Svendborg i 1997. Ifølge den daværende danske lovgivning skulle hun have fulgt sin mors spanske nationalitet. I stedet blev hun fejlagtigt indskrevet i sin fars danske pas. 

Jeg følte mig fuldstændig magtesløs. Ud af ingenting får jeg at vide, at jeg ikke er dansker.

Natalia Aguirre-Kristensen

Efter fødslen i Svendborg blev Natalia blev registreret hos kommunen, fik dansk cpr-nummer, og i 1998 blev hun døbt i den danske folkekirke.

Fire år senere valgte familien at rejse til Spanien for at bosætte sig.

Natalia har i perioden, hvor familien boede i Spanien, tre danske pas samt et N.I.E-nummer, som er et ID-nummer for udlændinge, der opholder sig i Spanien.

Natalia drømmer om at blive snedker eller tømrer, og det er en drøm, hun altid har villet udleve i Danmark.  

I august 2016 rejste Natalia så til Danmark efter at være blevet optaget på VUC i Svendborg, hvor hun skal forbedre sit danske sprog, inden hun starter på sin tømreruddannelse.

Chok på Borgerservice

Knap en måned efter indrejsen til Danmark blev Natalia bedt om at møde op på Borgerservice i Svendborg, da der var problemer med hendes SU-ansøgning.  

På Borgerservice får hun at vide, at hendes pas er blevet inddraget efter aftale med Rigspolitiet, da det ikke er gyldigt. Beskeden på Borgerservice lyder, at Natalia aldrig har været dansk statsborger.

- Jeg begyndte at græde og kunne slet ikke forstå det. Der har aldrig været problemer før, siger hun. 

Natalia står i en situation, hvor hun ikke har gyldigt papir på, hvor hun hører hjemme. Hos konsulatet i Madrid afviser man, at Natalia har spansk statsborgerskab, mens de danske myndigheder afviser, at hun er dansk.  

- Det har været forfærdeligt at komme til Danmark i troen om, at jeg nu skulle til at studere og bo i Danmark, og så at få at vide, at jeg ikke hører til her, siger Natalia Aguirre-Kristensen, der ikke føler, at hun har fået den vejledning, hun har haft behov for. 

Identitetsfølelsen forsvinder

Seniorforsker i indfødsret ved Institut for Menneskerettigheder, Eva Ersbøll, har fuld forståelse for Natalias frustration, og pointerer samtidig, at der har været lignende sager tidligere. 

Indfødsretsloven

Indfødsretsloven § 1. fra 1997, hvor Natalia blev født: 

- Dansk indfødsret erhverves ved fødslen af:

1. ægtebarn, hvis fader eller moder er dansk,

2. barn udenfor ægteskab, hvis moder er dansk.

- Det er frygteligt for de her unge mennesker. Det går helt ind i ens identitetsfølelse og sår tvivl om, hvem man er, siger hun. 

Dog påpeger seniorforskeren, at Natalia reelt set aldrig har været dansk statsborger. 

- Rent juridisk set har hun aldrig været dansk statsborger. Hun har dog haft god grund til at tro det, og det er myndighedernes fejl, at der ikke er blevet rettet op på det, siger hun.

Usikker fremtid

Onsdag ved middagstid skal Natalia til møde med Svendborg Kommune, hvor de skal drøfte hendes situation. 

Kommunen har ikke behandlet en lignende sag før, og Birgit Bondesen, der er teamleder ved kontaktcenteret på Borgerservice i Svendborg, er klar til at se på forløbet. 

- Vi skal gerne kigge vores procedurer efter, og om vi er skarpe nok til at henvise til rette myndighed og sørge for, at der er skriftlig dokumentation for de afgørelser, vi træffer, siger hun.

På mødet håber Natalia at få afklaret sin fremtid, da hun på nuværende tidspunkt ikke ved, hvor hun står i forhold til sin nationalitet, og hvor længe hun har mulighed for at blive i landet. 

Dobbelt statsborgerskab kan være løsningen

Eva Ersbøll mener, at Natalia har fine muligheder for at blive dansk statsborger, da hun som EU-borger har ret til at søge dobbelt statsborgerskab. 

- Hun har fri ret til at være her i landet, bosætte sig og tage en uddannelse her, så snart hun får papirer på, at hun er spansk statsborger. Derefter kan hun søge om dansk statsborgerskab, siger hun. 

Det er folketingets Indfødsretsudvalg, der vurderer og afgør sager af en sådan karakter. Her kan Natalia Aguirre-Kristensens forløb lempe for reglerne og ekspeditionstiden for hendes ansøgning.