Samfund

Posten i krise: Vi sender en milliard færre breve

De sidste 15 år er antallet af breve, som danskerne sender med Post Danmark, styrtdykket.

Posten er i krise.

År efter år bliver der færre og færre breve for det danske postvæsen at bringe ud.

Udviklingen for Danmarks postvæsen

Danskerne sender færre breve, priserne stiger og posten kommer langsommere frem.

Så få breve sender danskerne

Danskerne sender færre og færre breve.

Så få breve sender danskerne

Antallet af breve sendt med Post Danmark hvert år fra 1999 til 2015:

1999: 1,46 milliarder

2000: 1,44 milliarder

2001: 1,40 milliarder

2002: 1,35 milliarder

2003: 1,27 milliarder

2004: 1,24 milliarder

2005: 1,2 milliarder

2006: 1,15 milliarder

2007: 1,13 milliarder

2008: 1,08 milliarder

2009: 986 millioner

2010: 885 millioner

2011: 777 millioner

2012: 685 millioner

2013: 615 millioner

2014: 545 millioner

2015: 460 millioner  

​Kilde: Post Danmark

Foto: Troels Sørensen / TV SYD

Så meget er prisen steget for at sende et brev

Prisen for at sende et A-brev steg 1. januar med et snuptag fra 10 til 19 kroner.

Så meget er prisen steget for at sende et brev

Portopriser på A-breve op til 50 gram:

1999: 5,25 kroner

2000: 5,25 kroner

2001: 5,50 kroner

2002: 5,50 kroner

2003: 4,25 kroner

2004: 4,50 kroner

2005: 4,50 kroner

2006: 4,75 kroner

2007: 4,75 kroner

2008: 5,50 kroner

2009: 5,50 kroner

2010: 5,50 kroner

2011: 8,00 kroner

2012: 8,00 kroner

2013: 8,00 kroner

2014: 9,00 kroner

2015: 10,00 kroner

2016: 19,00 kroner

Portopriser på B-breve op til 50 gram:

2011: 6,00 kroner

2012: 6,00 kroner

2013: 6,00 kroner

2014: 6,50 kroner

2015: 7,00 kroner

2016: 8,00 kroner

Først i 2011 blev det muligt for almindelige danskere at sende B-breve.

Kilde: Post Danmark

Foto: Scanpix

Ansatte i Post Danmark

Antallet af medarbejdere i Post Danmark er faldet fem år i streg.

Ansatte i Post Danmark

Post Danmark har været igennem flere fyringsrunder de senere år. Her er udviklingen i antallet af medarbejder de sidste fem år: 

2011: 14.731

2012: 13.411

2013: 12.727

2014: 12.036

2015: 11.123

Tallene inkluderer naturlige afgange, overdragelse til posthuspartnere osv.

Kilde: Post Danmark

Foto: Asger Ladefoged / Scanpix (arkiv)

Så få - eller så mange - posthuse er der i Danmark

De traditionelle posthuse lukker, men nye udleveringssteder åbner.

Så få - eller så mange - posthuse er der i Danmark

Efter posthuset på H.C. Ørstedsvej i København lukkede tidligere i år, er der kun fire traditionelle posthuse - som kun er posthuse - tilbage i Danmark. Og de ligger alle i Hovedstadsområdet. I 2010 drev Post Danmark 96 posthuse.

Men selvom stort set alle de gamle posthuse er lukket, har Post Danmark i nyere tid ikke haft flere udleveringssteder end nu. Fra efteråret 2014 og frem til udgangen af 2015 åbnede Post Danmark 360 nye posthuse hos samarbejdspartnere i supermarkeder og lignende. Dem er der nu mere end 1100 af.

De fire resterende 'rigtige' posthuse ligger på Frederiksberg, i Indre By, i Charlottenlund og Rødovre.

Kilde: Post Danmark 

Foto: Mathias Løvgreen Bojesen / Scanpix

En kort gennemgang af postens historie

De bærer med smil vor julepost, skriver Berlingske Aftenavis lørdag den 20. december 1958.

En kort gennemgang af postens historie

Christian IV startede det danske postvæsen juleaften 1624 med en ”Forordning om Post-Budde” også kaldet postvæsenets fødselsattest. Der blev oprettet ni postruter med København-Hamburg som den vigtigste.

I 1711 overgik postvæsenet til staten.

I 1861 blev der lokalomdeling af post i 17 byer med mere end 6.000 indbyggere, og fra 1865 kom ordningen til at gælde samtlige byer.

Postvæsenet blev i 1995 en selvstændig offentlig virksomhed ejet af Trafikministeren, som udpegede en bestyrelse.

I 2002 blev aktieselskabet Post Danmark A/S stiftet.

I 2009 blev Posten Norden dannet ved en fusion mellem svenske Posten AB og Post Danmark A/S. Det var første gang, at to nationale postvirksomheder gik sammen i en fælles koncern. Navnet blev i 2011 ændret til PostNord. Samtidig bortfaldt Post Danmarks eneret på omdeling af brev under 50 gram ved en liberalisering af postmarkedet.

PostNords danske afdeling hedder stadig Post Danmark.

Kilde: Post Danmark

Foto: Scanpix

I år blev danskernes post mere langsom

En ny postaftale lempede i 2016 kravene til Post Danmark omdeling af breve.

I år blev danskernes post mere langsom

I maj 2016 indgik et bredt flertal af partierne i Folketinget en aftale om at lempe kravene til Post Danmarks omdeling af breve. Formålet var at forbedre Post Danmarks økonomi med 328 millioner kroner.

Sådan lød hovedpunkterne i aftalen:

  • Antallet af omdelingsdage reduceres fra seks til fem hverdage om ugen. Dermed har Post Danmark ikke længere pligt til at udbringe post om lørdagen.
  • Post Danmark har ikke længere pligt til at levere breve fra dag til dag - de såkaldte A-breve. I stedet forventer Post Danmark at tilbyde en dag til dag service i form af et særligt hastebrev.
  • B-brevet bliver det nye standardbrev, og Post Danmark får lov til at bruge længere tid på at bringe det ud. I dag skal et B-brev leveres inden for fire dage. Fremover må Post Danmark bruge fem dage på at levere brevet.
  • Ifølge transportminister Hans Christian Schmidt kan man heller ikke længere få omdirigeret sin post til sommerhuset uden at betale et gebyr.

Kilde: ritzau

Foto: Mathias Løvgreen Bojesen / Scanpix

Torsdag meddelte Post Danmark, at 770 ansatte skal afskediges. Mange af dem skal findes blandt postbuddene. For danskerne sender færre og færre breve. Sådan lød forklaringen på postvæsenets problemer igen og igen i løbet af dagen.

Og der er noget om snakken. Sidste år sendte danskerne 460 millioner breve med Post Danmark.

Det er rundt regnet én milliard færre breve, end vi sendte i 1999.

16 procent færre breve på et år

Det er også et markant fald på 16 procent fra året før. Og det er en tendens, der har stået på længe.

Fra danskerne i 1999 sendte 1,46 milliarder breve med Post Danmark, er antallet af breve faldet hvert eneste år til sølle 460 millioner sidste år.

I samme periode er det flere gange blevet dyrere for danskerne at få breve bragt ud. Det største prishop kom 1. januar i år, hvor prisen på et A-brev på højst 50 gram steg til næsten det dobbelte fra 10 til 19 kroner.

Langsommere postbude

Senere i år blev A-brevet så helt afskaffet, da et flertal af Folketingets partier blev enige om en ny postaftale. Nu blev posten også langsommere. Et B-brev måtte nu tage helt op til fem dage at bringe ud.

Så galt står det til, at nogle mener, at vores næsten 400 gamle postvæsen kan være på vej væk om 10 år.

Det er selvom en analyse fra 2014 af danskernes postvaner, som var bestilt af Transportministeriet, viste, at brevet og muligheden for at sende fysisk post har en stor betydning i befolkningens bevidsthed.

Grafik: Overblik over det danske postvæsen

Men analysen viste samtidig en klar uoverensstemmelse mellem danskernes gode intentioner og deres faktiske adfærd, når det kom til at benytte sig postvæsenets tjenester. Danskerne var – ikke overraskende vil nogle måske sige – ifølge analysen blevet mere digitale.

Det samme gjaldt virksomhederne, som var gået over til email og digital post som mest udbredte kommunikationsform. Samtidig blev det hen ad vejen obligatorisk for alle borgere og virksomheder at have en digital postkasse.  

I grafikken her kan du få et overblik over udviklingen i antallet af breve og portopriser og finde en kort gennemgang af postvæsenets historie i Danmark.