Samfund

Debatten raser efter DF'ers hårde tone: Hvornår er man dansk?

Martin Henriksen (DF) sparkede til debatten om, hvad der skal til for, at man kan kalde sig dansker. Vi spurgte TV 2's brugere på Facebook.

Hvornår er man rigtig dansker?

Er det stamtræet, der afgør det? Eller er det juletræet? Har det overhovedet noget med træer at gøre?

Her kommer tre hurtige bud:

- Man har den nationalitet, ens forældre har. Danskere ude i verden er også danskere, uanset hvor de bor, mener Sanne Harpsøe Larsen.

- Hvis minimum en af forældrene er dansk, kan man kalde sig dansk, ellers ikke, mener Peter Rimini Privato.

- Hvis man taler dansk og bor i Danmark, så er man da dansker, mener Helen Ahlberg.

Alle tre har givet deres bud i debatten på TV 2’s Facebook-side.

Er elevrådsformanden dansk?

Diskussionen blussede op (igen), efter Dansk Folkepartis Martin Henriksen torsdag aften i tv-programmet 'Debatten' på DR2 anfægtede, at elevrådsformanden på Langkaer Gymnasium, Jens Phillip Yazdani, nødvendigvis er dansker, bare fordi den unge mand er født i Danmark og har gået i dansk skole.

Flere politikkere og debattører reagerede efterfølgende skarpt på Martin Henriksens holdninger.

Diskussionen viser, at mange danskere (beboere i Danmark må her forstås) har vidt forskellige holdninger til, hvornår man egentlig kan kalde sig dansker.

Derfor spurgte TV 2 på vores Facebook-side: Hvad synes du, der skal til for, at man er dansk? Og det affødte flere hundrede kommentarer.

- Udtalelser er kæp i integrationshjulet

- Hvis man er født i landet, og har dansk statsborgerskab, så er man ifølge min mening dansk. Udtalelser som Martin Henriksens er blot en kæp i hjulet for integrationen og efter min overbevisning direkte skadeligt for vores samfund. Man kan ikke forvente, at folk vil tage en del i det danske, hvis man samtidig skal høre på, at man aldrig bliver en del af det, skriver Tarkan Esiyok.

Nicki Bramsen mener tilsyneladende, at der skal lidt mere til.

- Hvis jeg flytter til Tønder, gør det mig ikke til sønderjyde. Og i mange af de små lokalsamfund og ikke mindst øsamfund kræver man tre rene generationer for at kalde sig indfødt. Dermed ikke sagt, at man ikke er velkommen, blot man accepterer, at man er tilflytter, skriver han.

Er en ateist dansker?

Martin Henriksen har efter Debatten forklaret til TV 2, at det, der gør en person dansk, er, at man tager del i det, der betyder noget for danskerne. Han nævner kristne højtider og humor som en afgørende del at det at være dansk.

Det får på Facebook Tim Æbeløe Hansen til at spørge:

- Så når nu hele min familie og mange generationer tilbage er født og opvokset i Danmark, så er jeg stadigvæk ikke dansker, fordi jeg er ateist og er ligeglad med kristne højtideligheder?

Andre er mere på linje med DF-politikeren.

- Jeg er helt enig med Martin Henriksen! Man er på ingen måde dansk, bare fordi man er født her. Det vil svare til, at et par tager til Tyskland, bosætter sig, og får et barn. Er det barn så tysker? I don't think so! Det tager MANGE generationer, før man opnår den status, skriver Louise Frølund Gejl.

Menneskeheden som helhed

Mange af dem, der har deltaget i debatten, har en lidt blødere skillelinje. Om man er dansker eller ej, afhænger af den enkelte, og hvordan han eller hun selv føler sig, mener mange. Og så er der også dem, der mener, at vi bør finde noget andet at gå op i.  

- Skærer man os op, er vi alle ens indeni. Måske vi skulle begynde at se på menneskeheden som helhed, og ikke på nationale regioner, skriver for eksempel Carsten Nielsen.

I Facebook-tråden herunder kan du følge og selv deltage i debatten.