Samfund

Sarah Louises søn blev syg af MRSA: Jeg frygtede, han skulle dø

MRSA er fortsat i fremgang i Danmark. Der har været stor fokus på MRSA fra svin - men smitten kommer i stigende grad fra andre steder.

Sarah Louise Christiansen var i vildrede, da hendes bare fire måneder gamle søn, Albert, i 2013 begyndte at have vedholdende feber og utilpashed.

Trods flere besøg ved lægen var der ingen forklaring på, hvad den lille dreng fejlede, og antibiotika-kurene hjalp højst en uges tid, før Albert igen fik det dårligt.

Der lå han helt stille, og vi vidste faktisk ikke, om han ville overleve.

Sarah Louise Christiansen om sønnen Albert

Med tiden begyndte han at få små bumser og senere bylder med betændelse på inderlårene, som ikke ville forsvinde.

- Da jeg stod med min søn, der bare ikke blev rask, havde jeg en følelse af, at der var noget helt galt. Det var som om, at antibiotikaene ikke fjernede det, som de skulle, siger Sarah Louise Christiansen.

Der skulle dog gå otte måneder, før den kendte blogger fik svar på, hvad sønnen fejlede. På dette tidspunkt var der så meget betændelse i drengens ben, at han måtte hasteindlægges og opereres på Hvidovre Hospital.

Her kunne lægerne fortælle, at Albert var smittet med MRSA.

Flere MRSA-smittede i Danmark

MRSA-bakterien er en type stafylokokker, der er resistente over for en lang række antibiotika og derfor er svære at behandle.

Danmark oplevede fra 2009-2014 en voldsom stigning i nye smittetilfælde, indtil forskerne sidste år kunne glæde sig over, at MRSA-tallet var stabiliseret omkring 2900 tilfælde.

Men i 2016 ser tallet igen ud til at stige, og der er i år allerede registreret over 2300 nye MRSA-tilfælde, viser tal fra Statens Serum Institut. Dermed er der udsigt til en stigning på cirka ti procent for året, hvis udviklingen fortsætter.

Der findes i alt ti forskellige typer MRSA, men i Danmark har der været særlig stor fokus på den såkaldte svine-MRSA, som stadig er den klart mest udbredte form for MRSA herhjemme. Men for denne type er stigningen i antallet af nye tilfælde aftagende, mens flere af de andre MRSA-typer fortsat er i fremgang.

- Fra 2007 og frem har vi set en nærmest konstant stigning i de samfundserhvervede tilfælde og det samme med tilfælde importeret fra udlandet. Stigningen af disse MRSA-tilfælde må vi forvente fortsætter, siger Anders Rhod Larsen, fagchef for mikrobiologi og infektionskontrol ved Statens Serum Institut.

Heller ikke Sarah Louise Christiansen og hendes familie havde fået smitten efter kontakt til svin. I stedet kom den fra en helt anden side. Faktisk var smitten blevet bragt helt ind i hjemmet, uden at de vidste det.

Frygtede at sønnen ville dø

Da sønnen Albert blev indlagt på Hvidovre Hospital med MRSA, havde han høj feber og var ikke ved bevidsthed.

De næste to døgn blev afgørende for at identificere det rigtige antibiotikum til at bekæmpe MRSA-bakterien.

I to dage måtte familien vente, mens lægerne fandt frem til den rigtige antibiotika til at bekæmpe bakterien hos Albert.

- Der lå han helt stille, og vi vidste faktisk ikke, om han ville overleve, husker Sarah Louise Christiansen.

Efter bakterien var konstateret hos sønnen, blev både Sarah Louise Christiansen, hendes kæreste og far til Albert, Michael, samt familiens filippinske au pair-pige også undersøgt på hospitalet.

Der var ingen MRSA at finde hos Michael. Albert havde kun MRSA i lysken, Sarah Louise fandt ud af, at hun havde bakterien i svælget, men au pair-pigen havde det over store dele af kroppen.

Derfor fastslog lægen, at smitten med stor sandsynlighed kom derfra. Pludselig gav det hele mening for familien.

Efter otte måneders sygdom blev Albert indlagt på Hvidovre Hospital og opereret.

- Vi havde haft au pairen i tre måneder, og hun havde haft kontakt til Albert i to måneder, inden han blev syg, siger Sarah Louise Christiansen.

TV 2 har været i kontakt med en anden dansk familie, der ligeledes har måttet søge behandling for MRSA kort efter, at de havde haft en au pair boende. De ønsker dog ikke at medvirke i artiklen.

Smitte fra rejser og tilrejsende

I den seneste årsopgørelse fra Statens Serum Institut fremgår det, at hvert sjette danske MRSA-tilfælde sidste år skete i udlandet. Det dækker over danskere, der smittes med MRSA under for eksempel rejser eller hospitalsbesøg i udlandet.

Det udgør ikke en særlig risiko at rejse til bestemte lande, men der er nogle MRSA-typer, som er mere udbredt i nogle områder.

- Hvis en smittet har været i Thailand og lånt dykkerudstyr og fik bylder derefter, kan det passe med, at den bakterie, vi kan isolere derfra, er kendt for at være udbredt på de egne. På samme måde kan en au pair være smittet med en bestemt MRSA-type, som vi kan formode, at de har taget med fra hjemlandet, siger Anders Rhod Larsen.

Netop smitte, som danskere får i udlandet, eller som udlændinge tager med til Danmark, kan være en del af forklaringen på, hvorfor andre MRSA-typer er i fremgang.

- Hvis man skal udlede noget af det, så har der for eksempel været en øget indvandring til Danmark, og her kan nogle af flygtningene have fået påvist andre slags MRSA, alt afhængig af hvor de kommer fra, siger Henrik Westh, professor ved MRSA VidenCenter på Hvidovre Hospital.

I 2015 blev der i alt konstateret 150 nye tilfælde af MRSA blandt asylansøgere i Danmark.

Da MRSA-bakterien er meget smitsom bliver alle asylansøgere derfor undersøgt for MRSA-bærertilstand, når de er i kontakt med det danske sygehusvæsen, så bakterien ikke bliver spredt på hospitalerne.

Smed alt ud og flyttede væk

Da Sarah Louise Christiansens søn Albert blev indlagt med MRSA, kom hele familien i isolation og skulle gennem en såkaldt hibiscrub, hvor man to gange i døgnet skal vaske sig selv med kraftig sæbe. Det skulle au pair-pigen også, men da MRSA-udbruddet hos hende var langt kraftigere, skulle hun desuden tage nogle piller for at komme bakterien til livs.

Puljen af borgere er så stor, at vi må formode, at der er et ”uendeligt” antal potentielle nye smittetilfælde.

Anders Rhod Larsen, fagchef, Seruminstituttet

Professionelle svampebekæmpere afvaskede hele familiens hus, og Sarah Louise Christiansen smed alt ud, der ikke kunne kogevaskes, herunder alle familiens møbler. Hun frygtede, at rester af bakterien kunne gemme sig i støvet og bryde ud igen.

Familien opsagde også aftalen med den filippinske au pair, og da Sarah Louise Christiansen var gravid med sit andet barn, valgte familien til sidst at flytte ud i en helt ny lejlighed, hvor der ikke havde boet andre.

- Vi flyttede for at være på den helt sikre side. Efter hvad vi havde været igennem, ville vi ikke tage nogen chancer.

Sønnen Albert umiddelbart inden indlæggelsen. I dag er han helt rask.

I dag er MRSA-bakterierne helt væk, og både Sarah Louise Christiansen og sønnen Albert er helt raske.

Netop spædbørn og ældre med svækket immunsystem er særligt modtagelige for de resistente MRSA-bakterier. Derfor spreder bakterierne sig for eksempel nemt på fødeafdelinger.

I årets første seks måneder blev 85 børn under et år registreret som smittet med MRSA, hvilket er langt flere end de foregående år.

Langt de fleste af disse børn kommer dog hurtigt under behandling og bliver derfor ikke lige så syge som i Alberts tilfælde.

Utallige potentielle nye smittetilfælde

Seruminstituttet overvåger MRSA-udviklingen herhjemme, og forventningen er er her, at antallet af MRSA-smittetilfælde vil fortsætte med at stige.

Som nævnt er stigningen i antallet af nye tilfælde af svine-MRSA i 2015 mindsket, men det kan forklares med, at landmændene kun registreres første gang, de findes MRSA-positive, og at mange landmænd tidligere er fundet positive. Mens raske landmænd ikke behandles for MRSA, kan de fortsat være raske bærere, og dermed bidrage til spredningen.

- Det interessante bliver at se, hvad der sker med puljen, der ikke er landmænd, for der er puljen af borgere så stor, at vi må formode, at der er et ”uendeligt” antal potentielle nye smittetilfælde. Indtil videre er andelen af sygdomstilfælde blandt folk uden kontakt til svin, dog ikke steget.  Her har stigningen været domineret af andre MRSA typer, siger Anders Rhod Larsen.

I næste uge, den 21. september, afholder FN’s Generalforsamling et stormøde om antibiotika-resistens.

- Hele verden er nødt til at være enige om, at vi vil bekæmpe antibiotikaresistens, for ellers får vi uafvendeligt mere og mere resistens i verden, siger professor Henrik Westh.