Samfund

- Jeg troede, at det var rigtige slanger, hun havde i kroppen

Børn af forældre, der lider af psykisk sygdom, har større risiko for at forsøge selvmord end børn af raske forældre, viser ny undersøgelse.

Børn med psykisk syge forældre har mere end tre gange så stor risiko for selvmordsforsøg end børn af raske forældre. Det viser en ny stor undersøgelse blandt 1,7 millioner danske børn.

Men børnene kan hjælpes, hvis man sætter ind i tide, lyder det fra Psykiatrifonden.

Louise Hornbøll er et af de børn, der ville ønske at nogen havde hjulpet hende. Hun troede hele sin barndom, at hun boede i en helt en normal familie, så hun blev bange, når hendes mor græd og sagde, at hun havde levende slanger i kroppen.

- Jeg troede, at det var rigtige slanger hun havde i kroppen, for jeg havde ikke fået en forklaring på at hendes sygdom gjorde, at hun havde nogle andre opfattelser. Jeg troede bare, at det var rigtigt, hvad min mor sagde. Det gør man jo som barn, fortæller Louise Hornbøll til TV 2.

Tabu omkring psykisk sygdom

Hendes mor var alvorlig psykisk syg i perioder. Hun forsøgte også selvmord, men ingen talte om det.

- Der er alt for meget tabu. Det var der dengang. Tabu omkring at snakke om psykisk sygdom. Man ved ikke, hvordan man skal tage den snak, så er det nemmere at lade være, siger Louise Hornbøll.

Men det er livsnødvendigt at tale om det. Den nye undersøgelse viser, at børn af forældre med f.eks. alzheimers, skizofreni eller humørsvingninger har 2,5 gange så høj risiko for at forsøge selvmord.

Mens børn af forældre der har et misbrug, selv har forsøgt selvmord eller lider af social angst har 3,6 gange højere risiko. Det skyldes både arv og miljø.

- Når du som barn vokser op i en familie med psykisk syge forældre, så har du selvfølgelig en højere risiko for at have arvet de skadelige genvarianter, men samtidig vokser du måske op under familiemæssig forhold, der er belastende for dig. Og de to ting kommer til at virke sammen og kan være med til at øge din risiko, siger Jane Hvarregaard Christensen, der er forsker ved Institut for Biomedicin ved Aarhus Universitet.

Kunne ikke gå ud af døren

For Louise Hornbøll kom reaktionen, da hun var 19 år - en morgen kunne hun ikke gå ud af døren.

- Jeg ringer ret hurtigt til lægen, fordi så ved jeg godt, at sådan skal man ikke havde det - det har jeg set på min mor. Sådan vil jeg ikke have det. Der går ikke lang tid før jeg får diagnosen depression, fortæller Louise Hornbøll til TV 2.

I dag ved man at tidlig indsats med samtaler hjælper, men det sker ikke altid.

- Det er sådan set vedtaget, at det er et fokusområde at man ved henvendelser i behandlingspsykiatrien, skal have en opmærksomhed på børn og unge - og støtte dem. Men vi må konstatere, at det er meget forskelligt hvordan det bliver praktiseret, siger Michael Danielsen, der er chefpsykolog i Psykiatrifonden.

- Samtaler kunne have hjulpet

Louise Hornbøll er sikker på at samtaler kunne have hjulpet hende:

- Det kunne have forebygget, at jeg blandt andet fik depression ved at det byggede sig op inden i mig - i stedet for at jeg fik luftet ud undervejs og fik talt om det.

Efter længere behandling er hun i dag rask og arbejder selv med børn og unge i psykiatrien som sygeplejerske.

- Jeg synes, det er fantastisk at være med til at give dem håb for fremtiden, lyder det fra Louise Hornbøll.