Samfund

Har du også undret dig? Derfor mangler dansk motorvej to frakørsler

Den skal tages i brug om fem dage, men mangler der ikke to frakørsler?

Den skal tages i brug om kun fem dage. Den nye Silkeborgmotorvej. Den står klar og skal indvies søndag. Men som den opmærksomme bilist - og det gælder forhåbentlig alle - snart vil opdage, mangler frakørsel 31 og 32. Eller gør den?

- Der er langt mellem frakørsel 30 og 33 (mellem Viborgvej og Funder, red.). Der er en 8 kilometer. Det er derfor, siger Vejdirektoratets projektleder for Silkeborgmotorvejen, Mike Boesen.

Og når der er en vis afstand mellem to frakørsler, forbeholder man sig muligheden for at bygge flere mellem de to andre, hvis det er i fremtiden er nødvendigt.

- Det er som, når man nummererer huse i en gade. Hvis der er en tom grund, plejer man at reserve et husnummer, forklarer han.

En gammel beslutning

Men det er med vilje, og ikke fordi I har glemt dem?

- Det er faktisk en meget gammel beslutning. Den blev truffet af andre end mig allerede under planlægningen af hele anlægget, siger Mike Boesen.

- Det er alene afstanden, der har afgjort det. Det er ren praktisk foranstaltning, da det ligger ved en by, siger han.

Mike Boesen ved ikke, hvor mange steder på de danske motorveje, der mangler frakørsler.

- Andre steder har man måttet kalde dem a og b. Det er for at styre udenom det, siger han.

Søndag eftermiddag klipper Kronprins Frederik snoren til Silkeborgmotorvejen. Senere på aftenen åbner den for bilister.