Ekstraordinær ide: På Lolland stopper de rotte-plagen på helt naturlig vis

16x9
Et af de mange rottehuller i gr√łftekanten p√• Lolland, hvor st√łrstedelen af kommunens rotteproblemer if√łlge Bent Lund stammer. Men det skal nu v√¶re slut Foto: TV 2 √Éňúst

P√• Lolland stammer st√łrstedelen af kommunens problemer med rotter fra markerne og gr√łftekanten. Men det har kommunen nu (gen)fundet en l√łsning p√•.

- Vi bliver n√łdt til at finde p√• noget ekstraordin√¶rt.

S√•dan lyder det fra Bent Lund, der er teknisk assistent i Teknik og Milj√łforvaltningen i Lolland Kommune.

P√• Lolland k√¶mper kommunen nemlig, som i mange andre kommuner, med store rotteproblemer ‚Äď s√•ledes steg antallet af anmeldelser om rotter b√•de i 2014 og 2015.

- Og jeg forventer yderligere en stigning i 2016. Det h√¶nger sammen med, at der ikke har v√¶ret h√•rd vinter de sidste par √•r ‚Äď alts√• minimum to m√•neder med 10-15 graders frost, fort√¶ller Bent Lund.

43 rottekolonier p√• 100 kilometer gr√łft

Men til forskel fra mange andre kommuner, hvor rotterne kommer op fra kloakkerne, er det markerne med afgr√łder, der hovedsageligt skaber problemerne p√• Lolland.

- Jeg har talt med flere landm√¶nd, der fort√¶ller, at n√•r de l√¶sser de sidste roer fra roekulerne, s√• kan de se, at der l√łber flere hundrede rotter v√¶k, fort√¶ller Bent Lund.

Roemarkerne er nemlig de sidste marker, der bliver h√łstet i slutningen af september og helt frem til slutningen af november, s√• det er her, alle rotterne finder f√łde. Og n√•r de ikke er p√• jagt efter mad i markerne, gemmer de sig i store rottekolonier i gr√łftekanten ‚Äď lige indtil de bliver tvunget ind i beboelsesomr√•derne, n√•r maden slipper op, og kulden s√¶tter ind.

I gamle dage brugte rovfuglene elmasterne, s√• det pr√łver vi nu at efterligne

Bent Lund, Lolland

Kommunen har nemlig over 1.000 kilometer gr√łft i det √•bne land, hvor rotterne nemt kan skjule sig i huller under den h√łje bevoksning.

- Så der er rig mulighed for, at de kan slå sig ned, siger Bent Lund.

Og det er faktisk lige pr√¶cis, hvad de g√łr. Kommunen unders√łgte nemlig i 2014 100 kilometer gr√łft og fandt rottekolonier ikke mindre end 43 steder. En rottekoloni kan best√• af op til 600 rotter.

 - Det er min overbevisning, at en stor del af vores rotteproblemer stammer derfra, lyder det fra Bent Lund.

Fandt selv p√• den ekstraordin√¶re l√łsning

F√łrst fors√łgte kommunen derfor i 2014 at komme problemet med rotterne til livs ved at l√¶gge gift ud ved rottehullerne.

Men da brugen af gift i det √•bne land rejste en storm af protester fra blandt andet ornitologer og Dyrenes Beskyttelse, som mente, at det ikke kun slog rotter, men ogs√• rovfugle og andre rovdyr ihjel, m√•tte kommunen stoppe med den strategi. Nedenfor kan du se et videoklip fra TV 2 √ėst, der i 2014 omtalte fors√łget - der alts√• efterf√łlgende endte med at blive droppet.

 Derfor begyndte kommunen ‚Äď med Bent Lund i spidsen ‚Äď at t√¶nke i helt andre baner, der er endt ud i netop det ekstraordin√¶re, som der if√łlge ham selv skal til for at komme problemerne til livs.

 - Tanken er, at vi vil have naturen til at hj√¶lpe os, lyder det fra initiativtageren til projektet.

Projektet g√•r ud p√• at genetablere steder i naturen, hvor rovfugle kan sidde t√¶t p√• rottehullerne langs den 100 kilometer lange str√¶kning ‚Äď genetablere, fordi man i Lolland Kommune har fjernet de gamle lysmaster i forbindelse med, at elforsyningen er blevet kabellagt i jorden.

- S√• kan rovfuglene sidde og holde √łje med omr√•det og finde mad, som blandt andet er rotteunger. I gamle dage brugte rovfuglene elmasterne til det samme, s√• det pr√łver vi nu at efterligne, siger Bent Lund.

Det giver god mening, at man lader naturen ende i en balance

Niels Hesthaven S√łrensen, ekspert

Nederst p√• p√¶len skruer man en f√¶lde fast. I f√¶lden er der mad, og n√•r rotten fors√łger at spise maden, kommer den automatisk til at r√łre ved et mekanisk stempel, der sl√•r den ihjel, hvorefter den ‚ÄĚbliver smidt ud‚ÄĚ af f√¶lden.

- Vi h√•ber, at rovfuglene s√• vil vende tilbage, fordi de har fundet mad - og i stedet for de d√łde rotter ogs√• vil begynde at spise de levende rotter og derved hj√¶lpe med at holde rottebestanden nede.

Rovfuglene kan spise rotteungerne

TV 2 har talt med flere eksperter på området, der alle nikker anerkendende til projektet:

- Det lyder rigtig godt ‚Äď det giver god mening, at man lader naturen selv hj√¶lpe med bek√¶mpelsen og finde en balance, siger Niels Hesthaven S√łrensen, der er rottekonsulent i Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning (SVANA) under Milj√ł- og F√łdevareministeriet.

Han fremhæver samtidig, at gift i bekæmpelsen af rotter i det åbne land er endt i rovfugle.

- Megen brug af gift i bek√¶mpelsen skader desv√¶rre de rovdyr og rovfugle, der ellers kunne hj√¶lpe med at regulere de u√łnskede gnavere.

Claus Schultz, der er teknisk chef i rottebekæmpelsesfiramet Rentokil, kalder ideen for fremragende, men tvivler på, at rovfuglene vil - eller i det hele taget kan - spise de voksne rotter.

- Men de vil kunne spise de små rotteunger, og det er jo i sig selv med til at holde bestanden nede.

Projektet er endnu kun p√• tegnebr√¶ttet, fordi ops√¶tning af en p√¶l if√łlge loven kr√¶ver tilladelse fra ejeren af den jord, hvor p√¶len skal st√• ‚Äď og p√• en 100 kilometer lang str√¶kning skal der indhentes mange tilladelser. Derfor er kommunen i dialog med Naturstyrelsen om at f√• reglerne √¶ndret.

Samtidig har kommunen holdt m√łder med flere andre kommuner, der har vist interesse for projektet, herunder N√¶stved og Holb√¶k.

Herunder kan du se antallet af anmeldelser i de kommuner, som har svaret p√• en rundsp√łrge foretaget af TV 2 - og du kan se, hvor mange penge kommunerne bruger p√• rottebek√¶mpelsen.

Her er antallet af anmeldelser om rotter steget mest siden 2013

Nu skal kommuner bruge den svagest gift f√łrst - og ingen forebyggende gift

Milj√łstyrelsen √¶ndrede i 2011 praksis for godkendelse af rottebek√¶mpelsesmidler, s√• man - blandt andet af hensyn til rovfugle og andre dyr - ikke l√¶ngere m√• bruge rottegift forebyggende, men kun n√•r der er konstateret rotter. De enkelte midler er l√łbende blevet udfaset, og det sidste st√¶rke rottebek√¶mpelsesmiddel er netop blevet gjort ulovlig.

Samtidig blev der i Naturstyrelsens strategi for at undg√• resistens blandt rotterne fra 2012 skrevet ind i bekendtg√łrelsen for rottebek√¶mpelse, at bek√¶mpere nu skal starte med den svageste gift i bek√¶mpelsen af rotter i stedet for den st√¶rkeste gift, s√•dan som det ellers i mange kommuner har v√¶ret praksis.

- Hvis kommunerne ikke er omhyggelige i deres rottebek√¶mpelse ved blandt andet hurtigt at f√• fyldt foderstationerne (giftkasser, red.) op, kan det betyde, at de rotter, der har v√¶ret p√• omr√•det, kan n√• at f√• et kuld unger til, inden giften begynder at virke, da rotten skal have flere doser, oplyser Niels Hesthaven S√łrensen.

Det betyder ogs√•, at rottebek√¶mpere skal bes√łge samme omr√•de flere gange for at l√¶gge mere gift ‚Äď og for at fjerne eventuelt d√łde rotter.