Hver fjerde pige i 9. klasse risikerer at få en spiseforstyrrelse
Udvikler det sig til en egentlig spiseforstyrrelse, er der risiko for, at det manglende fedtindtag kan gå ud over pigernes hjerne og tarmsystem.
For elever i folkeskolens 9. klasse er kost og udseende vigtigt, men for en stor gruppe er der risiko for, at det tager overhånd.
Ifølge en ny undersøgelse fra Børnerådet er næsten hver fjerde pige i 9. klasse i risiko for at udvikle en spiseforstyrrelse. Det kan ende med få store konsekvenserne for pigernes fysiske helbred, men det kan også resultere i mobning, lavt selvværd og en følelse af ensomhed.
Per Larsen, der er formand for Børnerådet, mener, at undersøgelsen viser et behov for en langt tidligere indsats i forhold til kost og kropsopfattelse, hvis vi i fremtiden skal undgå, at risikoen udvikler sig til egentlige spiseforstyrrelser.
- Vi må se på hele den unges liv og ikke bare på kosten isoleret, da rigtigt mange faktorer har betydning for de unges trivsel og selvbillede. Den tidlige indsats er altafgørende både i forhold til den fysiske og psykiske trivsel, siger Per Larsen.
Forældrene har et stort ansvar
I undersøgelsen svarer næsten hver femte af pigerne, at de ofte eller meget ofte er på slankekur. Hos drengene handler det store fokus på sundhed oftest om at være veltrænet, men fælles for begge køn er, at idealerne om en slank eller veltrænet krop påvirker deres egen kropsopfattelse.
Det mener Per Larsen, der skal gøres noget ved.
- Forældrene spiller en væsentlig rolle i forhold til at hjælpe deres børn med at få et fornuftigt forhold til deres kost og krop. Forældre er rollemodeller, så de må finde en balance, hvor de sikrer sund og nærende mad, men ikke er hysteriske omkring, hvad de selv putter i munden. Det smitter nemlig af på de unge, siger han.
Hos LMS, Landsforeningen mod Spiseforstyrelser og Selvskade, er generalsekretær Steen Andersen enig i, at forældrene spiller en stor rolle i forhold til at løse problemet.
Han kalder de nye tal fra Børnerådet for ”dramatiske” og siger, at det først og fremmest handler om, at forældre skal være gode rollemodeller for deres børn.
- Når mor står foran spejlet og brokker sig over sine hofter eller bryster, så ser pigerne det jo. Når de er helt unge, er mor det største ideal, og når mor står der og er utilfreds med sig selv, så er det let selv at blive utilfreds, siger Steen Andersen til TV 2.
Samtidig spiller den unges sociale omgangskreds en stor rolle i forhold til udvikling af spiseforstyrrelser, da de unge spejler sig i hinanden.
Svært at erkende en spiseforstyrrelse
For piger, hvor risikoen udvikler sig til en egentlig spiseforstyrrelse, er det store problem ifølge Steen Andersen, at de har svært ved at erkende, at de er syge.
Han nævner, at en pige ikke nødvendigvis føler sig syg, selvom hun kun vejer 35 kilo. Det kan skyldes, at hun undervejs i sit vægttab har fået ros for at have tabt sig. Og selvom vægttabet kan blive så stort, at omgivelserne ender med at udtrykke bekymring, kan det være meget svært for de berørte piger at stoppe, siger Steen Andersen.
- Det bliver en spiral, man ikke kan komme ud af, og så lukker man simpelthen øjnene for verden, og man kan hverken mærke eller se sin krop, siger han.
LMS har på sin hjemmeside en video kaldet "Spejlet". Her kan du se, hvordan en pige med en spiseforstyrrelse opfatter sig selv, når hun ser sig i spejlet.
Det er langt fra alle med risiko for en spiseforstyrrelser, der ender med at udvikle en. Men når det kun er 60 procent af de behandlede, som bliver raske, er det et meget vigtigt område at have fokus på, mener Steen Andersen.
Han henviser til, at et for lavt fedtindtag i de unge år kan gå ud over eksempelvis hjernen og tarmsystemet.
- Det er forfærdeligt at tænke på, at en fjerdel af pigerne har en risiko for at få en spiseforstyrrelse. Det er en af de dødeligste sygdomme blandt unge piger, så de sætter virkelig deres liv på risiko, siger han.