Søstre uenige om at lade sig teste: Risikerer at dø af arvelig sygdom

Flere og flere danskere vælger at blive testet for arvelige sygdomme. Søstrene Bruun er uenige om, hvorvidt det er en god idé at få klar besked.

Med en far, der er uhelbredeligt syg, og en farmor, der er død af samme sygdom, har søstrene Bruun længe frygtet, at de også kunne blive ramt.

Derfor har Ann-Sofie, Mai, Lærke og Maria alle valgt at lade sig genteste for at se, om de senere i livet vil få den arvelige og dødelige Huntingtons sygdom.

Men den sidste af de fem søstre, Jannie, vil hellere leve i uvished. Hun frygter nemlig, at hendes børn kan blive ramt.

- Jeg vil være ked af, hvis jeg havde givet den videre til dem. Det jo ikke nogen sjov sygdom det her, siger Jannie Bruun til TV 2.

Sygdom nedbryder krop og sind

Huntingtons er en sygdom, der langsomt degenererer krop og sind. Den ramte mister altså langsomt fysiske og psykiske evner en efter en, indtil patienten til sidst dør.

Hvis Jannie bærer genet, er der omkring 50 procent risiko for, at hendes børn får sygdommen, men modsat sine søstre har hun det godt med ikke at kende svaret.

- Nogle gange synes jeg godt, det kan være lidt svært. Men jeg er faktisk glad for min beslutning. Så jeg er lidt neutral. Det tror jeg, at jeg har brug for. For jeg er heller ikke kommet så langt i den proces, som de andre er.

Søstre lod sig teste: Troede sygdommen var væk

Søstrene Lærke og Maria er begge blevet testet og har fået at vide, at de ikke bærer genet, der senere i livet vil udvikle sig til Huntingtons sygdom.

For Ann-Sofie og Mai var resultatet af testen langt mere nedslående.

De har begge fået at vide, at de bærer det syge gen.

Ann-Sofie fortæller til TV 2, at hun forud for testen følte sig overbevist om, at der ikke var nogen risiko.

- Jeg blev jo mega chokeret og meget, meget sur. Jeg blev faktisk virkelig vred, fordi jeg jo troede, at der ikke var mere sygdom i vores familie, siger hun om resultatet.

Søsteren Mai Revshøi tilføjer om resultatet af testen:

- Jeg følte på en eller anden måde, at der var nogen, der havde taget en masse år fra mit liv. For hvis jeg blev syg tidligt, så ville jeg måske ikke nå at blive gammel, siger hun til TV 2.

Flere bliver testet

Flere og flere danskere vælger i disse år at lade sig genteste for arvelige sygdomme.

På Aarhus Universitetshospital har der eksempelvis været en stigning i antallet af tests på 20 procent det seneste år, og en lignende tendens er der på andre af landets store hospitaler.

Ann-Sofie, der på et tidspunkt vil få den dødelige sygdom, har selv gjort sig mange tanker, men trods chokket fortryder hun ikke, at hun fik foretaget testen.

- Jeg synes, der har været så mange positive ting, som har fulgt med. Jeg har fundet en stædighed frem, som siger, at der ikke er noget, der skal slå mig ud, siger Ann-Sofie Bruun.

Kan leve i nuet

Hendes søster Jannie, der som den eneste ikke er blevet testet, er også glad for sit valg.

- Nu har jeg besluttet, at jeg ikke vil testes, og så er det sådan, det er. Og så kan jeg leve i nuet og tage hver dag, som den kommer, siger hun.

Hendes mand André Bruun, har tidligere tænkt, at det kunne være rart at få klar besked, men han bakker op om sin kones beslutning.

- På et eller andet plan er det også fedt ikke at vide det, fordi så tager vi udfordringerne, når de kommer, siger André Bruun.

Det kræver en henvisning fra egen læge for at få den gratis test, og der skal være mistanke om arvelige sygdomme i familien. 

De mest udbredte sygdomme, folk bliver testet for, er ifølge hospitalerne brystkræft og kræft i æggestokkene, arvelig tarmkræft og alzheimers. Sidstnævnte kan ikke helbredes.