Se kortet: Her skaber iværksætteri flest jobs

16x9
Hoteller og restauranter har iført sig i den danske førertrøje, når det kommer til at øge beskæftigelsen i iværksættervirksomheder. Foto: Henning Bagger / Scanpix

Hoteller og restauranter skaber flest job. Se her hvor væksten er størst.

Hoteller og restauranter er førende, når det kommer til at øge beskæftigelsen.

Ud af landets 98 kommuner har 62 af dem oplevet en fremgang i antallet af fuldtidsstillinger. Det er en markant forskel i forhold til alle øvrige brancher, hvor kun 16 kommuner har et højere antal fuldtidsstillinger i 2015 end i 2008.

Det viser en ny undersøgelse, der er foretaget af eStatistik på baggrund af tal fra Danmarks Statistik.

Med en vækst på 26 procent har Region Hovedstaden haft den største stigning i antallet af jobs i hotel- og restaurationsbranchen. I 2008 var antallet af fuldtidsbeskæftigede 20.672 i hotel- og restaurantionsbranchen. I 2015 var tallet 26.021. 

Region Sjælland har trods en stor stigning haft den mindste vækst. Her gik antallet af fuldtidsbeskæftigede i 2008 fra 5.015 til 5.326 i 2015.

Ifølge Kirsten Munch Andersen, der er politisk chef hos brancheorganisationen for hotel- og restauranterhvervet Horesta, er fremgangen over hele landet meget positivt.

- Det vidner om, at det er en vækst, der ikke bare er isoloeret på de store byer, som har tilbud om gode oplevelser, og hvor økonomien er til at drive dem videre, siger hun til TV 2.

Her kan du se, hvilke kommuner der har haft størst fremgang:

Her skaber iværksætteri flest jobs i hotel- og restaurationsbranchen