Se kortet: Kommuner giver skoler lov til at droppe de lange skoledage
I nogle kommuner har alle folkeskoler fået lov til at afkorte skoledagen. I andre kommuner vil man give folkeskolereformen en chance, lyder det.
I 48 ud af 75 kommuner har - mod hensigten med skolereformen - en eller flere af kommunens folkeskoler gjort skoledagen kortere. Det viser en rundspørge, som TV 2 har foretaget blandt landets 98 skolechefer. 23 skolechefer har ikke svaret på TV 2’s forespørgsel.
Ifølge folkeskoleloven kan landets skoler og kommuner nemlig gøre skoledagen kortere for de enkelte skoleklasser og i stedet bruge de frigivne lærertimer på flere undervisningstimer med to lærere i klassen på samme tid.
Men hvor ingen - ifølge Politiken - gjorde brug af ordningen i 2014, benytter 48 ud af 75 kommuner altså nu i højere eller mindre grad muligheden. Derudover har yderligere fire kommuner - Lyngby-Taarbæk, Roskilde, Rudersdal og Skanderborg - gjort det muligt for skolerne at søge om dispensation, men ifølge kommunerne har ingen skoler endnu søgt.
I nogle kommuner er der blevet givet dispensation til få klasser, mens der i andre kommuner er tale om samtlige skoleklasser i alle kommunens folkeskoler. I helt andre kommuner gør man kun brug af muligheden i specialklasser, mens man i nogle kommuner ikke har givet dispensation, fordi man vil give reformen en chance, lyder det fra flere skolechefer.
- Det er overraskende mange folkeskoler
Udviklingen viser, ifølge Stig Broström, der er professor ved Institut for uddannelse og pædagogik (DPU), at selve udformningen af skolereformen har været ”meget hidsig”, siger han til TV 2.
- Når der er temmelig mange – jeg synes overraskende mange – kommuner, der søger om dispensation og har fået det, er det tegn på, at der er grund til at reparere på reformen, siger han og fortsætter.
- Det kan godt være, at det på skrivebordet har været gennemtænkt, men man har ikke taget højde for alle de praktiske problemer, der har været i den praktiske skolevirkelighed. Og man erkender nu, at man fór for tidligt ud, og at man skulle have haft et år, hvor man skulle have haft nogle forsøgsprojekter rundt om i landet, siger Stig Broström.
Han understreger, at de lange dage på mange skoler ikke har været udfordrende nok for eleverne – og at de lange dage i stedet har været ”fuld af kedsommelighed”, ligesom den understøttende undervisning og lektiecafe har været ”kedelig”.
- Udviklingen er fornuftig
Han bliver bakket op af Andreas Rasch-Christensen, der er forskningschef ved VIA University College:
- Der er allerede nu nogle erfaringer, der tyder på, at for eksempel lektiecafeer og understøttende undervisning hænger og flagrer som løsthængende strukturer, hvor man i stedet skal sørge for, at de bliver integreret i undervisningen, og at skoledagen dermed også kan blive lidt kortere.
Udviklingen kommer dog ikke bag på ham, for undervisningsministeren har selv sendt et signal til kommunerne om at bruge muligheden. Og han kalder det fornuftigt, at kommunerne har gjort det:
- Det sender et signal om, at skolerne stadig arbejder med at finde deres fødder i forhold til reformens mange nye elementer. Det sender også et signal om, at de måske er på rette spor – at de tør tage nogle valg og træffe nogle valg i forhold til at tilrettelægge den bedst mulige skole for de elever, der er i kommunen.
- Betyder mere selvbestemmelse på den enkelte skole
Andreas Rasch-Christensen understeger, at konsekvensen dog også kan være, at eleverne får et meget forskelligt skoletilbud afhængigt af, hvilken kommune man bor i.
Det mener landsformanden for Skole og Forældre, Mette With Haagensen, imidlertid ikke er et problem.
- Det betyder, at vi får mere selvbestemmelse på den enkelte skole. Nu har vi prøvet rigtig mange ting og kan se, hvad der ikke virker, og nu bliver der givet frihed til, at den enkelte skole kan lave det på en måde, så det fungerer i forhold til den skole og de børn, der er der. Det er super dejligt, at vi nu på den enkelte skole kan sætte rammen for, hvordan vi vil drive skolen.
Mette With Haagensen forstår ikke, hvor det ikke er alle kommuner, der har givet dispensationen.
I Michael Zieglers Høje Taastrup har alle skoler fået dispensation
I eksempelvis Albertslund, Glostrup og Odder Kommuner er der blevet givet dispensation til kortere skoledage i enkelte skoleklasser eller specialklasser, mens samtlige af kommunens skoler i for eksempel Egedal, Hjørring og Sorø Kommuner har fået dispensation til en kortere skoledag.
Det gælder i øvrigt også samtlige skoler i Høje Taastrup, hvor kommunens borgmester hedder Michael Ziegler (K). Som cheforhandler for Kommunernes Landsforening i 2013 afbrød han forhandlingerne med Lærernes Centralorganisation om netop loft over lærernes undervisningstid, da KL ville have mere undervisningstid og mindre forberedelsestid for lærerne.
Rødovre: Vi vil give reformen en chance
I mange andre kommuner giver kommunen ikke folkeskolerne mulighed for dispensation. Det gælder for eksempel i Rødovre Kommune, hvor man vil give folkeskolereformen en chance, lyder det.
- Vi synes grundlæggende, at folkeskolereformen er en god reform, og en vigtig del i det er også, at der er kommet flere timer til. Så derfor synes vi, at den skal have en chance til at vise, at det også er en god reform. Det giver samtidig en større fleksibilitet med flere timer til også at lave den spændende og anderledes undervisning, som også er en del af reformen, siger skolechef i Rødovre Kommune, John Kronbak.
Han forklarer, at kommunen har haft folkeskolereformen som et fokusområde, og at skolerne har lavet forskellige indsatser for at lave en ny og anderledes skoledag for skolebørnene.