De taler ikke dansk: Alligevel sendes flygtningebørn direkte ud i almindelige skoleklasser

Mange af landets kommuner vil sende flygtningebørn direkte ud i almindelige folkeskoleklasser, selvom de endnu ikke taler dansk.

Mandag er det første skoledag for tusindvis af børn landet over. Også for en stor del af de mange flygtningebørn, der de seneste år er kommet til Danmark.

Flygtningebørnene sendes i stigende grad direkte i almindelige folkeskoleklasser og ikke i modtageklasser først. Det viser en rundspørge foretaget af TV 2.

Her oplyser 23 ud af 75 kommuner, at de i dette skoleår vil sende nogle af eller alle kommunens flygtningebørn direkte i almindelige folkeskoleklasser – som regel dog suppleret med særlig sprogundervisning eller andre tiltag.

Yderligere én kommune har allerede besluttet at gøre det samme fra næste år, mens flere andre overvejer det.

De kommunale forskelle kan forklares ud fra flere faktorer, herunder antallet af flygtningebørn, hvilke baggrunde de enkelte børn har, og hvordan integrationsarbejdet ellers er skruet sammen i kommunen. Det forklarer Thomas Kastrup-Larsen (S), der er formand for Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalget i Kommunernes Landsforening (KL) og borgmester Aalborg.

- Det afgørende er, at kommunerne har en gennemtænkt strategi for, hvordan flygtningebørnene integreres bedst i deres kommune, og at lærere og pædagoger også har faglig hjælp og støtte i deres arbejde med de nye elever, siger han.

Integration efter engelsk forbillede

I Hørsholm Kommune vil man fra 1. august lade flygtningebørn og børn med dansk som andetsprog starte direkte i almindelige klasser.

Børnene vil dog modtage særlig undervisning i dansk som en del af deres skoledag, og hvert barn vil have en særlig 'buddy' i klassen, som hjælper dem med at blive en del af klassen og i det hele taget blive en del af den danske folkeskole.

Overblik: Her sendes flygtningebørn direkte i almindelige klasser

Inspirationen er hentet fra Storbritannien, hvor de har gode erfaringer med denne model. Det overbeviste Hørsholm om at gå samme vej, forklarer Hanna Bohn Vinkel, der er centerchef for dagtilbud og skole i Hørsholm Kommune.

- Vi blev meget inspireret af et andet syn på, hvad opgaven egentlig handler om. En ting er, at den handler om sprog, men det handler også om børn, som skal integreres i et dansk skolesystem, siger Hanna Bohn Vinkel.

Et pilotprojekt på Usserød Skole i Hørsholm har vist, at nogle af børnene allerede efter en-to uger begynder at kunne danske ord og små sætninger.

- Så vi kan se, at det har den ønskede effekt, siger Hanna Bohn Vinkel.

Lærerforening er kritisk

Hos Danmarks Lærerforening er de knap så positive over udsigten til, at lærerne på landets folkeskoler nu får lagt endnu en opgave ind i deres hverdag.

- De lærere, der modtager flygtningebørn, vil naturligvis gøre, hvad de kan for at give eleverne med flygtningebaggrund den bedst mulige start. Men det vil under alle forudsætninger betyde, at en elev, der ikke taler dansk, vil kræve noget ekstra, og det vil i sagens natur tage tiden fra de andre elever, siger næstformand Dorte Lange.

Ifølge Danmarks Lærerforening er der brug for ekstra lærerkræfter i en klasse med flygtningebørn. Det er ikke nok at sætte pædagog eller en anden lærer ind - det kræver en lærer, der ved noget om andetsprog.

- Det er under alle omstændigheder en stor faglig risiko at løbe, hvis man sender alle flygtninge over en kam direkte i almindelige klasser i folkeskolen. Man skal foretage en individuel vurdering af hver enkelt elev og sikre, at de opnår et niveau i dansk, som gør, at de kan få noget ud af undervisningen og begå sig i en dansk folkeskole, siger Dorte Lange.

Også forskningschef i pædagogik på VIA University College, Andreas Rasch-Christensen, er kritisk over for at lade flygtningebørnene blive sluset direkte ind i den danske folkeskole uden at have været i modtageklasse først.

- Skolerne står allerede med en masse udfordringer – de kæmper med inklusion, med skolereformen og nu skal de også til at tage hånd om flygtningebørn, siger han.

- Hovedproblemet er, at vi i Danmark ikke har nok lærere, der har kompetencer i at undervise tosprogede elever og flygtningebørn. Og at der i alle almindelige klasser ikke findes de specialpædagogiske kræfter, der kan tage hånd om de flygtningebørn, som kan have traumer, hvis de har været på flugt fra krig. Eller måske aldrig har gået i skole, fordi de altid har været på flugt.

Ikke en spareøvelse

Kommunernes Landsforening (KL) anslår, at landets kommuner alene i 2016 skal modtage omkring 6.000 nye flygtningebørn i folkeskolerne, og derfor er man nødt til at tænke nyt og finde nye løsninger, lyder det.

Men det er ikke en spareøvelse, når kommuner vælger at nedlægge modtageklasser og i stedet bruge ressourcer på at integrere flygtningebørn i folkeskoleklasser, fastslår Thomas Kastrup-Larsen.

- Det er en investering, som man foretager ud fra, hvad der giver den bedste integration og den bedste skole, og som samtidig kan vise sig at være mest effektivt i det lange løb, siger han.