Samfund

Nu skal Danmark bekæmpe vaskebjørne, sumpskildpadder og bjørneklo: Her er dødslisten

Jagten går ind på sumpbæver og signalkrebs, der er nogle af de i alt 12 dyre- og plantearter, som Danmark nu er forpligtet til at bekæmpe.

Onsdag træder EU's såkaldte dødsliste i kraft. En liste med dyre- og plantearter, der bogstavlig talt skal dø. For i alt 37 forskellige planter og dyr hører ikke hjemme i Europa og kan skade den oprindelige europæiske natur.

Derfor har EU's medlemslande forpligtet sig til at bekæmpe og forhåbentlig udrydde alle arter på dødslisten. En kamp, der begynder onsdag, og i Danmark betyder ’til angreb’ på 12 af de 37 dyre- og plantearter på dødslisten, som lever i den danske natur.

I bunden af artiklen kan du se en oversigt over de 12 arter, der skal bekæmpes i Danmark.

Der skal ”has på dem”

De i alt 37 forskellige dyre- og plantearter, der figurerer på dødslisten, er såkaldte invasive arter. Det betyder ifølge Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning, at de ikke naturligt lever i Danmark og ikke har gjort det siden den sidste istid. I stedet er de blevet bragt over Danmarks grænser ved menneskelig hjælp.

Invasive arter har desuden negative konsekvenser for den naturlige biodiversitet. De risikerer altså at ødelægge Danmarks oprindelige natur og fordrive andre dyre- og plantearter.

Herunder fortæller Johnny Johnsen, kredsformand hos Dyrenes Beskyttelse, hvorfor sumpskildpadden terrapin skal udryddes.

Skildpadde som kæledyr?

Det er nu ulovligt at købe og sælge planter og dyr, der optræder på listen. Og har man et dødsliste-kæledyr, kan man beholde det, til at det dør – hvis man vel at mærke holder det væk fra naturen og forhindrer det i få unger.

Udover de 12 herlevende arter på EU's dødsliste, bekæmper Danmark også andre invasive arter. Det er for eksempel rovdyret mårhund og rynket rose, der også kendes som hyben-rosen og kan ses langs de danske kyster.

90 milliarder årligt

Og ifølge den tidligere miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen (V) er bekæmpelsen en dyr fornøjelse.

- Vi bruger enorme beløb på at bekæmpe invasive arter i de enkelte lande. De ødelægger vores natur, og de truer store økonomiske interesser, sagde den daværende minister i en kommentar i december.

- Derfor skal vi gå sammen i EU om en fælles indsats og fælles regler, så der er større chance for at få has på dem.

EU vurderer, at medlemslandene hvert år bruger 90 milliarder kroner på bekæmpelse.

Asiatiske bier og grå egern

I Sydeuropa har man for eksempel forpligtet sig til at bekæmpe den asiatiske hveps. Det er vigtigt for Danmark, da hvepsen vil udslette de bier, vi ellers kender som danske bier, og true de danske gartnerier, hvis de flyver nordpå.

Englænderne og italienerne bekæmper og forhåbentlig forhindrer, at det grå egern kommer til Danmark. Sker det, kan det grå egern nemlig let udrydde det røde egern, der lever i den danske natur, og gøre stor skade for landbruget, da det æder træernes bark.

Udover de 12 arter, som Danmark skal bekæmpe tæller dødslisten følgende 25 dyre- og plantearter:

Amerikansk oksefrø, java manguster, asiatisk hveps, kinesisk sovekutling, amerikansk flodkrebs, krebsen Orconectes virilis, Louisiana-flodkrebs, marmorkrebs, slør-partenium, spydbladet pileurt, gråt egern, indisk krage, kujibønne, næsebjørn, ørkenkorsrod, ræveegern, rødbuget egern, sibirisk jordegern, Sosnowski's bjørneklo, tykstilket vandhyacint, asiatisk centella, stor vandguirlande, Uruguay ludvigia, krybende ludvigia og papegøjefjer.

Her er de 12 arter, der skal udryddes i Danmark

Vaskebjørn

Vaskebjørn

Vaskebjørnen vil sandsynligvis være en konkurrent til hjemmehørende mårdyr som ilder, lækat og skovmår. Derudover kan vaskebjørnen true biodiversiteten lokalt, fordi den plyndrer fuglereder for æg. Vaskebjørnen udviser en stor fingerfærdighed og er i stand til at bryde ind i hønsehuse og åbne skraldespande, hvorved den kan være til gene for borgerne. Vaskebjørne kan endvidere overføre rabies til ræve, hunde og mennesker.

Kilde: Naturstyrelsen

Foto: Triker-Sticks / Flickr CC

Sumpbæver

Sumpbæver

Sumpbæveren graver gange i bredder og brinker og kan dermed underminere disse samt diger og gøre skade på dræningssystemer. Sumpbæveren kan endvidere gøre skade på afgrøder og naturlig plantevækst. Således kan den ved høje bestandstætheder omdanne marskland til åbent vand ved at marskplanterne bortgræsses. Dette har ikke bare betydning for planterne, men også de fugle, fisk og invertebrater, der er tilpasset marsklandet.

Kilde: Naturstyrelsen

Foto: Jon. D. Anderson / Flickr CC

Signalkrebs

Signalkrebs

Signalkrebs er bærer af en svampesygdom kaldet krebsepest (Aphanomyces astaci), som den selv kan overleve, men som den hjemmehørende europæiske flodkrebs dør af. I 1900-tallet uddøde et utal af bestande af flodkrebs i Mellemeuropa og Skandinavien af denne sygdom. Signalkrebs kan desuden udkonkurrere flodkrebsen. Udsætning af signalkrebs er en alvorlig trussel mod den rødlistede europæiske flodkrebs.

Kilde: Naturstyrelsen

Foto: Mark Philpott / Flickr CC

Kinesisk uldhånds-krabbe

Kinesisk uldhånds-krabbe

Kinesisk uldhåndskrabbe findes tilsyneladende kun i få områder i Danmark. For at overleve skal den have adgang til både ferske og salte vandområder. Under de rette forhold kan populationsvæksten “eksplodere” i en masseforekomst, som det er sket i Tyskland. Den er herefter svær at få kontrol over, pga. dens høje reproduktions- og toleranceevne. Den er kendt for at kunne underminere diger og for erodering af flodbrinker grundet dens evne til at grave huller og gangsystemer. Store bestande er set volde skade på fiskeredskaber såsom net og ruser. I Tyskland i 2005 blev de økonomiske konsekvenser af tilstedeværelsen af krabben estimeret til cirka 80 millioner euro. Krabben er blevet betegnet som en af de 100 værste invasive arter i verden.

Kilde: Naturstyrelsen

Foto: sarflondondunc / Flickr CC

Sumpskild-padden terrapin

Sumpskild-padden terrapin

Sumpskildpadden terrapins negative effekter på økosystemer, habitater og andre arter er ukendt. De fleste individer lever i byerne i søer af begrænset økologisk værdi. Men i søer af værdifuld økologisk værdi, kan den forventes at have en negativ effekt på den naturlige flora og fauna, såsom invertebrater, ynglefugle og padder. Det er vigtigt at være opmærksom på, at unger kun er på størrelse med en fem-krone, mens voksne kan blive op til 30 cm lange.  De små unger hos dyrehandleren bliver store og pladskrævende, ligesom pasningen vil tage megen tid. Køb derfor kun de små skildpadder, hvis du også kan holde dem forsvarligt, når de bliver voksne!

Kilde: Naturstyrelsen

Foto: Squeezyboy / Flickr CC

Skarveand

Skarveand

Amerikansk skarveand kan konkurrere og parre sig med den meget sjældne europæiske hvidhovede and, som lever i Sydeuropa og dermed medvirke til, at den hvidhovede and forsvinder, fordi den fortyndes ud med den amerikanske skarveand. Ved at bekæmpe den amerikansk skarveand i Danmark er vi med til at sikre overlevelsen af den hvidhovede and. Amerikansk skarveand er en lille andefugl. Den er 35-43 cm lang og vejer 310-795 gram. Hannens hals og krop er kastanjebrun. Toppen af hovedet, nakken og halen er mørkebrun/sort. Dens kinder er hvide og næbbet lyseblåt. Hunnens krop og hals er brunmeleret. Toppen af hovedet er mørkebrunt, mens nakke og kinder er hvidlig med en mørk linje. Hos hunnen er næbbet brunt.

Kilde: Naturstyrelsen

Foto: Brandon Trentler / Flickr CC

Muntjak

Muntjak

Muntjac-hjorten har nøddebrun pels med sorte områder omkring klovene. Den er 40 - 45 cm høj, vejer typisk mellem 11 - 28 kg, og hannen kan desuden kendes på sine tydelige lange hjørnetænder. Den lever normalt især i de subtropiske skove i det sydøstlige Kina og på Taiwan, men den findes også i stort antal i Storbritannien, efter at nogle få slap løs fra en farm. Og nu er den altså også i den fri natur i Danmark. Problemet med den uskyldigt udseende lille hjort er, at den formerer sig eksplosivt og gør store indhug på skovbundens planter. - Arten har en tendens til at blive talrig, for den er ikke ret stor og kan gemme sig i skovene, og det besværliggør bekæmpelsen af den. Og når man begynder at se de her ret sky dyr rundt omkring, så er det måske et tegn på, at der kan være en relativt stor bestand, fortæller zoolog Morten Vissing.

Foto: Airwolfhound / Flickr CC

Bånd-grundling

Bånd-grundling

Man har fundet eksempler på båndgrundling, der bærer en dødelig sygdom. Denne vil potentielt kunne spredes til de lokale danske arter. Den spiser samme fødeemner som de hjemmehørende arter, og derfor er den i direkte konkurrence med den naturlige fauna i vandløb og søer. Den er desuden kendt for at være aggressiv overfor andre fisk. Båndgrundling er en lille fisk der stammer fra Asien. Den blev set i Europa første gang i 1961 i Rumænien og Albanien. Arten kom til landene i forbindelse med import af karper og har siden spredt sig til det meste af EU. Siden 2001 er den fundet vildtlevende flere steder i jyske vandløb. Den er formentlig kommet til Danmark som ”blid passager” ved import af akvariefisk.

Kilde: Naturstyrelsen

Foto: Toshihiro Gamo / Flickr CC

Hårfrugtet bjørneklo

Hårfrugtet bjørneklo

Hårfrugtet bjørneklo er indført som prydplante i haver, og herfra sluppet ud i naturen. Planten kan bestøve sig selv og på den måde kan en enkelt plante starte en hel bestand. Langs vandløb kan planten blive så dominerende, at den udkonkurrerer andre arter og sænker mangfoldigheden af andre planter og dyr og påvirker herved biodiversiteten og vores hjemmehørende arter.

Kilde: Naturstyrelsen

Foto: metal-dog / Flickr CC

Gul kæmpekalla

Gul kæmpekalla

Gul kæmpekalla udskygger andre planter, og i Tyskland er det set, at lokale arter af planter forsvandt i et område efter gul kæmpekalla havde bredt sig. Den vokser typisk på mere eller mindre biologisk vigtige områder i Danmark, hvorfor den potentielt kan skade de sjældne naturtyper. Der er desuden ikke nogle kendte effektive metoder til at bekæmpe planten, når den først har etableret sig.

Kilde: Naturstyrelsen

Foto: Mount Rainier National Park / Flickr CC

Hellig ibis

Hellig ibis

Hellig ibis

Hellig ibis.

Hellig ibis lever hovedsagligt i vådområder i Afrika, men er udbredt til store dele af verden. I Danmark er de sjældne. Den er beslægtet med fiskehejren og storken og har et langt næb, som den kan fange fisk eller bløddyr med. Hvis der er mangel på mad spiser de alt, hvad de kan finde så som andre fugles æg, små pattedyr og kadavere. Navnet er givet, fordi den var hellig i det forhistoriske Egypten, og fordi den dengang symboliserede ibisen guden Toth, der var den skrivende og vise gud. 

Kilde: regnskoven.dk

Foto: Scanpix

Cabomba caroliniana

Cabomba caroliniana

Cabomba caroliniana

Cabomba caroliniana

Cabomba caroliniana lever oprindeligt ved søer, damme og floder i Nord- og Sydamerika. Den har limegrønne, flagrende og kløvede blade, der er opdelt i smalle segmenter. Det er en tætvoksende plante, der ofte bruges i arkvarier. Cabomba caroliniana kan nemt vokse op til overfladen og vil hurtigt dække overfladen.

Kilde: aquariumdomain.com

Foto: Scanpix