Samfund

Mystisk brønd kan åbne nyt kapitel i Danmarkshistorien: - Vi har aldrig set noget lignende

Nordjysk arkæologisk fund er unikt i Danmark. Nicolas Cho Meier / Nordjyske Stiftstidende

- Jeg bruger aldrig ordet sensation. Men jeg må indrømme, at det er tæt på, fortæller museumsinspektør efter stort fund.

Ovenover haster store gule entreprenørmaskiner af sted, så det støver på det, der snart er Aars nye omfartsvej.

Nedenunder skraber en murer-ske tålmodigt ned gennem godt fire årtusinder til sidste gang, der var fart i trafikken her.

De sidste uger har skeen været ført med særlig iver. Arkæologerne har nemlig fundet noget, som ingen troede hørte til i hverken Aars, Nordjylland eller Danmark. Noget, der ganske vist ikke skal omskrive Danmarkshistorien, men kan vise sig at åbne et ukendt kapitel. Det skriver NORDJYSKE Stiftstidende.

- Jeg bruger aldrig ordet sensation. Men jeg må indrømme, at det er tæt på, fortæller museumsinspektør og forskningschef på Vesthimmerlands Museum, Bjarne Nielsen, til avisen.

Sorte pletter med knogler

Som alt andet fra landets ældste tider, ligner fundet ikke rigtigt noget for det utrænede øje. Syv sorte pletter på sandet jord. Men:

- Vi har aldrig set noget lignende. Den inderste plet er resterne af en brønd, der er 170 centimeter dyb, nærmest foret med sten. Men indeni lå der en masse brændte knoglerester. Vi tror, det er menneskeknogler, der er blevet knust efter brændingen. Måske fordi sjælen skulle slippe helt fri af kroppen. Men hvor mange mennesker, der i givet fald er rester af her, aner vi ikke. For ikke at tale om, hvorfor man har samlet knoglerne på denne måde, fortæller Bjarne Nielsen.

Jeg bruger aldrig ordet sensation. Men jeg må indrømme, at det er tæt på

Bjarne Nielsen, museumsinspektør

De seks andre huller har ifølge NORDJYSKE også været foret med sten og haft hver deres tykke pæl rammet langt ned i jorden. Det er sket med håndværksmæssig præcision i en konstruktion, der har båret en slags tag over brønden.

Pil peger over Nordsøen

En pilespids og et stykke dolk har været med til at placere den mærkværdige brøndgrav til stenalderens klokkebægertid i det, man før kaldte dolktiden. Det er den yngre stenalder mellem godt år 2.150 og 1.800 før vor tid.

Det giver god mening, for området ved omfartsvejen er spækket med rester fra den tid, så der er tale om det største område i Danmark med rester klokkebægertiden.

Her er også boplads og en del andre gravpladser. Men ingen der ligner denne.

- Vi har fundet mange enkeltgrave med brændte rester fra et enkelt menneske. Men ingen som denne. Der er noget lignende på Bornholm, men de er noget ældre. Ellers skal vi til England. Her er der flere af dem, fortæller Bjarne Nielsen ifølge avisen.

Søfart uden sejl

Og det er her, at historiens kæde hopper af tandhjulet, for måske at skulle sættes anderledes på igen af fagfolk. For hvorfor alverden findes der så specielt et kultsted i Nordjylland og England og ikke andre steder?

- Vi har ikke fundet noget lignende i resten af Europa. Men vi kigger efter det. Men det antyder jo ellers, at der har været en forbindelse mellem Limfjorden og England for godt 4000 år siden, drister Bjarne Nielsen sig til at skitsere.

Dengang menes sejlet ikke at være i brug i Europa, så søfart hen over Nordsøen ville være yderst risikabel.

- Men det ville være muligt at sejle over ved Dover og derefter bevæge sig mod nord, vurderer museumsinspektøren.

Stenfolk på farten

De sidste års øgede muligheder for DNA-analyse og andre tests har vist, at oldtidens mennesker var mere mobile, end vi har troet. Blandt andet har den pæredanske Egtved-pige vist sig at være født og opvokset i det sydlige Tyskland. Men et link fra Himmerland til England for 4.000 år siden, har ingen set før.

Knogleresterne og en prøve af et sort lag i bunden er nu sendt til analyse, så man forhåbentlig kan finde ud af, hvilke væsener, der har lagt knogler til fundet. Hvor mange individer de var, og hvor i verden de kom fra.

- Vi er selvfølgelig meget spændte på resultatet, men der kommer til at gå nogle måneder, før det er her, vurderer museumsinspektøren over for NORDJYSKE.

Også andre steder i Himmerland har fund vist, at stenalderfolk kunne være alt andet end kedelige.

10 kilometer væk har den såkaldte stendynge-kultur godt 1.000 år tidligere efterladt et flere hundrede meter langt vognspor af grave, der ser ud til at bestå af oksetrukne kærrer, hvor okser har været halvt nedgravede.

- Vi ved simpelt hen ikke, hvad de har tænkt på. For en 20 år siden ville jeg nok have beskrevet dem som syrede, smiler Bjarne Nielsen.

Selv om stenalderfolket har været tavs i mere end 2.000 år, har de formentlig stadig overraskelser i baghånden til eftertiden.