Børn af veteraner deler sorger på sommerlejr: Ved aldrig, hvornår far har en dårlig dag
På en sommerlejr for børn af tidligere udsendte danske soldater, får børnene styrke af at finde ud af den simple sandhed: De er ikke alene.
I Svendborg er der i denne uge sommerlejr for børn af danske soldater, der har været udsendt til krigszoner.
Siden de første udsendelser til borgerkrigen i Jugoslavien har omtrent 50.000 danskere været udsendt som soldater. Og det sætter dybe spor i børnene, hver gang far eller mor rejser ud til en krigszone.
På sommerlejren, der er arrangeret af foreningen Støt Soldater og Pårørende, får de 21 børn mulighed for at være sammen med ligesindede, og så kan de begynde at lukke op for alt det svære, som de gemmer på.
- Når de kommer her, så hjælper vi dem med at de ser, at det er normalt at være bange. At der er andre, der har haft det på samme måde. Men nu er vi videre, mor eller far er kommet hjem. Vi prøver at booste deres selvværd alt det vi kan, så de kommer stærkere herfra, fortæller en af arrangørerne, coach Bente Holm Skov.
De deltagende børn har vidt forskellige historier at fortælle. Men alligevel har deres historier en fællesnævner: Krigen og udsendelsen.
Annissette og Cecilie:
Søstrene Annisette og Cecilie Christiansen har haft deres far i Bosnien, hvor han blev skadet både fysisk og psykisk. Efter hjemkomsten har faderens tilstand påvirket børnene voldsomt:
- Vi har kontrolleret ham. Vi har ringet til ham flere gange og spurgt hvad han lavede, og sagt, at han skulle ringe, når han fik det dårligt. Når han begyndte at få de der tanker om, at nu kunne han ikke mere og nu ville han ikke være her mere, fortæller de.
Oliver:
En anden deltager på lejren, Oliver Nilsson, har en far med post traumatisk stress syndrom:
- Hvis man for eksempel kommer hjem fra skole og kommer op til døren, så ved man ikke, om man skal komme glad ind eller man skal komme stille ind. For man ved ikke, om han har en dårlig dag. Man kan ikke se det på ham, for han prøver så godt han kan på at have en god dag. Men hvis han har en dårlig dag, og der så lige er én ting, der ser forkert ud for ham, så klikker det, fortæller Oliver Nilsson.
Nikoline:
En tredje deltager, Nikoline Pedersen, har i 10 år gemt på sine vanskeligheder efter at faderen var udsendt til Afghanistan:
- Han fortæller mig, at det var på grund af mig, at han var stoppet, fordi han kunne mærke, hvordan jeg var blevet mærket efter det. Jeg begyndte at have den her skyldfølelse. Jeg føler, at jeg har taget hans drømmejob fra ham. Jeg ved, at han elskede hvad han gjorde. Det var hans drømmejob, og jeg kan stadigvæk se på ham i dag, når han fortæller historier, at han elskede det, fortæller hun.