Samfund

Præstemangel rammer ikke kun Udkantsdanmark

Arkivfoto. Nils Meilvang / Scanpix Denmark

En af folkekirkens helt store fremtidige udfordringer, præstemanglen, er ikke kun et udkantsproblem.

Tidligere er præstemanglen, som ifølge nye tal allerede mærkes i hele landet, blevet udlagt som et problem i yderområderne, men det holder ikke. Det vurderer Birgitte Graakjær Hjort, center- og afdelingsleder i Folkekirkens Videns- og Uddannelsescenter (FUV), på baggrund af nye tal for genopslag for præstestillinger, som Kristeligt Dagblad har indsamlet.

 - Troede vi, at præstemanglen primært var en udkantsproblematik, har vi nu tal, der nuancerer den forklaring betydeligt, siger Birgitte Graakjær Hjort.

En opgørelse fra landets 10 stifter viser, at det er blevet sværere at finde den rette præst til det rette sogn i folkekirken. Hvor der fra 2007 til 2011 var 31 genopslag, har menighedsråd set sig nødsaget til at genopslå en præstestilling 60 gange fra 2012 til 2016. Men det er ikke kun et problem i det såkaldte Udkantsdanmark.

Problemet er mindre forudsigeligt

For eksempel er Aarhus Stift med 20 gen-opslag fra 2007 til 2016 det stift med næstflest genopslag. Og så viser tallene også, at Ribe Stift og Lolland-Falsters Stift, der tidligere er beskrevet som udkantsområder, med henholdsvis 3 og 1 genopslag på 10 år har nemmere ved at finde egnede præster end blandt andet Københavns Stift med 9 genopslag.

 - Troede man, at det handlede om, hvor langt der var til studiemiljø og storbyer, så viser tallene, at det ikke er så enkelt. Der må være noget andet på spil end udkantsproblematikken og afstande til byerne. På den måde viser tallene, at det ikke nytter at ordinere medicin, før man har stillet diagnosen. Vi er nødt til at undersøge dette nærmere, hvis vi som kirke skal lave nogle kvalificerede tiltag, siger Birgitte Graakjær Hjort, som også hæfter sig ved stigningen i antallet af genopslag.

 - Vi vidste i forvejen, at vi får en mærkbar præstemangel om få år. Nu har vi fået belæg for at sige, at det allerede nu er et problem flere steder, og at det er mindre forudsigeligt end som så, hvor problemet er størst, siger Birgitte Graakjær Hjort.