Børsen i flagbommert på færøsk nationaldag: Flagede med det forkerte flag

Børsen i København flagede med det forkerte flag på Færøernes nationaldag.

I dag kan man se det færøske flag flagre flere forskellige steder i landet.

Det er nemlig Færøernes nationaldag den 29. juli.

I marts blev det besluttet, at Danmark også flager på Færøerne og Grønlands nationaldag.

Og flere offenlige bygninger rundt omkring i landet, er prydet af flaget.

Børsbygningen i København, der er bestyret af Dansk Erhverv, flager også i dagens anledning.

Men den opmærksomme betragter vil hurtigt opdage, at det ikke er det Færøske flag, der bliver flaget med på den gamle bygning.

Flag med blå kors i stedet for det røde i Færøernes flag, pryder i dag Børsen i København.
Flag med blå kors i stedet for det røde i Færøernes flag, pryder i dag Børsen i København. Foto: TV 2
.
. Foto: TV 2

Istedet for færøernes flag, der har et rødt kryds i midten, flager Børsen med et flag med et blåt kors i midten.

TV 2 får fat i serviceteknikeren på bygningen, der lige er blevet underettet om fadæsen.

- Vi er netop blevet underrettet om, at vi har modtaget de forkerte flag fra vores leverandør. Og at det ikke er det færøske flag, vi har sat op, forklarer han.

Han fortæller, at de forkerte flag har fået lov at hænge siden kl. ni fredag, og at man er i fuld gang med at rette op på fejlen.

- Jeg har netop snakket med flagleverandøren, og han beklager selvfølgelig fejlen, lyder det fra serviceteknikeren.

Han blev gjort opmærksom på fejlen af en vågen borger.

- Der har ikke været nogen negative reaktioner på det. Folk har taget det med et smil, siger han.

Og for god ordens skyld får du her et billede af det færøske flag:

.
. Foto: TV 2