GO'

Nu kommer de eksotiske dyr til Danmark

Klimaforandringerne har sat sit præg i Danmark på flere måder. Disse eksotiske arter er kommet til landet.

For nyligt kunne familien Isager opleve en legende delfin, da de var på sejltur i det fynske.

Men det er ikke kun familien Isager, der har haft muligheden for at se delfiner i danske farvande. Sommeren over er flere nemlig stødt på de legesyge dyr.

De dyr, der har levet i det mere sydlige europa får nogle levevilkår, som de pludselig godt kan leve under.

Jens Aagaard, Naturvejleder i Naturstyrelsen

Og det skyldes især klimaforandringerne, der forårsager stigende temperaturer og flere eksotiske dyr. Det fortæller Jens Aagaard, der er Naturvejleder i Naturstyrelsen, i 'Go' morgen Danmark'.

- De dyr, der har levet i det mere sydlige Europa får nogle levevilkår, som de pludselig godt kan leve under, og så trækker 'den nordlige grænse' sig længere op, forklarer Jens Aagard.

En rapport fra Aarhus Universitet viser, at der siden 2002 er kommet 500 nye arter til landet. Det skyldes ifølge Jens Aagard klimaforandringerne, men kan også skyldes, at ingen har opdaget arterne før nu.

Negativ indflydelse på fiskeriet

Det kan være spændende og positivt at få nye arter til landet - men det kan ligeledes betyde det modsatte. Når temperaturerne stiger, betyder det nemlig store problemer for andre nulevende arter i Danmark.

Noget af det vil gå så hurtigt, at nogle arter bliver pressede helt ud over deres levevis, og så vil vi miste dem. Og det er klart, det synes jeg selvfølgelig er foruroligende.

KildeJens Aagaard, Naturvejleder i Naturstyrelse

- Det er specielt en række fisk, der kan gå hen og blive pressede. Det gælder blandt andet torskefiskeriet, da torsk begynder at søge nordpå, når temperaturerne stiger, siger Jens Aagard. 

Omvendt vil fiskearter som ansjoser og makrel bliver en mere hyppig gæst i de danske farvande - fisk, man ofte spiser i lande omkring Middelhavet.

Klimaet ændrer sig hurtigt

Som naturvejleder er det for Jens Aagaard en selvfølge, at planter og dyr tilpasser sig omgivelserne, hvis nu de omgivelser - for eksempel i form af klimaet - skulle ske at ændre sig.

Alligevel er han bekymret. Det er han, fordi ændringerne i klimaet sker så hurtigt.

- Det, der sker lige nu det er, at vores klima ændrer sig forholdsvis hurtigt.

- Noget af det vil gå så hurtigt, at nogle arter bliver pressede helt ud over deres levevis, og så vil vi miste dem. Og det er klart, det synes jeg selvfølgelig er foruroligende, siger han. 

Se hvilke eksotiske dyr, der - udover delfinen og ulven - er kommet til Danmark siden 2002 i listen nedenunder.

Tre nye arter i Danmark

  1. Hvepse-edderkoppen

    - Den kommer nede fra Mellemeuropa. Den er ofte at finde i sit spind mellem græsstrå, siger Jens Aagaard. 

  2. Iliasommerfuglen

    - Den kommer nede fra Tyskland og har taget en lang, lun vind herop, hvor der både har været en hun og en han, siger Jens Aagaard. 

  3. Multen

    - Det er en lidt spøjs fisk, der lever af at spise tang. Det er havets svar på koen, der går og græsser, siger Jens Aagaard.