Samfund

Psykolog: Sådan lærer du dit barn at stå på egne ben

For mange unge er dagligdagspligter et sprog, de ikke taler. Det får store konsekvenser, når de skal stå på egne ben, mener psykolog Ulla Dyrløv.

Rengøring, tøjvask og indkøb er blot et lille udsnit af alle de ting, som for mange unge kan virke helt uoverskuelige, når børneværelset bliver skiftet ud med egen lejlighed.

Nutidens forældre er ikke gode nok til at klæde de unge på til at stå på egne ben, og det har ifølge familiepsykolog og forfatter Ulla Dyrløv konsekvenser.

- Jeg kan høre på mine unge klienter, at det fylder enormt meget og stresser dem, så de har svært ved at passe deres studie og job. Tingene vokser dem over hovedet, de kan ikke finde ud af, hvor de skal tage fat og vil ikke bede forældrene om hjælp, siger hun.

Årsag til manglende selvværd

Ifølge Ulla Dyrløv er det en uheldig tendens, især fordi det er godt ment af forældrene.

- Mange forældre servicerer deres børn. Jeg tror, det er fordi, de har enormt travlt og samtidig tror, at de hjælper børnene. I stedet ender det som en bjørnetjeneste, siger hun og fortsætter:

 - De unge mister i stedet deres selvværd, fordi de tror, at de ikke kan finde ud af det.

Og det er især på de grundlæggende områder, de velmenende forældre fejler. For nogen kan det at rengøre et toilet og sortere vasketøj lyde som småting. Men Ulla Dyrløv understreger, det blot bidrager til den uheldige situation.

- Det at flytte hjemmefra er meget mere end at kunne det praktiske. Der er mange ting, man skal bøvle med, og det kan virke uoverskueligt, hvis man ikke har styr på det basale, siger hun.

Ingen fornemmelse for priser

En af dem, der nu prøver på egen krop, hvad det vil sige at flytte hjemmefra og forlade de trygge rammer, er Signe Simonsen fra Falster.

I starten sparede hun på strømmen, fordi hun ikke vidste, hvad det kostede. Men også sådan noget som at handle ind kunne være udfordrende.

- Jeg kom til at købe noget vaskepulver, der kostede meget mere, end mange andre steder, fordi jeg ikke havde nogen fornemmelse af prisen, siger Signe Simonsen.

For hende er de huslige pligter dog ikke et helt ukendt fænomen, selv om hun indrømmer, at det var mor, der stod for det meste, da hun boede hjemme.

Derfor kan hun også sagtens genkende, at det er en stor mundfuld at flytte hjemmefra. Men Signe Simonsen har da stadig en livlinje, hvis hun føler sig lidt for meget på udebane.

- Så ringer jeg til mor og hører hende ad. Det er min eneste udvej, griner hun.

Børn vil gerne gøre en forskel

At forældrene stadig står til rådighed for de unge, i tiden lige efter at de er flyttet, ser Ulla Dyrløv heller ikke som noget problem. Det handler derimod om ikke at overtage for meget.

- Der er et problem i, at forældre har rigtig svært ved at give slip og holde tilbage - men sørg lige for, at de kan klare sig selv inden, siger hun.

For at undgå at de unge mennesker ender med at sidde hjælpeløse på deres nye adresse, anbefaler Ulla Dyrløv, at forældrene starter oplæringen i god tid.

- Gå i gang omkring seksårsalderen. Alle har brug for at gøre en forskel og føle, at verden blev en lille smule bedre af, at de stod op den dag. Sådan er det også for børn, de vil faktisk rigtig gerne hjælpe til, siger hun og fortsætter:

- De skal lære om fællesskab, og at man løfter i flok.

Psykologens råd til forældrene

  1. Penge

    Det er en stor hjælp, hvis man kan finde ud af at betale sine regninger. Lær dit barn at lægge et budget. På den måde er det nemmere at få en fornnemelse af, hvor meget der kan bruges på hvad.

  2. Huslige gøremål

    Alle de praktiske ting som at lave mad, vaske tøj, købe ind og gøre rent, synes nogle forældre er nemmere at ordne selv. Men har børnene ikke lært det hjemmefra, kan det ende som en uoverskuelig stressfaktor, når børnene pludselig selv skal stå for det hele.

  3. Flyt hjemmefra-bootcamp

    Har du ikke fået lært dine børn alle de praktiske dagligdags ting, kan det være en god idé at lade dem selv stå for det, et par måneder inden de flytter. De kan for eksempel selv stå for at handle og vaske tøj. På den måde får de det lært, imens der stadig er vejledning lige ved hånden.

  4. Lad nu barnet

    Familiepsykologen Ulla Dyrløv anbefaler, at man starter allerede når barnet er omkring seksårsalderen. For det første er det nemmere end at vente og tage kampen op med en teenager og på den anden side, så vil de fleste børn gerne hjælpe. Så udover at de lærer at alle hjælper til, kan det også være en succesoplevelse at yde noget.

  5. Bjørnetjeneste

    Husk, du er ikke en god forælder, bare fordi børnene ikke laver noget. Det er heller ikke at være en dårlig forælder, men i sidste ende gør du dit barn en bjørnetjeneste.

Deltag i debatten på Facebook: