Samfund

Nye anbefalinger: Sådan vil Sundhedsstyrelsen få flere danskere til at overleve kræft

Sundhedsstyrelsen er klar med deres nye anbefalinger til den kræftpakke, som regeringen senere på året vil fremlægge. Især rygerne er i fokus.

Flere skal overleve kræft, patienter og pårørende skal opleve et trygt forløb med sammenhæng og inddragelse, og så skal kvaliteten af kræftbehandlingen være høj.

Sådan lyder målet som Sundhedsstyrelsen med de nye anbefalinger til den såkaldte Kræftplan 4, der er en national handleplan til forebyggelse og behandling af danske kræftpatienter, vil forsøge at nå.

Sundhedsstyrelsens anbefalinger skal danne rammen for en ny national kræftplan, som regeringen med sundhedsminister Sophie Løhde (V) i spidsen senere vil fremlægge – og der er især fokus på cigaretterne.

Rygning er stor forhindring for kræftoverlevelse

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at prisen på tobak stiger, at cigaretterne og andre røgvarer gemmes bag disken i kiosken eller supermarkedet, at storrygere får økonomisk støtte fra staten til rygestopmedicin, og at folkeskoler og gymnasier bliver helt røgfri.

Rygning er ifølge de nye anbefalinger nemlig en af de store forhindringer, der står i vejen for, at flere overlever kræft.

- Nu har vi sammen med en lang række eksperter – patienter, fagfolk og administratorer – analyseret området, og på den baggrund kommer vi i dag med et fagligt oplæg, hvor ambitionen er, at færre skal opleve at få en kræftsygdom, flere af dem, der får kræft, skal overleve, flere skal leve længere og alle skal opleve, at deres forløb var veltilrettelagt, og at de blev inddraget undervejs, siger direktør Søren Brostrøm, direktør hos Sundhedsstyrelsen i en pressemeddelelse.

Se alle anbefalingerne i bunden af artiklen.

Svenske kræftpatienter lever længere end danske

Ifølge Sundheds- og Ældreministeriet halter Danmark bagefter vores nordiske naboer, når det kommer til at overleve en kræftsygdom. En dansk kræftpatient lever altså i gennemsnit kortere end for eksempel en svensker med kræft.

I Danmark er 60 procent af de kvindelige og 57 procent af de mandlige kræftpatienter i live fem år efter, at diagnosen er blevet stillet. I Sverige er overlevelsesprocenten på samme tidspunkt 67 procent for kvinder og 65 procent for mænd. Det viser tal fra Sundheds- og Ældreministeriet.

Fire fokusområder

I de nye anbefalinger til Kræftplan 4 har Sundhedsstyrelsen fire fokusområder.

- Vi er nødt til at have mere fokus på, at vores indsats skal målrettes det menneske, der skal modtage den. Mennesker er forskellige og patienter er forskellige. Og de har krav på at få ordentlig information og at blive inddraget i de beslutninger, der har betydning for deres forløb. Det har vi ønsket at sætte fokus på i det faglige oplæg, siger Søren Brostrøm.

De fire områder er forebyggelse med fokus på tobak, alkohol og overvægt, at get kvalitet i udredning, behandling, rehabilitering og palliation, en bedre sammenhæng og inddragelse af patienter og pårørende og en fremtidssikring af indsatsen.

Anbefalinger siden 2000

Kræftplan 4 er – som navnet indikerer – den fjerde nationale plan for kræftområdet og bygger således videre på de tidligere planer.

Anbefalingerne fra Sundhedsstyrelsen er udarbejdet af den såkaldte Kræftstyregruppe, som blev nedsat af sundhedsministeren i 1998. Styregruppens opgave er at give Sundhedsstyrelsen en bred og faglig rådgivning med det formål, at kvaliteten på kræftområdet bliver bedre.

I arbejdet op til Kræftplan 4 har man kortlagt de nuværende udfordringer og forsøgt at afdække, hvilke behov, der i fremtiden vil opstå på kræftområdet – og arbejdet er så nu mundet ud i de nye anbefalinger.

Sundhedsstyrelsen udkom første gang med sine anbefalinger i 2000 til Kræftplan 1.

Her er alle Sundhedsstyrelsens anbefalinger

  1. Der bør arbejdes for en national målsætning for udfasning eller kraftig reduktion af tobak i Danmark
  2. Der bør overvejes tiltag, der kan begrænse tilgængeligheden af tobaksvarer, særligt for unge
  3. Røgfri skoletid bør indføres for alle skoletyper
  4. Tilbud om hjælp til rygestop skal styrkes
  5. Tilgængeligheden af alkohol for unge bør begrænses
  6. Muligheder for reduceret tilgængelighed af sukkersødede drikkevarer bør undersøges
  7. Oplysning om børnevaccinationsprogrammet bør styrkes
  8. Pilotafprøvning af HPV-vaccinationstilbud til unge mænd, der er tiltrukket af mænd, bør undersøges
  9. Der bør iværksættes initiativer til at øge tilslutningen til screeningsprogrammet for livmoderhalskræft
  10. Kvinder født før 1948 bør modtage et engangstilbud om HPV-test
  11. Sundhedsstyrelsens nationale anbefalinger for livmoderhalskræft bør opdateres
  12. Anvendelsen af diagnostiske pakkeforløb bør gennemgås med sigte på den store regionale variation
  13. Der bør følges systematisk op på de igangsatte initiativer vedr. udvidet adgang til diagnostiske undersøgelser i almen praksis
  14. Udvalgte pakkeforløb bør gennemgås med fokus på bl.a. opdatering af det faglige indhold, anbefalinger for præferencefølsomme valg og præcisering af forhold vedr. MDT- konferencer
  15. Kvaliteten af de landsdækkende kliniske retningslinjer for behandling af kræft bør udvikles og sikres
  16. Analyser af data for udvalgte kræftsygdomme bør bruges mere systematisk til at sikre kvalitet og ensartet behandling
  17. Der bør sikres systematiske tilbud om hjælp til rygestop til alle kræftpatienter
  18. Der bør afprøves modeller for systematisk kompetenceudvikling af udvalgte speciallæger på ekspertniveau
  19. Rehabilitering og palliative indsatser til mennesker med kræft bør styrkes ved at beskrive faglige rammer og standarder for organisering, behovsvurdering, henvisning og indsatser
  20. Der bør i relevant omfang sikres kompetenceløft for det personale, der skal vurdere behov for rehabilitering og palliation, og som skal varetage indsatserne på ikke-specialiseret niveau
  21. Den basale palliative indsats bør styrkes
  22. Rammerne for den patientansvarlige læge bør beskrives med baggrund i erfaringer fra igangværende projekter
  23. Patientens personlige forløbsplan bør inddrages i igangværende initiativer
  24. Der bør udvikles relevante beslutningsstøtteværktøjer på kræftområdet
  25. Anvendelse af data på kræftområdet bør styrkes
  26. Rammerne for klinisk og translationel forskning på kræftområdet bør styrkes
  27. Potentialet i bedre sygdomsforståelse, differentieret diagnostik og mere målrettet behandling (’personlig medicin’) bør undersøges på kræftområdet
  28. Principper for ibrugtagning af nye behandlinger bør beskrives
  29. Der bør etableres rammer for eksperimentel kirurgisk kræftbehandling
  30. Udviklingen på kræftområdet bør følges tæt
  31. Innovative metoder på kræftområdet bør udvikles